Sandheden om Beauty Angel

AnywhoFeb17

Jeg har altid undveget lidt, når folk har spurgt til lysbadet fra en såkaldt Beauty Angel. Fordi jeg ærligt talt var usikker. Men så tog Helle Thorup konceptet ind, og hun har al min respekt. Det samme har hende bag ordene her.

Så der var ingen vej udenom.

Nu har jeg prøvet – stadig kun en enkelt gang. Min første tanke gik ellers på mulig salgsgas, da Helle Thorup garanterede, at jeg med det samme ville kunne mærke 15 minutters kollagen-lys. Stik modsat ældende UV-stråler kommer såkaldt nær-infrarødt lys med gode sager, bl.a. bakket op af det videnskabelige tidsskrift Photomedine and Laser Surgery. Vi taler udglatning, mere kollagen og fugtmættende hyaluron.

Som bonus er der ingen tvivl om, at varmen og lysbadet ryger direkte ind på endorfinkontoen. Straksfølelsen af markant blødere hud – på barnemåden – mærkes vitterlig også efter bare første behandling. Ret så bemærkelsesværdigt endda.

Så. Nu kaster jeg mig over en serie af flere lysbader. Og indtil jeg er klogere på egen hud og har stukket næsen i endnu mere uvildig dokumentation, kan du se Forums resultater.

SNUP TIPPET: Prisen er 250 kr. pr. omgang og kan fungere alene eller som ekstrabestilling sammen med andre ansigtsbehandlinger. NB: Hvis du har erfaring med Beauty Angel, så del gerne i kommentarfeltet.

LINK TIL FOREDRAG I KBH & AARHUS: København den 1. marts og til Aarhus den 8. marts.

25 comments on “Sandheden om Beauty Angel
  1. Je har også prøvet den og synes faktisk at det giver et fint resultat – huden bliver ligesom strammet lidt op :-)

  2. @ Christina K – Prøv at ringe til Helle Thorups klinik i Aarhus, måske kan de give dig svar.

    Stor hilsen Anette

  3. Hvilken type beauty angel prøvede du Anette …den der er till ansigtet el den der er på hele kroppen som ligner et solarie ?
    jeg har prøvet et lngt forløb med den på hele kroppen da det lige kom frem mest pga af min hudsygdom som du ved men jeg syntes ikke jeg den gang så nogen forbedring ud over jeg følte jeg kløede endnu mere men det sagde de måske var fordi jeg pga af lyset udskilte flere hudceller agtig el noget haha kan ikke helt huske det …….efterfølgende prøvede jeg den der nærmest ligner et rumskib til ansigtet med musik og hele dytten i haha og der kunne jeg se en tydelig forbedring bla på de der streger der nu engang kommer på brystet ….men jeg har også ladet mig fortælle at en tur i den til ansigtet svare til 5 gange i den hvor hele kroppen inc ansigtet får lyset også derfor ansigts boosteren er det dyre …dog er det kun 10 min man får der hvor jeg går man får i ansigts boosteren og 25 min i den hvor hele kroppen får en tur
    måske jeg skulle overveje at begynde på det igen 😉 om ikke andet er det en dejlig oplevelse at ligge der i varmen og slappe af <3 …..ps jeg får ikke længer mails fra dig om nye ting ????

  4. @ Lene Jespersen: jeg blander mig lige: den Beauty Angel form, jeg prøvede, var den samme, som de maskiner, der står hos FW, så mine resultater er altså baseret på det.
    @Jane: blander mig lige igen: prøv at læse min artikel, som Anette har vedhæftet – den bygger faktisk på, at der i 2013 kom videnskabelig dokumentation for effekt. Det var selve årsagen til, at jeg gik ind i emnet.
    Mvh Helle

  5. De der lysbade har jeg også undret mig over, og gør det stadig. For hvordan kan dette lade sig gøre – “Vi taler udglatning, mere kollagen og fugtmættende hyaluron.” ? Jeg forstår det ikke.

  6. Karen –

    Du skriver at du har en grovporet og fedtet hud. Jeg vil anbefale dig at starte et Beauty Angel kurforløb (ca. 12 gange) Lyset vil hjælpe med at balancere din hud og formindske porestørrelsen markant. Din hud vil føles mere jævn, glat og stråle på den sunde og ikke fedtede måde. Når du føler at du har opnået et tilfredsstillende resultatet, så kan du holde det ved lige, med 1-2 gange lys om måneden efter behov.

  7. Jane –

    Du skriver at du søger dokumentation – det kan jeg sagtens forstå :)

    http://www.beauty-angel.dk kan du finde det kliniske studie, der er udarbejdet af forskere. Her beskrives virkningen af Beauty Angel lyset, og hvordan det stimulerer hudens collagen og fugtproduktion. Desuden henviser jeg til Helle Forums test af Beauty Angel, samt hendes dialog med lys forskeren Alexander Wunch.

  8. Anna –

    Rosacea var ikke en del af det oprindelige kliniske studie lavet på Beauty Angel, men klinikkerne har oplevet fantastiske forbedringer af Rosacea vha. Beauty Angel lys. Du ved fra dig selv, at huden ofte er ru i overfladen, og er meget blussende og sensitiv. Beauty Angel stimulerer huden til at speede cellefornyelsen op, hvilket giver en naturlig mild peeling af huden (den ru overflade bliver blødere) Lyset hjælper samtidig med at balancere huden og dulme rødmen. I kombination med klinikbehandlinger kan du derfor komme til at kunne kontrollere din Rosacea fuldstændig.

    Bemærk at du de første par gange efter lysbehandling, vil opleve at huden svagt blusser mere op, men hurtigt vil det aftage og blive bedre – dette er helt naturligt.

  9. Mette S og Lene Jespersen –

    Den liggende “Relax” model som i kender fra fitness centrene, lyser ved konstant 633 nanometer, hvilket aktiverer de collagen producerende processer i huden. Det vil sige at her kan man opnå meget gode reparerende resultater på ansigt og krop.

    Beauty Angel “ELT” modellen, som vises på ovenstående billeder, og som er hos Helle Thorup Spa, er tiltænkt ansigt og bryst, men kan også bruges lokalt på kroppen. Den er næsten 5 gange mere intensiv, fordi den arbejder ved forskellige bølgelængder, der giver hurtigere resultater.

    Begge apparaturer giver altså gode resultater, men ELT er mere effektiv og kan give bedre resultater hurtigere.

  10. Jeg har også set dem i det lokale fitness center og er ret nysgerrig Så jeg er spændt på at høre mere.
    Er det det samme – altså de Beauty Angel maskiner i centrene som det du prøver?
    Prisen i mit center – langt ude på landet langt fra Kbh – er ca 100 kr…

  11. Hej Anette

    Jeg har kigget på det her, men jeg har rosacea og min hud er bestemt ikke glad for sollys. Ved du om det umiddelbart er en dårlig idé med den her form for lysbehandling?

    venligst Anna

  12. Har tænk så meget på at prøve beauty angel , men det er svært at finde noget dokumenteret om brugen af det .

  13. Hvor er det skønt du tager emnet op nu Anette.. Jeg har tit overvejet at spørge :-) Gælder det også Beauty Angel for hele kroppen? Eks. Dem fra Fitness World?
    Nyd ferien – Kram fra Lene <3

  14. Hjæææælp…….
    Hej Anette
    Godt nok noget helt andet end dagens emne men håber det er ok.
    Har brug for råd – har en 50 somre gammel ansigts hud der trænger til pleje! Solen har altid været min gode ven…… (ved det godt ) og så er jeg så uheldig at have en grovporet og fedtet hud Hvad gør jeg uden det koster en formue??
    Kh
    Karen

  15. @ Helle Forum – En opfordring, der hermed er givet videre.

    @ Ingelise – Ja, det er ingen nyhed, og jeg håber ikke at mine ord har nyhedskarakter. Den bløde hud kommer ikke af sved – ex. blev jeg på ingen måde varm af behandlingen. Stor tak fordi du deler din erfaring.

    Stor hilsen Anette

  16. Beauty Angel har været fremme i en del år, og hvis man vil varmes godt igennem og svede (deraf den bløde hud), er det godt. Jeg bruger beauty-lyset om vinteren af samme grund. Ellers ingen anden indvirkning på huden er min erfaring.

  17. Ih hvor hyggeligt, Anette, at du tager denne op! Jeg tænkte, jeg lige ville sige, at “før-og-efter” billederne er taget med mit eget kamera, stående samme sted (udendørs), og billederne er på ingen måde efterbehandlede. Måske meget godt at vide. OG: jeg troede faktisk ikke selv, at det havde hjulpet noget særligt… før jeg så billederne (har flere, også af det løse maveskind). Så lad det være mit råd til dig med din egen test: før-og-efter-billeder! KH Helle

  18. @ Kenneth Adelhardt – Tak fordi du deler. Det med årsagen til den bløde hud vender jeg lige tilbage med hurtigt.

    Stor hilsen Anette

  19. Hej, jeg oplever en utrolig blød hud, allerede første gang var huden meget blød, jeg er fan

  20. @ Anastasia – Mange tak fordi du deler din erfaring.

    @ Sophie – Det er svært for mig at svare på, om du skal bruge den ene eller den anden specifikke hudpleje. Jeg har altid stramt fokus på ingredienser og deres formåen. Eksempelvis hvad det er A-vitamin kan gøre, og derefter hvem der meget stærke på at producere gode A-vit cremer. Tror det vil være nemmere for dig at navigere rundt i med hjælp fra Hudplejepyramiden i Superhud, som du også kan låne på biblioteket. Stor hilsen Anette

  21. Jeg har desværre ikke så gode erfaringer med beauty angel. Men min hud er også lidt sær. Jeg har morphea, og før jeg vidste, at det var det, som jeg havde, tog jeg en række beauty angel behandlinger. Det fik min morphea til at gå helt amok. Men hvis man ikke har en hud som min, der er lidt for glad for at producere kollagen, så er beauty angel glimrende

  22. Hej Anette,
    jeg vil høre, om du kan hjælpe mig med nogle gode hudplejeråd. Jeg har bestilt din første bog hos Saxo og forventer at blive meget klogere, så snart jeg får fingre i den Jeg har gennem de sidste mange år brugt Tromborgs Anti-aging wrinkle cream og har været meget glad for den, men det er lidt, som om min hud er kørt træt i den, så jeg leder efter en ny daglig pleje. Om natten bruger jeg EGF serum (som dog her i vintermånederne har været erstattet af Rudolph Cares skønne ansigtsolie), og det fungerer fint for mig. Jeg er 35 år, og min hud er lys og sensitiv, særligt her i vintermånederne. Jeg har kigget lidt på Jurliques Moisture Replenishing dagcreme, som du også anbefaler, men det er måske mest en vintercreme? Ville den være god i kombination med fx Grown Alchemists Anti-oxidant detox serum? Eller er der andre og bedre kombinationer? Jeg synes især, det med kombinationen af ingredienser og produkter er svær at finde ud af. Jeg er vant til at bruge serum fulgt af dagcreme og solbeskyttelse plus ekstra beskyttende lag olie om vinteren, jeg tror bare, jeg leder efter de rette produkter med godt indhold, der fungerer for mig.

Comments are closed.

Vind beauty-produkter
for 1500 kr.

 
Hop med på Beautyspace-holdet og få de trend-updates, beauty-pakker,
hvad-virker-guides og den skønhedssnak, som gør en forskel.
For dig. Fra i dag.
 
Hver måned deltager du automatisk i udtrækningen af
en goodiebag til 1500 kr.
 
JA TAK - GIV MIG DET HELE GRATIS

Velkommen til Beautyspace - tilmeldingen lykkedes! Husk at bekræfte på den mail, jeg har sendt dig!!