Power-ingrediensen, du med garanti har hørt for lidt om

39685790_669943233384414_7575787174398787584_nApoteket20Apoteket06Apoteket10Apoteket11Apoteket15Apoteket16Apoteket23

DEN HEMMELIGE HELT: Der findes ikke mirakel-ingredienser. Men azelainsyre er tæt på. Trods massiv videnskabelig dokumentation er den på én gang beroligende og opklarende multitasker fløjet under radaren. Syren, der kommer fra korn, har en piberensende effekt på porer, mindsker misfarvninger fra eksempelvis solpletter og aknear OG reducerer rødme (bl.a. har mange rosacea-ramte gavn af receptpligtige produkter med syren i).  Vi ved fra studier, at det kræver et indhold på 10% at få den nævnte virkning, og Ducray-produktet her indeholder 12. The Ordinary og Paula’s Choice har også produkter med azelainsyre, som damen her opsummerer meget godt.

Til dig, der har bedt om flere detaljer fra i går:

DEN SIKRE: Hypede APOT.CARE er på vej til Danmark med danske Brands of Beauty i ryggen (det er de samme seje damer med M2, Muti, Lebon, osv.). I Frankrig fås APOT.CARE bl.a. på apoteket, men herhjemme skal du have fat i dem her. Jeg havde det koncentrerede niacinamid-serum til 225 kr. med i går. Det smarte er, at man kan skræddersy sit serum ved hurtigt at tjekke ens hud-behov online her. I øvrigt en test man kan kloge sig på uanset, om man køber eller ej.

FRA ANTI-RØDME EKSPERTEN: Vi kommer ikke uden om Bioderma, når det gælder ro. Min begejstring for produktet her skyldes ikke kun pumpefunktionen, fravalget af parfume, silikone og vaselineagtige fedtstoffer, men at prioriteringen af to gedigne kilder til fugtmætning (sodium PCA og glycerin) er blandet sammen med hudkærlige peptider. Er derfor ekstra brugbar til dig, der enten ikke tåler noget, mangler fugt eller måske bare er minimalist.

DULMENDE SVAMPE HITTER. HER ER EN VELDOKUMENTERET AF SLAGSEN: Den beroligende svamp Poria Cocos er bredt anerkendt for at virke dulmende og inflammationsbekæmpende. Her sammen med kamille og smidiggørende E-vitamin i en smøre, hvor balancen mellem fedt og fugt giver en umanerlig fin fornemmelse på huden (med mindre du har ekstraordinær fedtet hud). Svampen har en smule matterende virkning, nærmest satinmat. Ecooking kan sikkert hjælpe med en lanceringsdato.

@beautyspace på INSTAGRAM

25 comments on “Power-ingrediensen, du med garanti har hørt for lidt om
  1. Kære Anette

    Det er jo en jungle med alle de ingredienser – godt at du hjælper med at få det ‘oversat’, så flere kan være med.

    Jeg ved, at du har skrevet flere indlæg angående rosacea, rødme og sensitiv hud.
    Jeg døjer selv med rosacea-lignende udbrud, især i de der vejrmæssige overgangsperioder, og jeg har efterhånden prøvet flere serier (La Roche Posay, Clinique og Anevé) uden at føle, at jeg har fundet løsningen på alle verdenens problemer. Her på din blog skriver du bl.a. om Paula’s Choice, Bioderma og Ecooking samt ingredienserne Azelaic og Niacinamide, men jeg må tilstå, at jeg ikke helt kan gennemskue, hvor jeg skal begynde uden at købe mig helt fattig – igen.

    Ud fra den viden og de tilbagemeldinger, du hører, hvad vil du så anbefale? Mærke, serie, ingredienser mv.

    Tak for en god blog.

  2. @ Lisa, det tør jeg ikke sige. Det bliver du nødt til at tjekke på INCI-listen. Måske kan det ligefrem Googles.

    @ Marianne Gylding, er alt godt igen?

    @ Joan C, Jeg husker dét produkt. Kan du ikke bestille det online fra udlandet. Tror bare salget var for ringe i DK.

    @ Julie, JA absolut god i den forbindelse. Du vil få ekstra glæde af at duppe først med BHA toner, fx. den fra Danish Skincare.

    @ Maria, jeg kender ikke procentsatsen, men den er høj pga. det aktive indhold oftest står meget højt oppe på indholdslisten. I øvrigt er %-satserne varierende.

    @ Charlotte K – ORK, der er masser af forbedring at komme efter på apoteket. De har en lang tradition for at bruge alt for meget silikone og mineralske olier.

    @ Sanne, der er intet belæg for at tro at drikke-hyaluron skulle virke. Angel Light har jeg skrivet om tidligere, hvis du søger i søgefeltet.

    @ Carina, hvorfor ikke prioritere Imedeen eller La Forte (fra BP) og så en billigere A-vitamin? Eller er du ikke glad for A-vit?

    @ Camilla, jeg vil køre dem samtidigt. Først en BHA-toner (fx. Danish Skincare) og så noget azelainsyre ovenpå.

    @ Kristina, fordi den er svær at formulere tror jeg, at silikone i mange af produkterne med azelainsyre er noget vi må leve med. Jeg ville holde mig til BHA toner først og så noget med azelain. De er begge anti-inflammatoriske nemlig.

    @ Kristina S, 1000 tak fordi du deler.

    @ Leafysmoothie, lad mig gerne vide, hvad du synes.

    @ Andreas, vi er VILDE med dig. Tak, tak, tak.

    @ Pernille S, og mig der troede, at du vidste det ;o)

    @ Trine Møller, det ville jeg ikke turde. Læs med i dag (og i går).

    @ Anette, først på med Ducray, og så fugt ovenpå.

    @ Michelle P, GODT du skriver, for ja – som også nævnt på TV, så er basen ren silikone (dog uden at produktet føles som en glidebane). Det er noget, vi må leve med i mange azelainprodukter, fordi stoffet så nemt bliver grynet. Men tjek lige hudkloge Andreas ud…han har fundet guld.

    Stor hilsen Anette

  3. Hej Anette
    Super interessant læsning, med en “ny” super ingrediens så tak for det. Jeg nærlæste lige ingredienslisten på Ducray produktet og fandt 2 siliconer – forholdsvist højt på listen. Er det sammensætningen og vægtningen af ingredienserne, der fylder mest hos dig her i forhold til, at der er silicone i? Jeg spørger kun fordi alle siliconer er lidt noget rod for min hud, så jeg undgår det helt og aldeles.
    Tak for altid spændende og oplysende artikler :-)

  4. Det er et superfedt mærke, Kristina!

    Jeg har også deres “Alpha Arbutin 2% and Kojic Acid 1%”-serum samt “Salicylic Acid 2%”-serum stående herhjemme. Førstnævnte fortjener en kæmpe thumbs-up, men det samme kan desværre ikke siges om sidstnævnte – der foretrækker jeg altså The Ordinary’s salicylsyre.

    Noget, jeg til gengæld ikke har prøvet fra deres miniserie, er deres bombe af et C-vitaminserum. Når lønsedlen nu engang tjekker ind om et par dage og jeg får tømt mit nuværende askorbinsyre-sera fra Timeless, så giver jeg GOWs udgave et forsøg :-)

  5. hej Anette
    jeg har en del pigmenteringer og har købt Ducray-produktet. Hvordan bruger jeg det ift serum mv – altså hvad er rækkefølgen??

  6. Hej Anette

    Hvor højt er %-indholdet i serums fra APOT.CARE?? (Du skriver det bør være min 10%)

  7. Hvad med det der Oslo collagen-tilskud, som vi begynder at se reklamer for? Ku det fx erstatte Imedeen?

  8. Anette du skal også have tak for at vise at grøn te kan anvendes som mist. Ikke at jeg vil undvære apotekets Avené, men godt at have et alternativ! Kh Pernille S

  9. Jeg tilslutter mig Kristinas kommentar – det er drønærgerligt, at DECIEM har fyldt deres (ellers lovende) azelainsyre med silikone.

    Og lige et tip! Hvis der sidder nogen derude, som er på udkig efter et prisvenligt og silikonefrit alternativ, så kan jeg varmt anbefale Garden of Wisdoms “Azelaic Acid 10% Serum”, hvor silikonestofferne er udskiftet med bl.a. mælkesyrebakterier.

    Victoriahealth.com (som er eneforhandleren) har lavet en mini-serie i samarbejde med GOW, og det har altså udmøntet sig i nogle lovende hudplejeprodukter – herunder azelainsyre-seraet :-)

  10. En af de få fra Ordinary jeg ikke har testet, må på min næste ordre! Tak for at rede det ud!

  11. Biodermas produkter er fantastiske. Min hud er kombineret, men bliver let tør ved brug af A-vitamin og syre. Jeg bruger nedenstående produkter, der er virkelig gode til at give min hud fugt, de fedter på ingen måde.

    Bioderma Hydrabio Ansigts Gel-Creme
    Bioderma Hydrabio Serum
    Bioderma Hydrabio H2O

  12. Havde lige overset Azalaic Acid Boosteren fra Paula’s Choise. Den må jeg prøve :)

  13. Hej Anette

    Azelainsye må jeg prøve! Har set på den fra The Ordinary, men ikke købt, fordi der vidst er ret meget silikone i…

    Paula’s Choice skriver at azelainsyre kan supplere AHA og BHA. Hvis jeg gerne vil kombinere azelain med aha/bha (toner), hvordan gør jeg så? Er der noget i vejen for at bruge ingredienserne sammen på én gang? Eller er det bedre at skifte mellem AHA/BHA og azelain?

    Kender du et serumlignende produkt med syren i, som kan bruges under creme?

    Mvh Kristina

  14. Hej Anette! Kan azelainsyre erstatte salicylsyre og hvis ikke, hvilken en skal man så vælge hvis man gerne vil af med sådanne små “bumps” i panden og urene porere på næsen?

  15. Vil gerne have lov til at stille dig et spørgsmål; hvis man (som 38 årig) kun har råd til enten EGF serum eller Imedeen og ønsket er mere glød og fugt og måske et håb om en mindre tydelig bekymringsrynke mellem øjnene – hvad vil du så anbefale, at man prioriterer at bruge sine penge på?:-)

  16. Du efterlyste input for nogle uger siden og jeg er kommet i tanke om to. Da jeg var på ferie i Tyskland så jeg flere reklamer for drikkelig hyaluronsyre – er det et hit? Jeg synes det lyder underligt.

    Og jeg har også set reklamer for et “solarie” som hedder Angel Light, hvad i alverden er det? Jeg har indtil videre arkiveret det under fup, men det er det måske ikke.

    Rigtig go’ dag, smukke :)

  17. Anette, får vi troværdighed og no bullshit produkter, når vi handler på apoteket? Eller tror vi det bare?

  18. Den der fantastiske creme fra Bioderma med pumpefunktion (HURRA!)… Kan de bruges af folk med selvsmørende og fedtet hud?
    For indholdet lyder jo så fornuftigt og ganske rart, men jeg mangler seriøst en god ansigtscreme til dagligdagen, der kan holde min hud i balance, så jeg ikke ligner en discokugle dagen lang
    Gode råd til rutine og produktforslag modtages med kyshånd!
    Hav en skøn dag!

  19. Hejsa

    Jeg har en gang for nogle år siden købt ’Tri aktiline plus’ på en rejse i udlandet og mindes den som en rigtig god filler.

    Jeg kan ikke finde den nogen steder i Danmark – er der noget i den, der ikke er tilladt eller findes der bare noget andet på det danske marked, der er lige så godt?

    Rigtig dejlig tirsdag!

  20. Åh nej, igår, jeg gik glip af igår, faktisk har jeg ikke hørt fra dig siden fredag i sidste uge. Og du er ikke i mit spam-filter. What to do Anette?

  21. azelainsyre, er det det samme som det der er i Skinoren som fåes på recept fra hudlægen til acne?

Comments are closed.