Forårsmakeuppen, du ikke vil undvære

ABCD

Det er på en måde vemodigt, at den sidste vintermåned lakker mod enden. For jeg er ret vild med mørket. Men jeg bliver også påvirket af alt det spirende – og jo, det gælder også den nye makeup, der netop er landet i butikkerne.

  • For det er vel ikke en tosset idé at øve sig i at få lidt mere turkis og orange på hverdagen.
  • Eller bare at nyde synet at den mintpastilgrønne neglelak fra Chanel (for kolde nordboere er gult strengt taget ikke klædeligt på neglene).
  • Og så er der hele garderoben af Tromborgs ahhh-kaffefarvede lakker.
  • Og det fornuftige supermarkedsmærke Essence.
  • Måske overraskende for nogen, men Lancôme nye lakseorange blush er vanvittig klædelig (jeg dupper den også på læberne). Faktisk er det den mest klædelige nuance på tværs af alle hudfarver, hvis vi spørger makeupartist Kenneth Adelhardt. Og det gør vi jo.
  • Essies lyserøde, stilsikre nude på neglene er rar at kunne falde tilbage på. Når nu modet måske svigter på den turkise front.
  • Og så er der noget, vi har glemt at tale om. Nemlig det gode og praktiske i at have en cremet foundationstick. Bobbi Brown laver nogle af de bedste, hvor der mere er tale om en fusion af concealer og foundation.

FE

Dét var dagens eye candy. Måske har du allerede overfyldte makeupskuffer, måske ejer du et par af farverne i forvejen. Uanset hvad, så er jeg vild med, især her på kanten af foråret, at få makeupfolk fra eksempelvis Magasin og Illum til at give en live demo. Som regel går jeg hjem og har fået justeret et par fastgroede vaner.

STAY TUNED: Vi kommer til at gå i dybden med A-vitamin de næste par dage. Med noget nyt. Noget, som måske kommer til at ændre dit syn på vitaminet. Fordi fordelene, alle fordelene, stadig ikke er gået op for os.

@beautyspace på INSTAGRAM

 

17 comments on “Forårsmakeuppen, du ikke vil undvære
  1. Ååh farver, det er lige hvad vi trænger til. Sikke et herligt påskeorgie. Jeg vil nu gemme kaffefarverne til efteråret, hvor de vil være helt fantastiske. :)

  2. Kære alle,

    Jeg skylder et par svar her. De kommer fredag d. 23. Stor hilsen Anette

  3. Hej Anette.
    Selvfølgelig vil jeg gerne fortælle om Super 3. Jeg har jo ikke noget før og efter billede. Alder 65 år taget i betragtning, synes jeg min hud føles glat og fugtet.
    Har på om huden kan blive “doven” efter lang tids brug, så jeg med fordel kunne skifte til deres Clinical udgave eller Environ?

  4. @ Jette B – Jeg glæder mig også til mere A-vitamin. Vil du have ulejlighed med at fortælle mig lidt flere detaljer om, hvad det præcist er Super 3 Boosteren gør for dig?

    @ Astrid_K – Det kan du i Føtex og Bilka. Lad mig gerne vide, hvad du synes.

    @ DotteKvot – Mange modtog den efter 2-3 dage, og andre har ventet lidt længere. Er den mon fremme nu hos dig??

    Stor hilsen Anette

  5. Vintermørke indhyller os i ro og tryghed. Foråret varsler håb, lys og farver. Skal da lige love for at du giver smagsprøver på hele forårspaletten!
    Ææælsker de sarte rosa farver. Og de ferskenorange. Og de turkise. Og…. Kan ikke få nok! En neglelak som ALTID vil være fast på mit repetoire, er Dior’s Nail Glow. Underspillet lækkerhed, hvis man spørger mig!
    Tromborg har lavet den mest delikate ferskenfarvede blush – Peach. Smuk, smuk, smuk!
    Uden at drage paralleller iøvrigt Anette, så var du i mine tanker ifm transmissionen af H.K.H. Prins Henrik’s bisættelse fra Slotskirken idag. Så smukt dekoreret med et farvebrus af tulipaner. Tulipaner forbinder jeg med dig! Kh Pernille S

  6. Fotos-fotos-fotos…

    Jeg kunne da rigtig godt tænke mig at se billeder af dig med farverne på, når du beskriver, hvor klædelige de er…

  7. Kære Anette.
    Ved du, om der har været problemer med leveringer af den månedlige boks? Jeg har endnu ikke modtaget min?
    God dag til dig.

  8. Anette, du er da nødt til at fortælle om hvor man kan købe Essence?!:)
    Spændende med fokus på A vitamin i den næste tid – Jeg glæder:)

  9. Kære Anette.
    Spændende læsning, jeg glæder mig til at høre mere om A-vitamin. Har brugt BP Super 3 i årevis og er så glad for den.
    Måske er den rosa nude neglelak fra Essie min næste lak, har længe ønsket en farve, der går til det hele.
    Vh Jette B

Comments are closed.