Forårets vigtigste farve-match

EssieFeb17

Inden vi går til forårets vigtigste farve, eller i hvert fald én af dem, så lad os dvæle et minut ved rød. For jeg bliver altid draget af rødt på neglene. Især på andre. Under sidste modeuge i København talte jeg med makeupartist Sine Ginsborg, som stod bag looket på billederne:

“Nu har vi rendt rundt længe nok uden makeup, og for mange er der behov for igen at skrue op for farverne og festen. Det er ikke længere moderne at se ud som om, du lige er stået ud af sengen. Nu må vi godt vise, at vi har gjort os umage”, sagde hun og tilføjede, at netop røde højglanspolerede negle kombineret med velholdt hud er noget af det lækreste, hun ved. 

SÅ. MÅ JEG FÅ DIT BUD PÅ, hvad det er for en forårsfarve, som både er umanerlig glad og samtidig passer virkelig godt sammen med rød? Det er en farve, mange er lidt nervøse for. Vi vender tilbage til den i morgen tidlig sammen med gode tips fra Sine. Men kom gerne med et bud.

NB: Hvis du som mig kun kan holde en neglelak pæn et par timer, så er de mange nye overlakker en god investering. Det gælder også Essies glossy ‘Gel Setter’.

26 comments on “Forårets vigtigste farve-match
  1. Det er gul :)! En farve, der gør én glad og som samtidig virker vovet på neglene.

  2. 1000 tak for alle bud. Et par…måske tre…er rigtig på den. Håber I kan holde spændingen til torsdag morgen.

    Stor hilsen Anette

  3. Sandfarvet er smukt med rødt. Pink er friskt mens creme er elegant… Går selv kun med sort tøj og EEEELLLSSSKKKEEERRR røde negle.

  4. Er også flot med blåt og grønt og den røde farve ovenfor er bare mega flot!

  5. Pink ❤️ Pink er forårsfantastisk og spiller så smukt med og mod rød!

  6. Jeg er lidt allergisk overfor rød neglelak, og har ikke mange i min samling på ca. 300 forskellige farver! Jeg tror det er fordi jeg er så gammel at de eneste farver man kunne få var rød og lyserød, så jeg er nok blevet træt af dem. Men synes egentligt, at det er elegant på andre. Jeg ville sætte en pink til rød, det er superfrækt. Rigtig go’ dag, smukke. :)

  7. Altsåå … jeg tror, det er gul og lyserød, men jeg synes bare ikke nogen af farverne er gode til rød?? Jo, måske gul … men det så bliver det meget lys-signal agtigt, ik’??

  8. Kære Anette :-)
    Mit bud er P I N K
    Pink og rød spiller hinanden gode <3
    Glæder mig til at læse mere…

  9. Lyserød, tror jeg også (jeg har set rødt og lyserødt tøj sammen på catwalken)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *