Ramt af radiatorstram hud?

_S0A1241

Anne P har efterlyst tips til radiator-stram hud.

Hvis du også føler dig ramt, så er løsningen enkel: Skru ned for varmen og kom en anelse mere fedtstof i din hudpleje. Lige præcis indendørs varme kan være en fugttyv så mærbar, at den under et interview engang fik Elizabeth Hurley til at dømme radiatorvarme som hendes værste hudfjende.

Her er fire ting, der hurtigt virker, når temperaturen daler:

  • I mandags satte jeg min fancy luftfugter til. Eller fancy er nok et overdrevet ord, for den er både lidt for stor og ikke særlig køn, men til gengæld virker den på en måde, så min hud føles normal.
  • Hvis du kender til tørre strømpebukseben, så er den her landets måske mest koncentrerede smøre. Helt enkel i sin sammensætning og med et umanerligt fint miks af lette fedtstoffer – blandt andet med jojobaolie, der jo strengt taget er en voks. Og så er den effektiv som en ikke-fedtende læbekur. Hvis du kigger nærmere på den, så nyd samtidig den underspillede og fine julestemning, de fyrer af hos Purely Professional.
  • Det med at skrue op for fedtet kan gøres på to måder: tilsæt et par oliedråber i din creme eller brug to isolerende dråber direkte på let fugtet hud under din creme. Vælg lette fedtstoffer som eksempelvis jojoba og squalane.
  • Jeg er godt gammeldags glad for RENS nye salve. Den har bestået hovedpudetesten, som betyder, at produktet bliver på huden. Dét der fungerer godt, er fugt kombineret med fedt fra barrierestyrkende hjulkroneolie, den lette jojoba-olie og ikke mindst smidiggørende E-vitamin.

_S0A1244

SNUP TIPPET:

# Den her bliver i disse dage sendt ud sammen med en hemmelig mini-gave. Hvis det var noget.

# Og nej, jeg har ikke glemt kosttilskud til huden. Det er på vej.

@beautyspace på INSTAGRAM

,
9 comments on “Ramt af radiatorstram hud?
  1. Min hud er tør og sensitiv og reagerer i den grad på kulde og radiatorvarme, men jeg har samtidig mere end tendens til urenheder. Vil et produkt med olie i som det fra REN så også være noget for mig mon? Tak for altid dejlig inspiration og gode råd.

  2. 1000 tak for gode ord og kommentarer. Jeg er tilbage på bloggen mandag. KH Anette

  3. Kære Anette,
    Apotekets eget mærke har lige lanceret en anti-age serum, med blandt andet hydralon i. Hvad siger du om denn?, er jo i den prisvenlige ende mvh Lykke

  4. Hej Anette

    Du skriver “tilsæt et par oliedråber i din creme eller brug to isolerende dråber direkte på let fugtet hud under din creme”. Jeg troede altid at olien skulle på til sidst, da den “holder” på fugten, dvs de lag man har kommet under. Det gør den vel ikke, hvis du kommer olien på før cremen?

  5. Om aftenen bruger jeg REN’s olie efterfulgt af salven Evercalm her i artiklen (hudtype: fedtfattig, tør og sensitiv).
    Vil du stadig anbefale A-vitamin (Beauté Pacifuque) efterfølgende…? Jeg læser det som om, du anbefaler A-vitamin til alle.

  6. Herhjemme har vi ‘opdaget’ Skin Food fra Weleda. Min ældste er blevet vild med den til hele ansigtet og rundt om næsen (han er forkølet). Havde egentlig købt den til mig selv og tørre ‘pletter’, men nu har han hapset den 😉 kh. Birgitte

  7. Hej Anette
    Jeg er blevet anbefalet en toner med lakridsrod der skulle lysne og minimere porer. Har kun fundet den hos Beauty Pasifique. Kan du anbefale den?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *