Hvad der reddede min hud – FOR REAL

AGE Smart Overnight Retinol Repair (.jpg 105KB)

Hvis du har deltaget her eller læst med på bloggen, så kender du måske lidt til min fortid. Og ved, hvordan jeg smadrede min hud. Men jo heldigvis også fik den tilbage. Takket være den rigtige hudpleje.

Blandt andet med stor hjælp fra A-vitamin. Hvis du er i tvivl om, hvad det præcist er, vitaminet kan udrette, så er det bl.a.:

  • At glatte ud. For A-vitamin er i stand til at øge mængden af hudens vigtigste byggesten kollagen og dermed også give os en mere spændstig og fyldig ‘madras’.
  • At gøre noget ved forstørrede porer. For netop når mængden af kollagen bliver en smule større (vi taler 10-15 % ifølge hudlæge Johan Milling Poulsen), så bliver porevæggene tykkere, og når de gør det, så skrumper hullerne automatisk – porehullerne.
  • At sikre en bedre og sundere omsætning af sløve overfladeceller, så der hurtigere kommer friske og nye frem til fordel for de triste og solplettede.
  • At beskytte huden. De fleste tror, at det modsatte er tilfældet. Men sagen er, at en normal, A-vitaminmættet hud er ekstra beskyttet i forhold til UV (vi er født med A-vitamin i huden, men niveauet daler med alderen, og når vi får for meget sol).

LYDER DET FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT? Så er der da også et par hager: Nogle former for A-vitamin kan være skrøbelige og dermed følsomme i forhold til lys og luft, så vælg altid lufttætte beholdere.

DÉR HVOR FILMEN KNÆKKER, er, hvis du har overdoseret og fået dét, der hedder en retinoid reaktion: En rødmende hud, der skaller virker sart og irriteret. Sker det, bliver huden mere lysfølsom og langt mere modtagelige overfor alle tænkelige former for ballademagere. Deraf A-vitamins ry for at være irriterende.

HVAD SKAL DU BRUGE? Vælg en producent, du har tillid til. Og der er heldigvis flere muligheder, også uden at der går ild i Dankortet. Du vil støde på dem, der siger, at det partout skal være dén og dén type A-vitamin (fx enten retinol, retinyl palmitat eller syrevarianten), men sandheden er, at al A-vitamin virker. Med mindre at emballagen er så ringe, så effekten er forduftet. Noget virker langsomt (og det kan være en fordel), noget for kraftigt (dermed risiko for irritation). Endelig er niveauet for tolerance meget individuelt.

PS: Tirsdag den 27. februar kl. 8.00 går marts måneds BOOK’N BEAUTYBOX ud. Du får alle detaljer på en mail ved at være på listen her, og vil du smugkigge på indholdet, så foregår det på Instagram @beautyspace.

28 comments on “Hvad der reddede min hud – FOR REAL
  1. Hej Anette,

    Har på et tidspunkt købt en dermaroller. Nu har jeg så læst på Danish Skin Care hjemmeside, at den skulle kunne give rynker, fordi den skader huden. Kan det virkelig passe?

    Min søn har desuden uren hud på ryggen, om lægen/hudlæger siger bare, at han vokser sig fra det. Det er ikke som sådan rigtige bumser men mere bare små røde knopper, som skulle være hormonelt betinget. Har forsøgt med netop produkter fra Danish Skin Care uden held. Er de stadig de bedste?
    På forhånd tak
    Hilsen Anne

  2. @ Mathilde, nej, og det ville du heller ikke blive glad for. Jeg kan ikke diagnosticere hud. Her skal du have en hudlæge eller kosmetiker/kosmetolog på banen. Jeg kan kun gå til dokumentationen bag. Så vi går mere facts-orienteret, og mindre salgssnakkende til hudpleje.

    @ Lovisen, det er virksomheden. Var der ikke et brev med produkterne ???

    @ HanneTS, det lyder ikke rart. Jeg tør ikke sige, hvad det er, du har reageret på, men du har gjort det helt rigtige i at stoppe med de aktive sager. Få huden helt på plads ved at bruge dit renseprodukt bare om aftenen, og så ellers bare holde dig til mist med niacinamid, fugtserum (kan anbefale det fra Purely) og så ellers en SPFcreme, du tåler (vælg fysiske filtre). Lad mig vide, hvordan det går fremadrettet.

    Stor hilsen Anette

  3. Hej Anette. Det er nu ved at være flere måneder siden, at jeg sidst brugte BP Super 3 Booster. I starten hjalp den rigtig godt på min akne (jeg har ikke akne længere), men min hud blev bare mere og mere udpint, tør, rød, stram og irriteret. Og det på trods af at jeg kun brugte den hver anden aften. De resterende aftener brugte jeg Paula’s Choice BHA 1%. Resten af rutinen bestod af vand om morgenen, Purely Professional-cleanser om aftenen, skintonic (Rønsbøl eller Paula’s Choice til rød og irriteret hud), serum og fugtcreme med og uden SPF til hhv. morgen og aften.
    Jeg syntes, jeg gjorde alt, det jeg havde læst, jeg skulle. Til sidst turde jeg hverken bruge Super 3 Booster eller BHA længere, fordi jeg var endnu mere rød i hovedet morgenen efter, jeg havde brugt dem.
    Nu prøver jeg at opbygge en meget simpel rutine. Men jeg kæmper stadig med rødme, tørhed og stram hud. Er det noget, du er stødt på tidligere?

  4. Var så super heldig at komme på anmelder holdet til Skin Regime produkter, så prøver lige nu A vitamin for første gang. Har kun været i gang i en uge, så for tidligt at tale om det giver resultater.
    Anette, er det for øvrigt dig eller virksomheden der skal have nogle ord om produkterne? Og hvornår?

  5. Er det på nogen måde muligt at booke en tid hos dig til at finde den helt rigtige sammensætning til netop min hud???

  6. @ Maria Vestergaard – okay, jeg skal komme med flere detaljer. Det lover jeg. I et nyt indlæg.

    @ Christina Ulrikke – og den kan kun du mærke. Balancen. Anskaf et zoomspejl, så du kan holde øje.

    @ Nadia – mange gange undskyld for at du har måtte rykke for svar. Jeg vil helst ikke udtale mig om lægemidler ud over i en helt generel vending at nævne, at der hos hudlægen findes A-vitamincreme. Men igen: der er bivirkninger.

    @ Helle PD – Du har ret. Den har jeg også ledt efter i DK på et tidspunkt. LRP laver fine ting generelt, men jeg har ikke prøvet denne her.

    @ Julie – Hav endelig realistiske forventninger. Der er ingen magi i hudpleje. Jeg vil starte helt langsomt ud med en smule A-vit i den hudpleje du allerede bruger, fx fra BP, Environ eller dermalogica.

    @ Marianne Elgaard – Der er forskel på priserne lige som der er på mad, tøj, biler, alt…For ofte er der jo flere ting i spil end lige indholdet af fx A-vit.

    @ Silke – Hvor end jeg gerne ville hjælpe dig, så har jeg ikke prøvet produktet i forhold til at kunne give et erstatningsforslag. Beklager. Og ja, de har sera med A-vit også, mener jeg. Sammen med andre vitaminer. Men tjek deres site.

    @ Hanne TS – Har du en mistanke om det? Fortæl hvad reaktionen er og om du har gjort noget andet samtidig med?

    @ Camilla – Det fint med pipetter. Men IKKE lige så fint som tuber.

    @ Louise – En kombi af BHA og så en dygtig kosmetiker/kosmotolog til at trykke…

    @ Mette S – De er skam fortsat på favoritlisten. Der er bare pladsmangel.

    @ Anette – Absolut. Huden omkring øjnene er tyndere, og har brug for den support A-vit kan give. Men go slow.

    @ Marie T – Svaret er ja. Det er ikke som med AHA/BHA.

    @ Sanne – Enten glem det (peptider og EGF er jo gode ingredienser, der også gør meget af det, A-vit kan). ELLER når din hud er hel og ikke irriteret, så bland en lillebitte smule A-vit creme i din normale hudpleje og se om du kan opbygge tolerance.

    @ Lise D – jeg laver et detaljeret indlæg om det.

    @ Celia – Stor tak.

    @ Pernille Larsen – I udgangspunkt nej. Men gå uendelig langsomt frem. Og hold øje med din hud.

    @ Maria V – Overvej om du overdoserer den A-vitamincreme. Har du opbygget tolerance over lang tid, for det lyder ikke sådan. Overvej at se en dygtig kosmetiker/kosmetolog/hudlæg. Men ja, jeg ville overveje et fugtserm m antioxidanter (se et jeg lægger på bloggen i morgen) og så evt. en BHA toner (fx den fra Danish Skincare).

    Stor hilsen Anette

  7. Jeg er 45 år. Har store porer og tendens til lidt fedtet hud. Begynder at få kragetæer ved øjnene, som generer mig. Derudover er jeg meget rød i linjen som går fra næse til Mind, som jeg prøver at skjule med concealer, men kan man gøre noget andet ved sådan en rødme?
    Jeg bruger exuviance day repair spf 30 efter et pift med Rønsbøl skin tonic. Til natten bruger jeg exuviance super retinol concentrate efterfulgt af Exuviance natcreme også med A vitamin. Kan jeg gøre noget andet eller mere for at tilføre fugt eller andet godt? Venlig hilsen Maria

  8. Bør man undgå A-vitamin, hvis huden er både sart og rødmende (muligvis rosacea)?

  9. Hej Silke.

    Jeg håber det er okay jeg kommer med et bud på et budgetvenligt produkt. Så nemlig der var centella i produktet, som virkelig har hjulpet min akne. Det er godt nok ikke et serum men det er det koreanske produkt Blemish cream fra COSRX. Det er en creme der skal på om aftenen. Den kan købes billigst fra korea, men heldigvis har den danske hjemmeside surisuri den til fornuftige penge. Det er i hvert fald første gang jeg skal købe et produkt igen. Bruger selvfølgelig også andre produkter (heriblandt A vitamin), men er virkelig glad for dette produkt :)

  10. Hej Anette.
    Jeg vil rigtigt gerne nøjagtigt hvilke produkter der hjalp dig.
    Jeg er 50, har fået alt for meget sol i mine yngre dage og derfor er min hud meget rynket og tynd.
    Jeg prøver virkeligt at forkæle min hud med masser af fugt ( Elisabeth ardens face mist ). Cell repair Night Oil ( både dag og nat ) , Beaute pacifique creme paradoxe ( om dagen ) og Beaute pacifique vitamin A ( til natten ) og så ellers fugtmasker ( forskellige ) en gang om ugen. Hvad kan jeg ellers gøre søde Anette eller… Er der andet der ville være bedre.
    Mvh og tak for dig <3
    Lise

  11. Kære Anette
    Jeg har vist efterhånden brug for lidt vejledning, da jeg er i syv sind.
    Jeg har nu, ad flere omgange og meeeget langsomt, forsøgt at introducere BP Super 3 Booster til min natpleje…..men min hud reagerer hver gang med udbrud og irritation. Udbrud og irritation forsvinder først når jeg har undgået at bruge BP super 3 Booster i ca 4 dage. Jeg har generelt sart og tør hud.
    Bør jeg helt glemme alt om at forsøge at blive venner med A-vitamin? Eller findes der mon bedre alternativer inden for A-vitaminverdenen for mig?
    Jeg har virkelig behov for hjææælp…..

  12. Hej A.
    Tak for alle dine informative skriverier!

    Lille spørgsmål: Vil det sige at huden kun bliver lysfølsom ved hudirretationer som følge af (overdreven) brug af A-vitamin?

    Solcreme er selvfølgelig altid en god ide, men er den ekstra vigtig når man bruger A-vitamin dagligt uden irritationer?

  13. Hej Anette

    Vil Beaute Pacific’s A-vitamin creme også gøre god gavn omkring øjnene?

  14. Kanon læsning igen.
    Jeg reporter også mit spørgsmål fra den anden dag… håber det er ok.

    Søde A.
    Super skriv fra din hånd, igen :) Jeg tilslutter mig koret herinde – tak for præcis og informativ beskrivelse.
    Du har før skrevet meget rosende om BP, men det er ikke længere på Beautyspace Favorit listen – er der sket ændringer i indhold eller andet?
    Eller er der bare kommet bedre produkter?
    God weekend.
    KH Mette

  15. ALTID spændende med de V.I.P. pakker. Glæder mig som et lille barn :-) God aften

  16. Hej Anette
    Jeg kunne også rigtig godt tænke mig, at vide hvilke af disse produkter, der er gode til de fordømte hudorme
    Ps : glæder mig til at høre dig i Randers på onsdag

  17. Kan man få en retinoid reaktion af at bruge Beaute Pacifique Super 3 Booster hver aften i gennem lang tid? Og kan tilstanden forsvinde igen?

  18. Hvad er din holdning til flasker med pipetter? Her tænker jeg på the ordinary.

  19. Hej Anette
    Noget som redder min hud er Hydro cool fra is clinical, da jeg har tendens til akne. Kan du anbefale en serum som vil kunne gøre det samme, dvs. både er fugtgivende og antiseptisk, men til mindre penge? Jeg bruger næsten kun produkter fra is clinical, som jo er lidt dyrt i længden. Men hver gang jeg prøver at skifte til et billigere mærke går det galt, og jeg får nye udbrud.
    PS. Ved du om der er vitamin a i nogle af is clinicals produkter?

  20. Hej Anette

    Hvordan kan det være, der er så stor prisforskel på de forskellige A vitamin produkter? Fx Comfort Zone og The Ordinary? Man er jo tit tilbøjelig til at tro, at det dyre produkt er det mest effektive. Hvad tænker du om det ifh disse mærker?

    Pfh tusind tak for svar.

    Kh Marianne

  21. Hej

    Jeg har sensitiv rosacea lignende hud men samtidig tendens til fedtede tilstoppede porrer.
    jeg er bange for A-vit er for skrapt til min hud men samtidig lyder alt det du beskriver jo helt fantastisk!

    hvad vil du anbefale?

  22. Jeg har set/læst, at La Roche-Posay også laver en variant, som hedder: Redermic R with Retinol. Jeg tror ikke, at den kan købes i DK, men er det en, du kender og evt. kan sige god for?

  23. Kære Anette. Super fedt indlæg igen!
    Jeg reposter lige dette spørgsmål, da jeg tror jeg skrev for sent på et indlæg for nogle dage siden.

    Jeg har et lidt teknisk spørgsmål som jeg håber du evt. kan hjælpe med. Jeg har søgt og søgt på Google uden præcis at finde svar.

    Jeg har af min hudlæge fået konstateret en meget mild form for akne. Og hun har udskrevet en a-vitaminsyre creme der hedder redap til mig. Så vidt jeg jan forstå, er det ikke tretinoin, men noget der hedder adapalen der er a-vitaminsyren. Jeg kan kun læse at alle anbefaler tretinoin som den der hjælper på rynker.
    Da jeg alligevel nu skal bruge a-vitaminsyre, synes jeg det kunne være fedt også at få en virkning på nogle af mine aldersforandringer. Derfor er mit spørgsmål om det kun er tretinoin der kan give dette, eller er den bedste til det, eller om adapalen også kan give samme effekt? Håber du kan hjælpe!

  24. En ting jeg altid er nervøs for, er balancen, bruger jeg for meget eller for lidt og synes at det til tider er svært. Jeg er et godt stykke og de 40, pigmentpletter og porrerne er blevet større, søger et godt råd.
    I øjeblikket bruger jeg.
    Rens, mist fra M2 ULTRA PURE SOLUTIONS Spray og efterfølgende pestle&mortar hyaluronic serum og en god crem med solfaktor.
    EFG fra Bioeffect til natten

    Nyder at læse med og finder mange gode råd, ved godt at man skal lytte og mærke efter sin hud, men bliver indimellem i tvivl.

    Hvad tænker du om The Ordinary med 2% Retiniod ??

  25. Dejligt du skriver hvad der reddede din hud, men hvilke produkter brugte du f.eks til at omsætte overflade celler som du Skriver? I det hele taget mere om hvilke produkter du bruger til hvad… I need details, please??

Comments are closed.