Landets bedste til at lirke urenheder væk

Ling

Helle Thorup hører til landets bedste, når det gælder om at få støvsuget porerne for alt, hvad der suser ned og er med til at give synet af mindre ren hud. Hun praktiserer to, nej måske tre, ting, der tilsammen har effekt, så du ikke er i tvivl om virkningen:

  • Thorup laver ikke bare Lings signaturbehandling, men i en særlig wauh-version. Og det kan lyde fluffy, men tro mig, det er det ikke. Der er tale om en hovedrengøring, hvor syrer og enzymer gør noget af arbejdet. Nænsomt og tilpasset personen på briksen (i tilfældet her mine halvsarte kinder). Bagefter føles det som om, huden har slugt en mintpastel. Det bedste er dog massagen.
  • Jeg skipper tit dét, ansigtsbehandlere kalder for dybderens. Fordi den trykken ikke bare gør så pokkers ondt, men også kan efterlade huden rødmærket. Thorup trykker ikke. Hun finkæmmer huden ved i stedet at lirke urenheder ud. Noget, der ikke er ubehageligt.
  • Af og til har hun tilfælde, hvor tilstopningerne sidder så fast, at det er svært at lirke. Her bliver folk sendt på træningslejr derhjemme i selskab med Lings smidiggørende Dual Moisure, som er et batteri af fugtforstærkning, der bruges under ansigtscremen (kan tilsættes ens rutiner eller erstatte mist/serum/essence). Og jo, den er ualmindelig godt sammensat ingrediensmæssigt.

SNUP TIPPET: To små ting. 1) Udover vigtigheden af smidig fugt, så er BHA (salicylsyre) det bedste porerens, der findes. 2) Det sjove med Helle Thorup er, at man altid får ekstra fif med hjem. Eksempelvis spænder jeg alt for meget i kæbepartiet og rundt om munden. Uden at jeg tænker over det. At slappe af netop dér sker lettest, fortalte hun, ved at sætte lyd på, når man ånder ud. Du kan med det samme mærke lettelsen.

25 comments on “Landets bedste til at lirke urenheder væk
  1. Vil du også anbefale den til en hud der er lidt atopisk? Synes det er utrolig svært at finde noget der fugter nok og tager stramhed og lidt kløe. Har prøvet diverse olier etc. Bruger nu på hudlægens anbefaling La Roche-Posay, men det er heller ikke noget vidundermiddel. Tak for en smuk og inspirerende blog.

  2. Kære Anette.

    Jeg har været hos en kosmetolog, som anbefalede mig at bruge en rensecreme/lotion – gerne baseret på aloe vera – til tør hud og evt. med en smule AHA i.

    Har du nogle forslag til, hvad det kunne være for en rensecreme?
    Det skal lige nævnes, at jeg gravid (uge 10).

    På forhånd tak! Altid en fornøjelse at følge med herinde :)

    Mvh. Stephanie

  3. @ Maja – VitaZing SPF 15 som det sidste. Vil du have ekstra SPF, så brug det enten før, eller pift efter med den nye fugtmist fra Bioderma.

    @ Sanne – Det er en teknik, hvor der presses/lirkes ind på den ene side frem for at trykke på sædvanlig vis. Tror ikke det er noget, man lige selv kan gøre. Men måske vil Thorup lære det fra sig, det tør jeg ikke sige.

    @ Ivalu – Jeg synes, du skal læse SUPERHUD (er på biblioteket) og så vælge produkter baseret på de ingredienser, der vil matche din hud.

    Stor hilsen Anette

  4. Anette, nu du var så sød at spørge ind til min hud, så vil jeg fortælle, at de grelle karsprængninger jeg har, specielt på hagen, vil Line fra Dare to Care forsøge at eliminere ved brug af et specielt serum fra Environ; Colestrum. (Det betyder råmælk) Måske jeg kan undgå laserbehandling! Hun har gode erfaringer, så jeg er spændt! Bruger Colestrum om aftenen under AVST1. Om morgenen AVST Gel serum efterfulgt af AVST1. Der kan snildt gå et til halvandet år, førend jeg kan stige til AVST2. Naturligvis topper jeg herlighederne med høj solfaktor, hat og briller 😉

  5. Min hud er åbenbart for sensitiv, og gavner ikke mine karsprængninger! Ja, hvad ved jeg Anette! 😉

  6. Mange tak for svar.

    Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang med den. Og det gør jeg allerede i aften. Den er nemlig nået frem på under et døgn! Så er 59 kr i fragt da givet meget godt ud.

    God weekend ❤

  7. @ Kristina – Der vil jeg ikke være nervøs, for der er tale om en meget lille mængde C-vitamin.

    @ Pernille S – Enig. Line Friis er dygtig og dejligt med Environ. Jeg tror, du vil blive glad. Hvad var årsagen mht. AHA og din hud?

    @ Marie B – Sikke en grundig og fin rutine, du har. Er du sikker på, at du vil ændre noget? Hvis ja, så skal denne her på før serum og efter BHA-toneren.

    Stor hilsen Anette

  8. Tak for svar Anette. Jeg har Bioeffects EGF dråber derhjemme allerede, så dem vil jeg bruge.

    Er det Replenishing Hydrator fra Ling som du tænker på? Den har jeg nemlig også stående på hylden 😉

    Mht. creme eller serum ovenpå er jeg mest i tvivl, må jeg indrømme. Et produkt der giver fugt, men som ikke indeholder olie eller silikone?

  9. @ Katrine, det bedste til at rense porer er dagligt selskab af BHA. Eksempelvis Skin Smoothing Treatment fra Danish Skincare (koster ca. 300 kr.) og kan bruges på en vatrondel som en tonic under din aften eller dagpleje.

    @ Nanna – Hvis du er glad nu for din hudplejerutine, så ville jeg ikke ændre noget. Og præcis de to ingredienser du nævner, er så fine.

    @ Stine F : Der er mange…bl..a. Sahars.dk (Sahar), Daniela Fraser og Antia Falslund for lige at give dig tre til at begynde med ;o)

    @ Amna – Beklager sent svar. Jeg tvivler på det, da det er en vareregistreret behandling. Men jeg ville ikke vælge den efter Ultherapy jo er kommet.

    @ Christina Hansen – Du er så god. En BHA-toner er præcis, hvad det er, og på en vatrondel er fint. Jeg har prøvet BHA både før og efter AHA (går ud fra at det er det, du kalder et peelprodukt), og begge dele fungerer. Det kommer lidt an på konsistensen, hvor det er en god guideline at det tyndeste lander først. Håber det giver mening, ellers skriv igen.

    Stor hilsen Anette

  10. Hej Anette.
    Jeg er ved at skifte mine Rudolph Care produkter ud- de er dejligt milde men på længere dig ændres min hud ikke.
    Jeg er 36 år med tør/sart hud og hudorme på næsen :-/
    Tænker at mine nye rutiner skal indeholde;
    Rens; karamameju rense balm.
    Dag; Amly dilver mist+Vintners Daughter+
    Aften; Pudderdåserne T zone peeling+ A vitamin creme og indimellem istedet Pai hybenkerneolie.

    Lyder det fornuftigt?
    Overvejer at købe cremerne enten fra Muti eller Ecooking eller Xellence face and Rye creme.
    Hvilken anbefalet du?

    Og Tak for en super fed blog!!

  11. Kære Anette
    Da jeg bruger solcreme (med glæde) hver dag, ville jeg høre om man kan bruge Origins VitaZing ovenpå? Jeg har jo læst at solfaktoren skal være det øverste lag i hudplejen men jeg vil rigtig gerne have farven i Vitazing og den opkvikkende effekt den serie har..solcremen er Bioderma Perfectur spf 30

  12. Hvor ER det nogle skønne fif! Tak til dig og Lotte Thorup! Skal vi gætte på at hun bliver bestormet af forventningsfulde beautyspace-læsere? Jeg vil i hvert fald putte en behandling på min ønskeliste :-)

  13. Elsker Dual Moisture Emulsion! Uanset hvad jeg ellers anvender, tester, så er den her altid inde i billedet. Sammen med Replenishing Hydrator. Gad vide hvordan jeg har lært de to at kende…. Ville dog ønske den også fandtes i travelssize, de to er altid i stand til at dysse ro på mit indimellem ret hysse hud.
    Gad godt den wauh-version der……

  14. Kære Anette
    Dette produkt lyder som noget jeg må anskaffe mig. Dog har jeg lige 2 spørgsmål.
    Mine rutiner består af at rense med bioderma micellar water (om morgen) eller gel rens (om aftenen), derefter bruger jeg danish skin care smooth skin treatment, derefter serum og slutter så af med en creme.

    Mit spørgsmål handler om hvornår dette produkt skal bruges, om det kan skal bruges efter Danish skin care og inden serum og creme?

    Du skrev på et tidspunkt om denne galactomyces niacin special treatment essence, som du sagde også var god sammen med BHA’en. Så nu er jeg lidt i vildrede omkring hvilken jeg skal anskaffe mig. Håber du kan hjælpe?

  15. Jeg har i dag fået foretaget mit livs første hudanalyse, som indebar hudscanning, vejledning i hudpleje og ikke mindst kostvejledning hos Line Friis fra Dare to Care. Om en uge, skal jeg så til en decideret hudbehandling.
    Line har stor ekspertise når det kommer til Environs produkter. Nu har jeg fået den rette vejledning i at anvende disse, og er meget spændt på om bl.a. Environs Colostrum Gel, kan mindske de meget synlige karsprængninger jeg har, på især hagen.
    Min hud er fedtet i dybden, og fugttør på overfladen. Er rigtig glad for at Environs produkter er velegnede til min hudtype, ligesom jeg på udvalgte områder skal benytte Environs needling roller. Om 4 måneder skulle alle mine anstrengelser gerne bære frugt! Og apropos frugt, må jeg ikke anvende frugtsyre på min hud. Se det er jo rart at vide! Nu har jeg lige nogle hud-og peelingsmasker søde veninder kan “arve” 😉

  16. Hej Anette

    Jeg har lige et spørgsmål til kombinationen C-vitamin + Niacinamid.

    Er det kun effekten af C-vitamin, som forsvinder ved at kombinere med niacinamid eller vil effekten af niacinamid også forsvinde, når de to kombineres?

    Jeg spørger fordi jeg i øjeblikket bruger The Ordinarys niacinamid 10% og ovenpå Grown Alchemists dagcreme “Hydra Repair Day Cream Camellia & Geranium Blossom” med blandt andet hybenkerneolie (som jo indeholder C-vitamin) og citrus..

    Bør jeg bruge en anden dagcreme, når jeg bruger niacinamid serum?

    Hydra Repair Day Cream Camellia & Geranium Blossom inhold:

    Aloe Barbadensis (Aloe Vera) Leaf Extract, Aqua (Purified Water), Prunus Amygdalus (Sweet Almond) Dulcis Oil, Cetearyl Olivate (And) Sorbitan Olivate (Plant), Cetyl Alcohol (Plant), Glycerin (Plant), Rosa Canina (Rosehip) Fruit Oil, Dimethicone (Mineral), Benzyl Alcohol (Organic Listed), Xanthan Gum (Polysaccharide), Lactic Acid (Plant), Tocopherol (Plant), Pelargonium Graveolens (Geranium) Oil, Citrus Sinensis (Sweet Orange) Peel Oil Expressed, Citrus Nobilis (Mandarin) Peel Oil, Sucrose (Plant), Daucus Carota (Carrot) Sativa Root Extract, Camellia Oleifera (Camellia) Seed Oil, Simmondsia Chinensis (Jojoba) Seed Oil, Salix Alba (White Willow) Bark Extract, Hydrolyzed Wheat Protein (Plant), Chamomilla Recutita (Chamomile) Flower Oil, Sodium Dehydroacetate (Organic Listed), Linalool (Plant), Limonene (Plant), Citral (Plant), Geraniol (Plant), Citronellol (Plant).

    Mange hilsner Kristina

    P.S.
    Jeg er blevet rigtig glad for at bruge BHA, men jeg synes at den fra The Ordinary er skrap i forhold til den fra Danish Skincare selvom de begge indeholder 2% BHA.. Måske handler det om konsistensen, som i The Ordinarys er mere gel-agtig og at jeg derfor kommer til at påføre for meget.. Eller også er sammensætningen bare bedre i Skin Smoothing Treatment…. :)

  17. Så er det heldigt, at Magasin netop nu holder Super Bazaar. Det gør den Ling-sag en del nemmere at komme i nærheden af.

    Jeg har netop bestilt Smooth Skin Treatment fra Danish Skin Care. Jeg vil gerne være 100% sikker på, at jeg bruger den rigtigt, så spørger lige dig, eftersom der ikke er reel vejledning på hjemmesiden. Kun lynhurtig video. Spændt på, om det står på produktet.

    Efter rens med vatrondel – og hvad så?
    Jeg tænker, om jeg derefter bare kan fortsætte med mine sædvanlige produkter såsom toner, essence osv. Behøver ikke at udelukke noget?
    Det er vel en slags BHA ‘Toner’, ikk?

    Sidste spørgsmål: Ville du bruge den før peel produkt?

    Jeg kan simpelthen ikke greje, hvorfor jeg får sådan en meget stor milie på kinden.. Prøver med denne her og så er næste skridt hudlægen. Desværre med laaang ventetid som altid..

    God dag ❤

  18. Hej Igen,

    Tak for svaret… men ved du hvor stor forskel der er på Thermage maskinerne?

    hilsen
    Amna

  19. Hej Anette
    Jeg ville elske en tur forbi Helle Thorup – men kan se, at hun hører til i Århus. Kender du til nogen i Kbh, der er lige så gode?

  20. Hej

    Jeg bruger Plaisir 3i1 serum og olie derfra. Tilsammen indeholder de både hylaronsyre og squalane olie som Ling Dual moisure. Men er Ling bare bedre? Hvis ja, hvorfor?

  21. @ Viola – JA, Bioeffect lyder som en god, men også dyr løsning, til din unge hud. Ling har en fugtsag, som ikke er den på billedet, men en uden squalane – prøv at slå den op, for jeg sidder i toget.

    Stor hilsen Anette

  22. Kære Anette,

    Jeg er simpelthen så træt af mine tilstoppede porer/hudorme på næsen. Min hud er ellers meget fin, alle andre steder end på næsen.
    Lige nu renser jeg med Rudolph Care skumrens og bruger en fugtserum fra Plaisir og god fugtcreme fra Clarins til daglig. Om aftenen bruger jeg ofte pudderdåsernes t-zone peeling som creme efter rens. 2 gange om ugen bruger jeg dermalogicas gentle cream exfoliant som maske og en gang imellem bruger jeg Rudpolg care skrub.

    Har du nogen ide til andre produkter jeg skal bruge/noget jeg skal ændre i rutinen????

    Mange hilsner en trofast læser Katrine.

  23. Kære Anette.

    Aprospros urenheder så er jeg igang med et forløb med keemiske peelinger mod min acne og jeg vil gerne spørge dig om råd mht produkter der er milde, giver en masse fugt og ikke indeholder nogen former for olie eller syre :)

    Lige umiddelbart tænker jeg mine Bioeffect dråberne vil være gode?

    Jeg har fået anbefalet ph’s rens, a.c. recovery serum og post recovery cremen. Men det er jo dyre sager og jeg har tonsvis af produkter derhjemme, bogstavlig talt.

    Kh Viola

Comments are closed.