Rækkefølgen, der gør min hud klar til TV

S0A0817S0A0816

Karla, Signe, Laila, Sille og Emma har efterlyst min morgenrutine mht. hud inden Go’ Morgen Danmark, hvor rækkefølgen altid er stram, bare fire minutter kort og i øvrigt identisk med hvad, jeg gør før en fest:

  • Først vaskekluden, hvor jeg afslutter med at presse den opvredet mod ansigtet og derefter lade det støvregne på huden med en god fugtspray. Det vigtigste er at sikre sig en mist, der består af mere end romantisk blomstervand: Nemlig fugtbindende ingredienser (eksempelvis glycerin, hyaluronsyre eller sodium PCA). Gerne sammen med beskyttende antioxidanter.
  • Så serum, hvor jeg er begejstret for AlphaH Vitamin B, der har niacinamid (B3-vitamin) listet som 3. øverste ingrediens. Vi kan ikke få nok niacinamid, som både agerer beskyttende skjold mod pigmentpletter, glatter linjer og dulmer rødme. Her sammen med kobberpeptider (også hurra) og en god portion fugtbindende ingredienser. Eneste anke er, at duften er spejderbåls-agtig, fordi der (fint nok) ikke er tilsat maskerende parfume.
  • Så tandbørstning for at give tid til absorbering, inden yndlingsprimeren fra Embryolisse, som indeholder mineralsk olie, der jo ikke hører til mine favoritingredienser. Men pga. konsistensen, fugtmætningen og den askepot-glattende effekt lever jeg med det ved særlige lejligheder.
  • På huden omkring øjnene giver Bioeffects øjenmaske det umiddelbare skud fugtbinding, der får mig til at se friskere ud. Som en fed vitawrap-gel virker blandingen af EGF og fugtbinding ekstra kølende, når de små plastre opbevares i køleskabet.
  • Satin Perfection BB Cream SPF 15 fra REN hører til blandt de bedste hudplejende BB-cremer samtidig med, at den dækker uden at dække, hvis du forstår. Udover et godt indhold kaster den et satinmat skær af sig.

SNUP TIPPET:

  • Du kan stadig nå chancen med anmelderholdet HER.
  • Ovennævnte rækkefølge vil også fungere med lignende produkter, du måske allerede har på hylden. Forslagene ovenfor er egnet på tværs af de fleste hudtyper/hudtilstande. Den tørre hud kan med fordel skrue op for mist og måske blande en oliedråbe i serummet. Den fedtede skal spare gevaldigt på Embryolisse.
  • Ryk altid i mig, hvis der er oversete spørgsmål, som ikke er besvaret i tidligere kommentartråde. Det er aldrig af uvilje fra min side.

FOTO: JENS PETER ENGEDAL

31 comments on “Rækkefølgen, der gør min hud klar til TV
  1. Tusinde tak Anette for dit fyldestgørende svar. Nu er jeg straks mere rolig .

    Og så til et hurtig men vigtig spørgsmål:

    Hvordan ved man og kan se at a-vitamin cremen man bruger virkelig virker. ? Det har jeg i hvert fald aldrig kunne finde helt ud af .

  2. @ Susanne D – SÅ er der svar. Jeg har talt med et hav af producenter og kemikere, og jeg synes der er flere punkter at overveje:

    1) Vil en producent med vilje vælge en emballage, der svækker produktet? Selv af evt. omkostningshensyn?
    2) Der er konsistenser, som vel bedst egner sig til pipette-løsningen?
    3) Er man i tvivl (som kunde) kan man skrive og bede om at se dokumentationen for stabilitet.

    I det konkrete tilfælde med The Ordinarys produkt, som du nævner, har jeg fået skriftlig dokumentation på, at stabiliteten er i orden. Dvs valg af emballage (i dette tilfælde pipette) svække IKKE produktet.

    Jeg spurgte Skinceuticals (som er storforbruger af pipetter) om baggrunden for deres valg. Du får lige deres svar, som går konkret på et bestemt produkt:

    “We stabilize the pure vitamin C in our formula and also the addition of Ferulic acid provides another layer of stability . In addition, the low pH allows the product to actually penetrate the skin.

    Therefore even with contact to air L-ascorbic acid may discolor but oxidation is minimal and the quality of our antioxidant formulas is proven to remain effective.

    As for the pipette, the glass pipette is stable and won’t affect the formula, it works with the viscosity of the product and the user can control the drops for usage.”

    Når det er sagt, så skal vi jo som forbrugere bruge hovedet. Og man kan jo sagtens – og med rette – have den holdning, at lufttætte beholdere er bedst. I hvert fald minimerer de behovet for konservering. Håber det hjælper lidt.

    Stor hilsen Anette

  3. @ Rikke, der er et link til et anbefalet mist i indlægget. Når jeg både bruger fugtmist og serum OG Eymbryolisse før den farvede dagcreme (her BB fra REN), så nej, så fedter jeg ikke rundt i mere ;o)

    @ Nanna, absolut: På med masser af god BHA – brug Danish Skincares røde flaske. Smør evt. en god A-vitamincreme ovenpå i et tyndt lag…dvs. få en til at hjælpe dig.

    @ Anni, 1000 tak for fabelagtig fin input. Jeg skal have tjekket INCI på det produkt. SÅ herligt med den her slags erfarings-udveksling.

    @ Henriette, Også 1000 tak til dig, fordi du deler din gode erfaring. TAK.

    @ Mille, SPF og solfilter er det samme…eller er det mig, der misforstår dit spm. ?

    @ Thea, det lyder mærkeligt. Jeg har ikke hørt om det før, men huden skal helst ikke jo føles prikkende pga. en foundation. Hvis du ikke har den på, så prikker det ikke? Der findes masser af fine foundations med gule undertoner. Prøv at se om du kan få en prøve på den fra Shiseido som vi havde oppe på bloggen sidste år. Den er så fin.

    @ Tanja, jeg tror du vil være ok med den, men jeg ville ikke lade mineralske olier kommer i nærheden af urenheder/ dér hvor du har hang til udbrud.

    @ Lisa, køb endelige via House of Stars..det er noget nemmere. Og du har spottet de rigtige ingredienser: BHA toppet med A-vitamin om natten og få noget niacinamid ind i den hudpleje du bruger om dagen. Godt fundet frem til! Vær obs på at din dagcreme med SPF er uden olie (Murad har en), overvej zink-tilskud (kosttilskud) og undgå for meget mælk. Lad mig vide, hvordan det går dig.

    @ Bettina Schultz, ja jeg tænker Bioeffect serum (det originale – dét produkt, der kom først) og så den originale Derma Roller (grib fat i Anita Falslund, som kan guide dig).

    Stor hilsen Anette

  4. Hej Anette.

    Jeg skriver lige til dig igen vedr. halsen ( det er mig som bragte emnet på banen, og spurgte ind til hvad du bruger ved halsplejen)

    Du skrev, at jeg skulle bruge Bioefftect Serum om natten, tænker det er denne?
    Samt at du bruger dermaroller.
    Vil du skrive hvilken du bruger, samt str på mm.
    Der findes jo et utal af dem.
    Jeg har brugt en jadesten roller, men synes ikke effekten er stor nok.

    På forhånd tak.

    Mvh. Bettina Schultz

  5. @ Karoline Lundberg – Tak fordi du deler din erfaring. Det er værdsat!

    @ Leafysmoothie – Hurra først og dernæst tak fordi du spotter detaljen med at bruge op (af egne ting).

    @ Pernille Søndergaard – ;o)

    @ Tine Olsen – For mig er det vigtigste i en toner/fugtmist, at den indeholder to ting: fugtbindende ingredienser som hyaluron, glycerin eller sodium pca eksempelvis + antioxidanter. Og vil indholdsfortegnelsen afsløre på de to produkter, når du tjekker og sammenligner.

    @ Birgitte B – Og det er jeg helt enig i.

    @ Susanne Bruun – Den er jeg fortsat glad for. Dog faktisk mere for den, der hedder GinZing fra Origins. OG så denne her fra REN. For mig gør de det samme.

    @ Marie – jeg har et link i indlægget her med en anbefaling.

    @ Charlotte – hvis du søger på Beautyspace, har jeg lagt mange anbefalinger op på frugtsyrer. Det afhænger lidt af din hudtype og hudtilstand.

    @ Pia H – ;o)

    @ Marianne Gylding – Det går jo ikke. Prøv at se om du kan få fat i RENs rejseudgave af deres BB Cream i 15 ml. Amazing Space har også lige lavet en god CC Cream. Det bedste vil være at prøve først.

    Stor hilsen Anette

  6. Hej Anette
    stærkt inspireret af dig, har jeg tænkt mig at prøve nogle produkter fra The Ordinary ! Jeg er 42, har haft acne hele mit voksne liv ( mange åbne og lukkede hudorme) Har været igennem stort set alle de rigtig krasse sager fra hudlægen, uden særlig stor effekt, eller, det vil sige ;Roaccutan som jeg har fået 3 gang , virker, men desværre ikke for evigt, dette vil jeg ikke gennemgå igen da der er for mange bivirkninger!
    Havde tænkt at jeg vil forsøge med retinol 2 % , bha 2 % og Niacinamide 10%.hvad tænker du om det? Ved godt at du får 100vis af lign spr 😉 Ved en gogglesøgning på mærket, kom der en dansk webshop op som hedder Houseofstars.dk som bla sælger The Ordinary. Ved ikke om det er nyt, men syntes at have læst at du anbefaler at man handler fra England, tror du at det er en god ide at købe fra en dansk webshop? Jeg fandt da også ud af at enkelte produkter fåes hos Magasin.dk, men de har kun 8 produkter, og ingen af dem jeg er interesseret i.

  7. Hej igen. Minhudtype er nok lidt til den tørre side . Men på hagen kan jeg ofte være lidt rødlig og det er også der jeg ( en sjældent gang imellem) ville få urenheder. Kh. Tanja

  8. Hej Anette,

    Jeg har et spørgsmål vedr. prikkende fornemmelser i huden.

    Efter jeg har påført min favorit foundation (hvorfor er det så svært at finde foundations med gule undertoner – Bobbi Brown er det eneste der passer mig) kan jeg mærke en let prikkende fornemmelse. Det er ikke meget, men dog nok til at jeg kan mærke forskel fra hvis jeg ikke har den på.

    Kan ikke mærke det hele tiden og derfor kan jeg få en lille tanke om, om jeg nu er for opmærksom på det.

    Men er en prikkende fornemmelse altid et dårligt tegn eller hvordan?
    Håber sådan det ikke er et dårligt tegn, da de fleste foundations er for røde i undertonen (selv MAC)

  9. Hej Anette

    Jeg bruger Rønsbøl day cream men I den er der kun solfilter. Er det nok eller skal der være spf i?

    Mvh Mille

  10. 1000 tak for alle gode kommentarer. Jeg svarer løbende hen over dagen i dag:

    @ Susanne D – jeg er lige ved at undersøge med et hold kemikere, hvor lang tiden reelt er – altså forskellen mellem at klemme et produkt ud af en lufttæt beholder og så den anden løsning. Jeg vender tilbage i tråden her.

    @ Marianne Jensen – lad en kosmetolog se på det. Der er intet farligt i at bruge Embryolisse dagligt. Det gør mange personer. Jeg er bare ikke til daglig brug af mineralsk olie – det er en holdningssag.

    @ Tina, tak skal du have. Jeg tror, du vil synes om det.

    @ Tanja, hvis både du og din hud er glad, så er alt jo godt. Det med mineralske olier er et holdningsspørgsmål. Der er intet farligt ved dem. Må jeg spørge, hvilken hudtype du har?

    @ Helle, det skal du få. Husk at dette her er en fest/særlige lejligheder rutine. Jeg bruger ikke den dyre øjenmaske fra Bioeffect hver dag. Heller ikke Embryolisse.

    Stor hilsen Anette

  11. hej Nanna, jeg er ikke Anette, men har haft samme problem med uren hud på ryggen. Jeg brugte Danish Skin Care “Perfect Skin Power” tror jeg produktet hedder nu.
    Anette har talt varmt om produkterne derfra tidligere og min erfaring er god. Jeg ville teste det nogle uger op til brylluppet (tillykke, det er skønt at blive gift!).
    Og jeg fik hjælp til at smøre det på ryggen – på med en vatrondel. Jeg så resultater efter kort tid – halvanden uges tid tror jeg. Pøj med det! vh Henriette

  12. Svar til Nanna vedrørende akne på ryggen. Min datter havde i en periode problemer med tilbagevendende akne på skuldre/ryg og fik anbefalet Avene Cleanance Gel af en dygtig dame på apoteket. Min datter anvendte konsekvent produktet efterfølgende og fulgte vejledningen der medfulgte. Aknen forsvandt 1-2 måneder efter og er aldrig vendt tilbage. Held og lykke;)

  13. Hej Anette, helt off topic men håber du kan hjælpe. Jeg skal giftes til sommer og min brudekjole er med åben ryg. Dog døjer jeg med noget akne på ryggen som jeg selvfølgelig gerne vil af med inden. Kan du anbefale mig en god creme? Vh Nanna

  14. Kære kloge Anette. Vil du anbefale RENs bb cream frem for vitazing fra origens som jeg jo ved du er pjattet med. For mig virker den bare ikke, jeg “ klatter” i ansigtet, også selvom jeg venter til min dagcreme skulle være trængt ind. På forhånd tak.

  15. Dejligt at du så vel illigt deler ud af dine erfaringer.
    Nu har jeg efterhånden styr på rækkefølgen❤️
    Knus Pia

  16. Tak for altid brugbare råd. Kunne du anbefale et godt frugtsyre produkt. Bedste hilsener fra Charlotte, PS. Hvor lægger du svar op på spørgsmål??

  17. Tak for gode tips. Følger dem i store træk – bortset fra den skønne øjenmaske fra Bioeffect – som jeg skulle have sat på som forslag til anmelder holdet.

    Hvor blev der af
    VitaZing™ SPF15 Energy-Boosting Moisturizer ? er den udskiftet ?

    og tak for inspiration til makeup – jeg fik ryddet op i samlingen. Keep it simple er ikke helt let – men det virker.

  18. Da jeg var til oxygen behandlingen hos Elizabeth Arden fortalte behandleren, at man også sagtens kan bruge deres mist ‘mellem lagene’, hvis man led af tør hud/manglede fugt. Så det var mist – serum – mist – creme. Jeg har ikke selv prøvet, da jeg bruger deres mist først og så Superstart, serum og creme. Kh. Birgitte

  19. Kære Anette!

    Jeg har et spørgsmål vedr. fugtspray kontra toner. Jeg bruger ind i mellem en mist fra Dermalogica (antioxidant hydramist), men skal holde vejret hver gang, jeg pumper, for ikke at indånde gennem næsten (ikke så rart) – og det finder jeg noget besværligt. Jeg bruger derfor primært en toner fra Beauté Pasifique (lotion tonique soyeuse – peaux seches) som bla. indeholder glycerin. Nu er spørgsmålet så, om denne toner er ligeså effektiv som min mist??

    PS! Super interessant indlæg fra Susanne D. vedr. lufttætte beholdere.

  20. Tak for inspiration til at rydde op i rutinen, det var brugbart. Kan også virkelig godt lide at du opmuntre til at bruge de produkter man nu har hjemme, og til også at customize for forskellige hudtyper.
    Min makeup fik lige et lignende overhaul efter din tidligere artikel om makeup, nu har jeg kun de rigtige og de vigtige produkter fremme och det gør hverdagen meget nemmere.

  21. Uhh. Jeg brugte cremen fra Embroylisse i en periode og den var simpelthen ikke god for min hud – den var alt for fed, og efter jeg stoppede med at bruge den kom min hud under kontrol igen :-)

    //K

  22. Elsker embroylisse. Havde faktisk tænkt på den her for nylig som min næste dagcreme her til foråret/sommer. Bruger a vitamin om natten. Er den ikke god til hverdags brug? Knus fra Tanja

  23. Øv signalet forsvandt her efter min kommentar, så prøver igen.
    Meget fin rytme du har og den med mist må jeg indføre:-)
    Tak for lidt inspiration og en smuk tirsdag ønskes:-)

  24. Hej Anette :-) Min søde smukke svigerdatter har et problem med nogle små talgknopper helt tæt på øjnene. Det er så tæt på øjet at man ikke kan bruge frugtsyre eller anden peeling – går jeg ud fra?! Har du en idé til at komme dem til livs eller er det måske professionel hjælp hos en kosmetolog?
    Lyder spændende med den primer fra Embryolisse – vil du fraråde den til daglig brug?

  25. Tak for endnu et givende indlæg .

    Jeg har lige her et spørgsmål, der drejer sig om a-vitamin og lufttætte beholdere. ? Uha..

    Igår læste jeg nedenstående links og blev ærlig talt lidt øv . Nu har jeg i et halvårs tid eller mere brugt the ordinarys A vitamin creme og så læser jeg dette indlæg nedenfor og tænker, har min på-smørring så været helt nytteløst og er jeg nødt til at købe de dyre lufttætte mærker?

    Hvad siger du til denne artikel?

    http://pudderdaaserne.dk/2018/03/19/problemet-med-pipetter

    Dejlig dag til dig søde Anette

Comments are closed.