Skal vi gøre kål på sur-munden?

Selvom professor og hudlæge Peter Bjerring blandt andet lever af at sælge Botox- og Restylane-behandlinger, så er han ikke bleg for at sige, at begge dele for det meste er noget skrammel. ”Men folk vil have det”, som han siger.

Han sammenligner eksempelvis fillers med at proppe fyld ind i et gammelt, slidt pudebetræk. “Så hellere arbejde på hudkvaliteten og mængden af fyldestgørende kollagen”, lyder det.

Åhhhh ja.

Den slags snak kan holde mig varm i dagevis.

Men.

Det ændrer ikke på, at I har efterlyst metoder, der hudplejemæssigt tager mere fat. Mange vil gerne mere.

Så hvad med at lave et eksperiment? Sammen? Et 90-dages forsøg, der zoomer ind på de mundvige, der har det med at pege svagt nedad, så man ser sur eller uoplagt ud. De begynder at søge mod syd, når man har holdt 40-års fødselsdag. Sådan cirka.

For mig er der som bekendt for mange ulemper ved botulinum toksin og fillers, så det bliver i stedet med et samlesæt af andre metoder. Og det bliver med en opskrift, som vi afstemmer med dygtige Sara her. Og nej, den kommer ikke til at kræve behandlinger. De er kun en ekstra mulighed for de ihærdige (og for de rige).

SNUP TIPPET: Hvis du synes, at idéen er sjov, så lægger jeg opskriften ud i næste uge, og så kan vi følges ad. Det bliver en rute, hvor du kan steppe op og ned i forhold til udstyr, ingredienser (altså produkter) og behandlinger.

PS: Jeg har lagt billeder på Instagram @beautyspace, hvor du kommer med på briksen hos Sara. Og om lidt (under stories) deler jeg min egen sur-mund, og hvem kan, hånden på huden, stå for sådan en teaser?

70 comments on “Skal vi gøre kål på sur-munden?
  1. Jeg er klar:-)
    Selvom jeg også må sige, at jeg har booket tid til læbefillers med Juvederm. Er det så slemt? Det er hyaluronsyre, som vi også har i kroppen naturligt. Det bliver absorberet efterhånden. Så kan man ikke både fylde puden op og samtidig også reparere stoffet? Udelukker det ene det andet?

  2. Ikke nedadgående sur mund, men rynker både over og under mund, furer som jeg er meget frustreret over, kunne jeg godt tænke at høre din mening om. Har prøvet forskellige cremer uden virkning.
    Er der noget at gøre, uden nåle mv.??

  3. Ja, jeg er helt sikkert på! I øvrigt: Algenist Liquid Collagen (vegansk pga alger og ikke dyr!) får ret god omtale rundt omkring, har du nogen tanker og/eller erfaringer med den? :)

  4. Fantastisk ide, jeg glæder mig til at komme i gang med at se lige så glad ud som jeg føler mig :)))))

  5. Jeg har ikke nedadgående/nedadvendte mundvige, men linjer omkring munden allerede i en alder af 34. Dem er jeg så bitter over Mon hun kan hjælpe på dem? De må skyldes sol. Har aldrig røget.

  6. Dét lyder godt! Jeg laver selv Face Yoga for at mindske udtrykket af mimiske rynker – det fjerner dem ikke, men mildner dem.

  7. Jamen det afgør det hele. Eller bekræfter, at det e det, vi kaster os ud i. Opskrift følger i den kommende uge.

    @Christina Kragh, alle de ting bliver behandlet snart. Sandsynligvis ikke Ardens retinol, som indeholder utrolig meget silikone.

    Stor hilsen Anette

  8. Nye produkter… Dermalogica kommer i dag med en ny peel har du afprøvet den personligt glæde rjeg mig lidt til at få fingrene i den…
    Ole Henriksen er kommet med 2 nye produkter til natten hvad er det og hvad kan de???
    Og til sidst Elisabeth arden er for nyligt kommet med nye kapslenr til natten med retanol men jeg kan ikke finde nogen steder hvor der oplyses hvor meget der er i og er retanol lige så effektivt som A-Vitamin det husker jeg nemlig ikke?? Mange spørgsmål sorry hahaha kh Christina

  9. Ville elske et 90 dages intensiv forsøg på finde mundvige til at være knap så nedadgående og dybe! Er 39 år- hvis det først er efter de 40, der bliver slemt…. så er jeg på den

  10. Jeg er frisk – jeg har tidligere haft held til at formindske mine “furer” med en derma roller og en god serum – men jeg glæder mig til at se hvad du har i ærmet ❤️

  11. langt tid siden jeg har set sådan en god hjemmeside
    jeg er med og går så langt jeg kan ,lad os komme igang

  12. Det ser jeg MEGET frem til og ikke mindst om det er bedre end at rulle, for rynker om munden og sur mund……er jeg meget spændt på, at høre din mening om.
    Tusind tak for en meget inspirerende og lærerig blog Anette.

  13. Sara har jeg haft fornøjelse af at møde to gange til hudscanning i Frederikshavn. Er I fuld gang med Environ produkter. Måske man skulle ønske sig et gavekort til hendes klinik.

  14. JA JA JA og atter JA tak. Jeg får dagligt at vide jeg skal smile, for jeg ser så sur ud 😉

  15. Jeg er også SÅ meget med. Jeg har faktisk lige forsøgt med restylane for at udglatte overgangene fra de såkaldte majonetlinjer (fra mundvigene og ned til kæben), men det har ikke hjulpet en pind. Det eneste der virker lettere er min pengepung;) So bring it on Anette!

  16. Oh yes jeg er så meget med på toget :-)
    Min skønne mand har uden held forsøgt at købe et gavekort hos Lorentsen, jeg havde nemlig ønsket mig et i fødselsdagsgave. Så det blev det desværre ikke til. Øv.
    Men så er det godt vi har dig Anette, til at holde os i hånden og guide os.

  17. Jeg er mere ked af mine dybe mundvigefurer (er det overhovedet et ord?) end 11-tallet mellem øjenbrynene, da jeg synes furerne trækker mere i den forkerte retning end 11-tallet – så jeg på! :) Rigtig go’ dag, smukke.

  18. uhhh ja jeg er med :) Det er nemlig super træls når munden ( og huden der omkring begynder at drage mod syd ) Jeg har i en måned nu lavet ansigts yoga 2 gange dagligt, med et mix af forskellige øvelser der eftersigende skulle opstramme og hejse huden op. Jeg giver det 14 dage mere, men indtil videre er det nedslående, jeg ser ingen forbedring, jeg er sååå skuffet. Havde virkelig håbet at det var faceyoga der skulle redde mit synkende ansigt :(

  19. Jeg er ikke spor surJeg rækker tungeOp mod næsetippenSom du siger man skal gøre
    Og jeg er med på forsøget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *