Frisk efter en lang tur? Her er 5 uundværligheder

image

Hvem der end fandt på, at lange flyrejser kan gøres glamourøse, må have drukket for mange flyversjusser (eller have virkelig mange førsteklasses penge). For de fleste kræver det en indsats at lande nogenlunde arbejdsfrisk – og se sådan ud. Her er, hvad jeg synes, der virker på en længere tur – hvis der skal arbejdes, så snart man lander. Eller man bare vil have noget ud af alle feriepengene.

Drop makeup til fordel for et fugt-reservoir: Makeup giver ingen mening ombord på et fly. Når man gnider sig i øjnene eller forsøger at få hovedpuden til at makke ret, bliver det noget snask. Alliér dig i stedet med en fugtspray, der indeholder hyaluronsyre og beskyttende antioxidanter.

Luk lyset ude: Som en slags naturens mini-stesolid er effekten af lavendel videnskabeligt bevist i en grad, så det er smart med lavendelforede sovebriller, og har du vænnet dig til dem hjemmefra, så det virker det i sig selv søvnfremkaldende at tage dem på. Dermalogica har lavendelforede sovebriller til 150 kr.

Ankom uden bagage under øjnene: Huden omkring øjnene er tre til fem gange tyndere end i resten af ansigtet – og kan (med streg under kan) blive påvirket af tør flyluft. Jeg synes ikke, at sheetmasker er behagelige med mindre,  man er i sauna. Men til under øjnene giver de super god mening (se evt. den lille film på Instagram under @beautyspace stories). Og jeg er især begejstret for gelé-bløde plastre, som er gennemvædet af beroligende alger og fugtmættende hyaluronsyre. Shangpree laver (til 10 kr. pr. behandling) nogle af de bedste af slagsen.

De uundværlige vådservietter: De er praktiske – men vælg de rigtige uanset om du vil tørre klapbordet foran dit sæde af, vaske fingre, friske ansigtet op undervejs eller snuppe en etagevask inden landing. Amazing Space har kompakte, men lækre renseservietter uden parfume og af slagsen, der samtidig virker blødgørende.

Støttestrømper: Normalt sørger musklerne – ved bevægelse – for at holde blodomløbet i gang. På længere rejser kan benene blive blytunge. Støttestrømer virker.

@beautyspace på INSTAGRAM

PS: November måneds Book’n Beautybox går ud via mail på tirsdag kl. 8.00 fra listen her. Eneste lille forhånds-afsløring er, at den indeholder velvalgte produkter fra Dermalogica, Sisley, Nilens Jord og La Roche-Posay.

NÆSTE UGE:

  • Der bliver lagt svar fra dr. Murad på bloggen.
  • Der er noget, jeg fortryder, og du kan undgå at lave samme fejl.
  • De (vigtigste og mest brugbare) skønhedsfænomener fra Los Angeles, og svar på hvorfor netop LA virker som en magnet på alt, der rimer på skønhed.
  • Og en nyhed, som jeg ved, du vil blive begejstret over.
, ,
14 comments on “Frisk efter en lang tur? Her er 5 uundværligheder
  1. Hej søde Anette

    Du skriver “Drop makeup til fordel for et fugt-reservoir” – så lidt makeup relateret er der da 😉

    Mit bedste – ikke makeup relaterede – råd må være et støjreducerende headset 😉
    Og til øjenmasken kan anbefales this works Sleep Plus + Pillow Spray (som jeg sprayer på masken hjemmefra, før jeg pakker den i en lille lufttæt lynlåspose og lægger i håndbagagen – så generer jeg ikke andre med sprayen)

  2. Hej Anette. Jeg er så glad for at have fundet dig og dine råd, min hud er blevet så fin siden jeg fandt dig :o) det kunne være vildt fedt med et indlæg om god makeup, især concealere!! Har brugt så mange penge på dem.. synes tit de bliver for tørre og klumper. Kan du mon anbefale noget som også fugter eller bare er værd at smide sine penge efter? Tænker øjenomgivelser.. Som man kan få i danske butikker? Desuden har jeg fået fin hud, som jeg sagde, men synes stadig den fedter. Jeg bruger Danish skincare tonic, pH formula rensecreme, fugtighedscreme fra ecooking og så a-vit. Kun fugt om dagen. Og har stadig lidt urenheder på bestemte tidspunkter på måneder… det var lige en lang en… Kh fra en fan !!!

  3. @ Karoline L, så har du den til næste gang. Jeg ved, at Patchology og Skyn Iceland har dem.

    @ Pernille F, ;o)

    @ Nanna, Åhhh ja, se det er problemet. Jeg synes lavendelduften forsvinder lidt. Men så sprayer jeg lavendel-mist på for at peppe op.

    @ Jette V, 1000 tak ;o) Også fordi du læser med.

    @ Sara, går ud fra, at du mener ‘Anette og ikke Pernille’. Jeg ved, at mange har succes med lav-dosis af den kur du nævner (tal med din læge om det), og husk at hudlæge og professor Christian Grønhøj har skrevet et kapitel i SUPERHUD bogen om netop akne (du kan låne på biblioteket).

    @ Helle, jeg skyller altid gelen af og du kan fint bruge aloe vera gel.

    @ Louise T, måske er det mig, der har jet lag, men er der ikke kun ét tip, der handler om makeup?

    @ Anette L, herligt du tog derind. Håber, det var en god oplevelse. Jo, der kommer mere ansigtsyoga, men hav tålmodighed.

    @ Erika, det er der hver sommer ;o), og stor tak fordi du deler din erfaring.

    Stor hilsen Anette

  4. Jeg rejser meget med mit arbejde og kan i den grad nikke genkendende til ovenstående. 😉

    I sidste uge fik jeg nærmest eet chok, da jeg så billederne af mig selv i Kina. Hold nu op, hvor så jeg… ahem… ældre ud end jeg plejer.

    Jeg ønsker mig, at der på et tidspunkt kommer en lille rejse edition af Book ‘n’ Beautybox. 😉

  5. Tak for brugbare tips til både pakning af toilettaske og flyveturen!

    Var til REN’s skanning i Magasin – sød ung pige, hun gjorde det godt. Jeg forstod dog ikke helt skanningen, – men jeg har ikke nogle specielle hud-issues, så jeg fortsætter mine rutiner, brug af velvalgte produkter, og så læser jeg jo med her;-)

    Håber du kommer med nogle forslag til ansigtsyoga?!?!?

  6. Men hvad så med os, der ikke bevæger sig udenfor sot hus uden bare et minimum af makeup?
    Nogen gode råd? For efter sådan en tur Billund-Paris-Boston er jeg noget stram i masken – og som regel med et par timers arbejdsdag foran mig, før jeg rammer hotellet og roen sammen med migselv 😉

  7. Helle, jeg bruger min alm serum i stedet for primeren – det fungerer fint! :-)

  8. Kære Anette. Jeg overvejer at ønske mig en NuFace Mini. Men har modvilje mod at skulle indføre en ny gel/primer i mit hudplejearsenal (den der skal bruges, før man anvender NuFace’n). Har du erfaring med, om man kan bruge andet? Sit eget serum f.eks.? Masser af hilsner fra Helle

  9. Hej Pernille
    Jeg ved ikke om det er okay jeg at kommenterer her, i forhold til at det er et helt andet emne, men jeg vil bare så super gerne have svar fra lige netop dig. Jeg er lidt i vildrede fordi jeg skal starte på isotretinoin kuren pga. Tilbagevendende akne (jeg har været på den en gang før) og jeg frygter den helt tøre hud og i den forbindelse muligheden for rynker der evt. medfølger. Jeg ved at du er fortaler for imeeden tabletterne og jeg vil rigtig gerne starte på dem men jeg er i tvivl om jeg mon må det når jeg skal på isotretinoin.. mit håb er at de vil kunne holde noget af tørheden væk og måske mindske chancen for rynker ved kuren (hvilket der ikke er videnskabeligt evidens for at den giver men jeg har bare læst om flere der har oplevet den sammenhæng, mig selv inkluderet). Jeg er 23 år og jeg er bare rigtig træt af at bøvle med begge ting.. på forhånd tusind tak.. vh Sara

  10. “Ankom uden bagage under øjnene” – den var go’! God weekend alle sammen

  11. Jeg er så glad for mine dermalogica sovebriller jeg fik med i en pakke fra dig. Men den er godt ulækre nu, pga. mange cremer. Kan jeg smide den i vaskemaskinen eller kan lavendlen holde til det? :)

  12. Det her er gemt som en sexet PDF i min Dropbox. For hvis noget, kunne jeg godt have brugt den her post inden jeg fløj til L.A.. Min hud slog ud, jeg kunne ikke sove og det hele var bare træls. Men hey. Nu ved jeg hvad der virker til næste gang. Jeg mener også at både Patchology, Skyn Iceland & Estee Lauder har lavet dem i praktiske rejsepakker – øjen plastrene, altså. :-)

    //K

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *