Powerhouse-serum & puden der vil glatte rynker

SmukBooster

Vitamin-trioen ACE bliver hypet som den mest magtfulde bogstavkombination i øjeblikket. Fordi den er hudforandrende. Og jo, vi kender til A-, C- og E-vitamin hver for sig i mange cremer og sera. Men sammen er de blevet til et powerhouse, der bliver talt om.  Fordi dokumentationen er på plads, og fordi de styrker hinanden: E-vitamin som smidiggørende, C-vitamin, der kommer med beskyttelse og en udjævning af farveforskelle og endelig A-vitamin som kollagenboostende. Vi taler altså reparation og beskyttelse i ét.

Danske Heidi Maltby vandt netop med kombinationen til årets Danish Beauty Award. Og jeg forstår godt dommervalget, for der er tale om et ualmindeligt fint sammensat serum, som tidligere også er fremhævet på Beautyspace. Et oplagt valg, hvis du ønsker  at holde tingene enkle og bruge samme serum nat og dag.

Hvad der mere er at sige, er, at hende Heidi kan noget særligt – også med hænderne, hvor hun bl.a. står bag en af Københavns bedste behandlinger.

Hun har i øvrigt klinikken fyldt med dem her, som jeg aldrig har set fidusen i. For at være ærlig. Den forsvinder nemlig for mig, når jeg sover. For Heidi gør den store af puderne dog en så stor forskeI, så hun ikke bare har lagt resultatet på Instagram (@naturligsmuk), men også tilbyder alle at låne krabaten i en uge. Hvis man som mig er i tvivl.

Se dét er service.

NB: Vi er forsinket med Zarko-vinderne, som først bliver offentliggjort på bloggen torsdag i denne uge. Tak for tålmodigheden.

15 comments on “Powerhouse-serum & puden der vil glatte rynker
  1. Kære Anette,
    Jeg har altså lidt et godt øje til dette serum, men jeg er samtidig lidt sarthudet – tør jeg mon kaste mig ud i det alligevel? Jeg plejer at bruge det fra Nilens jord, men jeg kunne bland andet godt tænke mig at få inkorporeret noget A-vitamin i min hudpleje-rutine også :-)
    Mange hilsner
    Kamilja

  2. @ Sofie – Jeg synes det ser virkelig fornuftigt ud. Du er en pro. Vær obs på at du vil få glæde af daglig A-vitamin på huden (så længe det ikke er for skrapt), men se, hvordan du kan få det til at fungere i din rutine. Stor hilsen Anette

  3. @ Kristina K – Jeg har forelagt det for producenten, som jeg har stor respekt for, men jeg bliver nok nødt til at dykke endnu mere ned i det. Producenten siger:

    “Korrekt at de normalt ikke går sammen. Vi bruger det som et vitamin komplekset som ja, et kompleks der først bliver aktiv når det rammer huden, og niacinamid ligger for sig selv, hvis det giver mening.”

    Stor hilsen Anette

  4. Kære Anette
    Jeg er en meget begejstret læser af din bog, samt blog. (27 år)
    Jeg har oplevet fine resultater med Ole Henriksen Frugtsyre og Beauté Pacifique Super booster et par gange om ugen. Mit problem ligger i jeg i perioder har lidt af hormonel akne, som jeg har fået styr på ved brug af vitaminpiller og mælkesyrebakterier og udeladelse af enkelte dele i kosten. Jeg har derudover en del tendens til rødme i huden, specielt kinder.
    Jeg oplever ikke decideret fugtproblemer, er meget selvsmørende i t-zonen;)
    Jeg har anvendt pudderdåsernes t-zone peeling, der har været effektiv mod hudorme/ bumser samt deres anti-age creme med en serum fra Nilens Jord under( multi-actives). Jeg er dog ikke heelt tilfreds.
    Jeg ønsker noget mere niacinamid i min hudpleje ( i forhold til rødmen) og overvejer derfor følgende, med nogle af de produkter du anbefaler. Jeg går derudover også meget op i, at projektet ikke indeholder “problematiske” ting:

    Morgenrutine:
    Afrens med micellar water
    Rønsbøl tonic
    Serum nilens jord multi actives
    Dagcreme Rønsbøl med tilføjelse af en/flere dråber niacinamide fra the ordinary.
    Spf

    Aften:
    Afrens med micellar water
    Danish skin care salicylsyre
    rønsbøl skin tonic
    Natcreme fra rønsbøl (evt. tilføjelse af niacinamide)
    Et par gange om ugen udskiftes det med frugtsyre og a-vitamin creme
    Ole Henriksen øjencreme

    Jeg har læst side op og ned på din blog og bog, men er stadig lidt usikker på kombinationen. Glæder mig til at høre din respons inden jeg kaster mig ud i projektet :)

    Mange Hilsner fra Sofie

  5. @ Emily – Jeg synes også, de laver fine produkter og ja, der er stor forskel på creme og serum. Først nævnte har blødgørende og beskyttende ingredienser i primært (fx. fylder SPF meget i en creme). Et serum går oftest mere direkte på en specifik udfordring og bruges som en undertrøje under din creme. Stor hilsen Anette

  6. @ Sanne – Haha, ja, det må kræve et særligt øje.

    @ Lotte Munk – Absolut. Husk at A-vit altid er godt, så længe man ikke overgør det og bliver irriteret i huden.

    @ Ditte H – Ikke olieret, men cremegel-agtigt. Dobbeltrens med olie er en god idé til at opløse makeup, ellers vil jeg sige penge ud af vinduet. Medmindre det er en minispa-ting man udfører for eget velvære.

    Stor hilsen Anette

  7. @ Randi – For mig er det et letvægtsserum, men jeg vil anbefale dig at ringe til Heidi (hun har hands on erfaringer med produktet på mange andre). Der er link i indlægget.

    @ Kristina K – Du har fat i en vigtig pointe og jeg er ved at undersøge det, så hæng på.

    @ Christina – Det er bedst, hvis det er EGF Day Serum, du bruger (det originale har det dårligt med produkter, der indeholder fedtstoffer).

    Stor hilsen Anette

  8. Mange tak for ord og kommentarer. Jeg er tilbage torsdag i kommentarfeltet. Stor hilsen Anette

  9. Hej Anette
    Jeg bruger dagcremen fra danish skincare med solfactor og A, E og B vitamin samt natcremen med A vitamin, B3, B5, Vitamin C, E. derudover er der også haluronsyre m.m.
    Jeg forstår ikke danish skin care produkterne ikke er mere udbredt når der er så mange gode ingredienser i.
    Er det ikke lige så godt eller er der forskel på en serum og en creme?

  10. Uha, den lyder lækker den serum!! Og vil helt sikkert klæde mit badeværelse! Er man så heldig, at konsistensen er olie-agtig?

    Og lige et spørgsmål om noget heelt andet ….
    Jeg har i mange år fjernet makeup og renset ansigt med olie fra Juhldal og vand og derefter en skintonic/toner. Men så så jeg et sted, at en beauty-dame både brugte olie og en rensemælk/cleanser fra Dermalogica inden toner kom på banen! WTF!?? Er det en god ide at bruge olie og rensemælk? Eller er det penge ud af vinduet??

  11. Er mængden af A vitamin så lille, at den er ok her om sommeren? Selvfølgelig med Spf ovenpå

  12. Hvordan i alverden syr man pudebetræk til den!?! Haha! Ja, undskyld, men det er lidt mærkeligt. Har set den før og tænker at jeg springer over. Rigtig go’ dag, smukke.

  13. Hej Anette,

    Jeg bruger egf serum om natten. Kan dette serum bruges sammen med det?

    KH

    Christina

  14. Hej Anette,

    Det lyder som en kombination der skal prøves :)

    Men jeg er altså lidt forvirret over at der både er niacinamid og c-vitamin i… For hvordan kan det være at de to ingredinser ikke modvirker hinanden i den blandning? Har det noget med mængderne at gøre?

    Vil jeg kunne bruge dette serum ovenpå et 10% niacinamid-serum?

    Mange hilsner

    Kristina

  15. Hej Anette,
    Det lyder som et lækkert serum. Kan det også bruges, hvis man har fedtet/uren hud? Jeg kan nemlig se, at de skriver, at det føles som en blanding mellem olie og serum.

Comments are closed.