Så tror jeg nok, nogen fik pænere hænder. Og negle

_MG_1687_MG_1692_MG_1689

Vi fortsætter runden på mit badeværelse, hvor jeg om vinteren har en hylde kun til hænderne. Eller nærmere et hjørne, som dog sjældent er så pænt sat op som i dag. Men her er, hvad der virker (og jo ikke bare for mig):

  • Der findes virkelig, som i virkelig mange gode håndcremer. Men for en, der altid skal være tasteklar i løbet af dagen, så er det vigtigt, at det er en fed sag, der lynhurtigt suser ind i huden, og det gør Hand Repair Cream fra Burt’s Bees. Den dufter dog…skal vi bare sige meget naturligt.
  • Hvis håndryggen begynder at krølle, så er A-vitamin godt selskab – og selvfølgelig kan den til ansigtet bruges. Lige nu er det for mig bare vild luksus at bruge Versos håndserum med det kollagenopbyggende vitamin – og bare på håndryggen. Alene om natten.
  • Ihærdig brug af negleolie (lad den stå ved siden af tandbørsten) er for de fleste en åbenbaring, fordi de små oliemolekyler smidiggør neglene, så de ikke knækker eller ender i andet knas. Og er der brug for endnu mere reparation, så står RescureRX på min hylde på grund af de fineste tilbagemeldinger fra efterhånden mange Beautyspace-læsere. Meldinger på, hvordan keratinbehandlingen lapper negle, der flager og spalter.
  • Der findes flere holdbare topcoats, som får almindelig lak til at holde længe – og hvor har der dog været brug for dem. For mig virker den her også fint på alle andre lakker – uanset mærke.

SNUP GAVEN FRA BOOK’N BEAUTYBOXEN: Jeg ved godt, at Book’n Beautyboxen forsvandt i løbet af sidste tirsdag. Mon ikke alle klarer det. For der kommer jo altid en ny. Hver måned endda. Hvis det kan være et plaster på nogen måde, så giver Estée Lauder gaven vist herunder (værdi 180 kr.) til alle, der bestiller for 550 kr. på sitet her. Og bruger koden Beautyspace.

EsteeLauderNight

PS: På runden hjemme hos mig vil vi også komme forbi herrehylden, teenagehylden, den eksperimenterende hylde, den til håret, til kroppen, og…

BLIV EN BEAUTYSPACE-INSIDER LIGE HER

FOTO ANNE NICOLAJSEN

14 comments on “Så tror jeg nok, nogen fik pænere hænder. Og negle
  1. En FANTASTISK håndcreme er Kiels Ultimate strength hand salve. Dufter mildt af menthol og gør virkelig hænderne lækre bløde. Hvis den skal være endnu federe er Weledas Skinfood anbefalelsesværdig som en anden også skriver….

  2. Jeg vender altid! tilbage til Beaute pacifiques håndcreme som gør præcis det jeg ønsker – men jeg skal da i gang med A-vitamin om natten, så langt har jeg aldrig tænkt, så tak for tip!

  3. Jeg har endelig efter mange år og forskellige produkt forsøg, lykkedes med at få meget pæne og lange negle. Hvor cool er det lige. Det takket være Rescue RXx og SolarOil <3
    Før i tiden flossede og knækkede neglene meget let, og jeg havde meget tørre neglebånd med mange neglerødder. Mine negle er blevet meget stærke og flosser/knækker ikke mere. DEJLIGT!!!
    Jeg har en del riller på kryds og tværs, men ved brug af CNDs nye skud på stammen RIDGEFX™udjævner den flot neglene. Det er rigtig gode produkter alle 3.

    Effektive håndcreme synes jeg er svære at finde. Mange cremer føles som en meget tynd 'handske' at have på. De færreste trænger ordentligt ind i huden. Jeg er til dato rigtig glad for Balance Me, Medex eller Jurlique håndcreme. Burt’s Bees har jeg ikke prøvet, den lyder som en der er god for mine til tider ru hænder.
    Rigtig god weekend

  4. Er fan af Vaseline intensive care den hvide flake med blåt låg. Virker og fedter slet ikke, og så er den billig. Har prøvet Rx efter anbefaling herinde og synes faktisk det virker

  5. Negleudfordringer, det være sig flossede negle, rillede negle, flossede neglebånd, er for mit vedkommende på fornemmeste vis blevet afhjulpet af Mette Stenberg fra Beautypower.dk – og netop med CND’s produkter. Ligesom et neglefil- og poleringssæt har givet mig negle der skinner, som var de lakeret.
    Jeg har testet mange håndcremer. En favorit er af mærket L’OCCITANE. Fed, men opsuges hurtigt. Dejlig duft, sådan lidt Nivea-agtigt. En anden effektiv fætter er Reverence Aromatique Hand Balm, fra Aesop. Duften er dog meget speciel. Enten kan man lide den, eller også kan man ikke. Personligt, er jeg lidt tvedelt…!
    Tak for endnu et fint indlæg, og god weekend Anette :-)

  6. Rescue RX har jeg været så heldig at vinde hos dig og den er intet mindre end fantastisk :-)

    Hvad angår håndcreme mangler jeg virkeligt en god af slagsen.
    Lige nu er det den fra Bodyshop med mandel jeg bruger, men den er ikke fed nok. Og har nemlig som dig problemer med at mange af de andre fedter for meget eller smører for lidt 😉

    Måske man skulle prøve den du anbefaler selvom naturduften skræmmer mig :-)

  7. Som ihærdig neglepiller mangler jeg virkelig noget til neglebånd/neglerødder for jeg opdager fluks hvis der er et tørt sted og så piller jeg.
    Jeg synes at forstå at negleolien primært er til negle, og de fejler ikke noget- når de ellers får lov at vokse ud.
    Hvad kan du anbefale Anette? Jeg har olien fra CND men mangler noget “federe”

  8. Tak for endnu et godt tip – må prøve RescueRX, for hos mig har negleolie ikke løst problemet. Og jeg ville jo så gerne have pænere hænder (ikke mindst fordi lidt længde på neglene nu engang får pølsefingrene til at se lidt mindre pølsede ud :-) )

  9. @ mormormedstiletter – de stikker jo i hvert fald altid udenfor tøjet.

    @ Sanne – negleolie er så undervurderet et tip. I de gode som fx. Heromes og CNDs er molekylerne så små, så olien netop kan gøre, hvad den skal.

    Stor hilsen Anette

  10. Jeg glæder mig til at se alle dine hylder. :) Negleolie er nok det bedste råd jeg nogensinde har fået af dig. Nu knækker mine negle stort set aldrig om vinteren, jeg er faktisk nødt til at file dem ned, så de ikke bliver for lange. Jeg har min stående i nærheden af sofaen, så jeg kan sidde og slappe og hygge mig med at massere det ind i samtlige neglebånd (og et lille dryp under neglen). Rigtig go’ weekend, smukke. :)

Comments are closed.

Vind beauty-produkter
for 1500 kr.

 
Hop med på Beautyspace-holdet og få de trend-updates, beauty-pakker,
hvad-virker-guides og den skønhedssnak, som gør en forskel.
For dig. Fra i dag.
 
Hver måned deltager du automatisk i udtrækningen af
en goodiebag til 1500 kr.
 
JA TAK - GIV MIG DET HELE GRATIS

Velkommen til Beautyspace - tilmeldingen lykkedes! Husk at bekræfte på den mail, jeg har sendt dig!!