Rens rigtigt

 

082C2F2C082C29640045BACDC12581A9

Groft sagt kan vi inddeles i to kategorier, når det gælder rens: Dem, der synes, at det er verdens kedeligste skønhedspligt, og som derfor springer over. Og så er der dem på den anden side med lettere rengøringsvanvid.

Med mindre du har akne, så rækker det at rense hud én gang i døgnet. Det altafgørende er, at den ene gang er om aftenen. Fordi snavs, overskydende hudfedt, silikonerester fra makeup og solbeskyttelsesfiltre skal af for bl.a. ikke at tilstoppe porerne. Hudlæge Leslie Baumann siger:

If you wash your skin before you go to bed (pm) and you do not have acne or oily skin, am cleansing is unnecessary. If you have acne you must cleanse twice a day because acne bacteria reproduces every 18 hours so you need to remove it twice a day with an antibacterial cleanser. 

Grib altid i egen kind, når du vælger renseprodukt. Og prøv det helst, hvis muligt, før du køber. Her er fire bud på eminente renseprodukter, som jeg ved, ikke vil skuffe:

Probiotika – ekstra god til sarthudede

Esses Sensitive Cleanser indeholder både probiotika og præbiotika, og så er den let cremet, men virkelig nem at skylle helt af med vand. Er sanselig velduftende med bl.a. mynte, ligesom der er noget fint, men jo også helt upraktisk, over glasemballagen (379 kr.)

Flødeskumsblød rens

Tromborgs Cleansing Foam er også sanselig fin med indhold af æteriske olier, provitamin B5 og blødgørende aloe vera. Er flødeskumsblød i konsistensen og giver den fineste rene, ikke strippende, men fugtbløde fornemmelse. Min mand bruger den også som barberskum (260 kr.).

Multi-rensen

pHformulas E.X.F.O. Cleanse er et produkt, jeg ofte vender tilbage til. Den er let cremet, nem at skylle helt af (jeg er ikke glad for rensemælk, der efterlader en film på huden). Er parfumefri og med god eksfolierende AHA. Kan også bruges til at fjerne øjenmakeup, ligesom flere med rosacea-plaget hud har meldt tilbage, at de er glade for den. (269 kr. )

Til dig med kombineret hud

Aesops In Two Minds Facial Cleanser – også hældt på glas – har den karakteristiske Aesop-duft, som du måske kender fra deres butikker. Dén, der altid får mine skuldre til at sænke sig. Det er en ret nænsom rensegel, der bl.a. indeholder porerensende salicylsyre. Selvom et renseprodukt kun er i berøring med huden i kort tid, så kan det være nok til at få den porestøvsugende effekt ifølge hudlæge Leslie Baumann.

SNUP TIPPET: Nyvasket hud skal føles ren, blød og smidig. Aldrig knitrende strippet og stram. Og i øvrigt: Bliv ikke provokeret af det med én gang i døgnet (nogen gør). Hvis du har en fest med at rense hud, så gør det endelig igen om morgenen. Selv bruger jeg her bare vand sammen med en vaskeklud eller en svamp.

15 comments on “Rens rigtigt
  1. @ Mathilde – jeg vil vælge en oliefri dagcreme SPF, gå evt. i Matas og få prøver med hjem på forskellige. Det kan kræve lidt research også i forhold til om du ønsker øko eller ej.

    @ Nadia – det er helt korrekt dét med at blive på huden. I et renseprodukt, som er ULTRA kort tid på huden, vil det i følge hudlæge Leslie Baumann give den ønskede ‘døråbner’ effekt i forhold til, hvad du efterfølgende kommer på. Men ikke en effekt der kan erstatte den blivende effekt (som du også kan få fra en maske).

    Stor hilsen Anette

  2. Hej Anette. Tak for altid at gøre mig klogere, jeg er netop også halvvejs i din fantastiske bog :)
    Jeg har ofte hørt at syre (aha) skal blive på huden for at opnå optimal effekt. Er dette en myte? Vil du mene at man godt kan få Aha effekten med rensen fra phformula?
    Kh Nadia

  3. Kære Anette. Tusinde tak for en fantastisk blog! Jeg er 24 år og døjer med knopper/små urenheder i panden og fedtet/kombineret hudtype. Lige nu bruger jeg E.X.F.O cleanse som jeg er meget glad for, og derefter BHA.

    Kan du anbefale nogle gode dag/nat creme til mit behov? Dem du har liggende i “beauty favoritter” virker alle som, at være til dem med tør hud. Har du nogle i ærmet til mit behov? Gerne til SU venlige priser 😉 men er ikke et must
    Kh Mathilde

  4. @ Pia, DEJLIGT at være den der kan pippe i øret. Tak for dine ord.

    @ Michela, det lyder også som en perfekt løsning. Og hvad der fungerer godt, skal jo ikke ændres. Clarisonic er den elektroniske, high-tech udgave af vaskekluden. Selvom de nok selv vil betakke sig for den udlægning.

    @ Pernille S, gode anbefalinger, tak.

    @ Margit, i deres egne butikker i Kbh., hos Holly Golightly og hos Magasin.

    @ Pernille, og bliv endelig ved, hvis du har glæde af produktet. Mange har brug for en blivende BHA på huden, som du får med netop Danish Skincares behandling. Det andet er en rens. Men ikke en erstatning.

    @ Bente M, du er skoleeksemplet på den gode middelvej. Tak fordi du deler.

    @ Mette, ja, det er det. Alt fra kokos til honning virker antibakterielt. Du må i gang med en lille research og sætte det i forhold til din hudtype.

    @ Maja S, herligt.

    @ Anni, nej, de to er vidt forskellige. Pre-cleanse er en olierens til at fjerne kraftig makeup bl.a. Hvis du har behov for at BHA’en bliver på huden, så vil jeg ikke skippe Danish Skincares produkt.

    @ Lena, TAK fordi du deler. Og jeg er med på den rituelle tilgang.

    Stor hilsen Anette

  5. @Anni nej phformulas exfo og dermalogicas precleanse balm er ikke ens. Phformulas exfo er mere cremet som en rensemælk.

  6. Jeg hører til de rensebegejstrede med dobbeltrens om aftenen og en let rens om morgenen. Jeg kan godt lide hele renseritualet. Desuden kan jeg ikke falde til ro om aftenen inden jeg har fået renset og plejet huden. Tanken om at sove med makeup og SPF kan næsten gøre mig helt dårlig 😉

  7. Jeg vil også spørge, om man slår to fluer med et smæk ved at bruge Aesops og derved kan spare Danish skin cares porerens?

    Er Dermologicas precleanse balm lidt ligesom PHformulas exfo?
    Kh
    Anni

  8. Tak søde Anette, jeg har nyligt funderet over, hvilke attraktive renseprodukter, der efterhånden findes derude, så meget kærkomment skriv . Hav en dejlig weekend.

  9. Hej Anette? Måske er det er det et dumt spørgsmål – i såfald beklager jeg: kan du anbefale et godt antibakteriel renseprodukt?
    Når Baumann skriver acne, er det så bare almindelig bumset hud der menes?

  10. Ja, det er da en lidt grov inddeling i to kategorier. Jeg mener, der må være plads til en middelvej. Er det virkelig rengøringsvanvid, når man, som jeg, faktisk godt kan lide at bruge tid på renseproceduren om aftenen (og ikke kunne drømme om at springe over) og samtidig gerne vil friske op med en let rensemælk eller en micellar-water om morgenen? Min hud har det rigtig fint med dette og giver ingen problemer.

  11. Tak for en fantastisk blog!
    Jeg bruger Danish Skin treatment. Er det så for meget at bruge Aesop, og bedre at anvende en af de andre rens du anbefaler eller kan man ikke få for meget salicylsyre?

  12. Hvor kan man købe Aesops In Two Minds Facial Cleanser? Kan ikke finde den på de danske hjemmesider.

  13. Dejligt med renseproduktanbefalinger. Jeg har prøvet Tromborg. Kan også anbefale Claudie (den med vindruer!) Og så naturligvis vaskekluden 😉

  14. Hej Anette – Hvordan er forholdet til renseolier, for mig fungere det fantastisk med en Clarisonic om morgenen ? Og så en mælkesyre rens fra dermalogica om aftnen.
    Mvh Michela

  15. Hej Anette
    Tak for endnu engang brugbare råd❤️
    Tænker ofte på dig når jeg sidder i skyggen med kæmpe solhat på for st indgå sol og yderligere skader på ansigtshud.
    Eller når jeg bare er så træt om aftenen at jeg har lyst til at hoppe under dynen uden at rense hud
    Men nej det går ikke fordi du pipper i øret om kedelig og ujævn hud
    Tak for dig
    God fridag i morgen
    Jeg vil nyde solen med måde
    Knus Pia

Comments are closed.