Sådan mister man 7000 følgere overnight

Screen-Shot-2018-03-25-at-4_50_44-PM

Vi har talt om dem her. Og her. Og her.

Deciems mærke The Ordinary.

Som den hidtil vildeste game changer gungrer de af sted med en hær af billige og pivmoderne hudplejeprodukter. Udelukkende med fokus på hårdtarbejdende ingredienser. Jeg har haft kuldegys over så forfriskende anderledes, de griber tingene an. Sidste år fik Estée Lauder også så meget kuldegys, at de røg til forhandlingsbordet og i dag ejer 17% af Deciem.

Alle åbnede spalterne for dem. Alle. Lige fra The New Yorker til The Times Magazine. Sidstnævnte faldt ikke i så god jord.

Skriverierne er der for så vidt stadig. Nu handler de bare ikke længere om hudpleje, men om drama.

For noget er galt. Ravruskende galt:

Den 24. januar i år overtager ejer og stifter Brandon Truaxe firmaets Instagram. Han fyrer samtidig en masse personale, taler om kærlighed, fred og endnu mere kærlighed. Men fra at være direkte, ægte og alt det stik modsatte af de store, gumpetunge koncerner (hvor hvert eneste komma skal godkendes i 25 eksemplarer), er han nu endt som en drama queen.

En, der langer hadefuldt ud efter andre. En, der bliver fornærmet, skændes og angriber tvivlere i kommentarfeltet på Instagram. Nærtagende, så det er tåkrummende.

Alene i går sagde 7000 følgere farvel på Deciems Instagram. Samtidig kom der et hav af STOP NU-kommentarer. Fra følgere der egentlig bare vil høre om hudpleje.

Selv modtog jeg 20 screendumps med The Ordinary fra måbende folk, der følte sig som tilskuere til et reality show. Det her er da også det tætteste, du kommer på en skønhedsgyser. For vil det lykkes Truaxe at smadre det, han så spændende har bygget op?

Hele forløbet gør mig ærgerlig og også en smule trist. Måske er der en mening med vanviddet, som jeg ikke ser. Hvis ikke, vil jeg ønske, at Truaxe kan få nogle timer sammen med Wendy Rhoades (hende den hardcore erhvervspsykolog fra tv-serien Billions). Eller at Leonard Lauder – det gode, generøse og kloge menneske – inviterer ham på en kop kaffe og lidt snak.

For hvis han er udfarende, meget i sine følelsers magt, og bliver hurtigt fornærmet, minder det så ikke slemt meget om en anden stor mand på toppen? Og hvad skal vi så tro om produkterne?

Tør vi stole på dem?

Det vil jeg mene, vi kan. For produkterne fejler ikke noget. Det gør tilliden til gengæld, og spørgsmålet er derfor, om du vil lægge dine penge hos Truaxe. Imens du tænker, fortsætter dramaet. Nærmest time for time.

FOTO: Deciem.com & verygoodlight.com

16 comments on “Sådan mister man 7000 følgere overnight
  1. Da The Ordinary kom frem,Googlede jeg Deciem, og der er diverse tidligere medarbejdere, der fortæller, at manden er helt afsindig og forfærdelig mod sine ansatte. Ærgerligt!

  2. @ Agnethe M, for mig rækker en mængde der svarer til halvanden ært ;o) Men se, hvad din hud trives med.

    TAK for alle ord om The Ordinary. Jeg bliver helt tvistet af at følge det drama, som jo fortsætter næsten dagligt. For et par dage siden med en kæmpe artikel i ELLE UK/USA. Jeg føler mig ikke længere tryg ved stifteren. Velvidende at produkterne er fine. Samtidig er jeg draget af, at alt ikke er så marketingpoleret, men jeg er usikker på, hvor givtigt det her er. At indrage andre i ens dramaer er vel aldrig god karma eller specielt ‘loving’ og ‘peaceful’, som Brandon T kredser om. Stor hilsen Anette

  3. Til IKH
    Den hedder ‘vitamin C suspension 23% + HA søgeres 2%’
    Og den har givet synlig glød (noget som jeg ellers aldrig rigtig passer, når det står) og helt blød hud.

  4. Hold da op sikke læsning.
    Det er gost at have et standpunkt som det han viser i forhold til den Nigerianske medarbejder.
    Men det kan være farligt for hans forretning.
    Håber han ved hvad han gør.
    Produkterne fejler ikke noget❤️

  5. Ja, det er vildt at se med på! Bliver lidt forstummet til tider…
    En del produkter er dog rigtig gode. Niod eyeserum er min seneste favorit. The bomb.

  6. Det bliver spændende at følge, hvad der sker.

    Måske lidt for spændende, da det er et af mine yndligsmærker…

    Hmm.

  7. Til IKH: Hele tre produkter på om morgenen? Jeg har vist ikke hørt efter i timen. Hvordan foregår det?

  8. Jeg har også fulgt med på instagram med stor gru.. Jeg startede med at følge, fordi jeg er super glad for deres produkter (hyaluron, salicylsyre, niacinamid om morgenen + buffet og Granactive Retinoid 2% Emulsion om aftenen), der er uden omsvøb og parfume (for dem af os, der ikke kan tåle det) og virkelig virker til en billig pris. Derudover kunne man, inden han tog over, få virkelig god vejledning og inspiration til sammensætning af produkterne der.
    @Cille – hvilken af c-vitaminerne bruger du? Og hvad har det hjulpet på? Har nemlig overvejet at starte c-vitamin her i løbet af sommeren :)

  9. Sikke historie, mon ikke han er en drama type, se mig se mig og hyl og sådan skab.
    Det kan jo skramme mange væk, men jeg tror på produkterne.
    En tåbe skal jo ikke lave for meget røre, mon ikke det falder en konsekvens.
    Hilsner og en smuk dag til dig :-)

  10. Men jeg elsker deres produkter – som jo er rørende. Efter langt tilløb har jeg nu taget deres c-vitamin ibrug. Og min hud (efter én gang) ændrede fuldstændig karakter (på den gode måde). Produkterne fejler virkelig ikke noget. Og prisen heller ikke! Øv at det skal skændes på denne måde.

  11. Det er så farligt at begynde skænderier og dramaqueen opførsel, det giver kun ballade med kunder og følgere. Fra en der også vender den anden kind til af og til, og diskuterer det med folket derhjemme på matriklen istedet :-)

  12. Jeg bliver virkelig forvirret over den måde at kommunikere på… Som om hele deres sortiment ikke er forvirrende nok i sig selv! 😛 Men er nu stadig glad for ret mange af deres produkter. Kan se at serum’et buffet er kommet med kobberpeptider… Ret interessant!

  13. Well. Jeg beundrer at han udnytter sin position til at tage et standpunkt. Hvad jeg ikke beundrer er hans måde at gøre det på. Men. Jeg tror de arbejder under dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Indtil de ser deres salg falde!

  14. Hej Anette

    Har du mulighed for at vise, hvor stor en mængde af Beauté Pacifique A vitamin creme man skal smøre på? F.eks. vist på et billede af en håndryg?

    På forhånd mange tak.

    Vh Agnethe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *