Om jeg har fået strammet halsen op?

ojne01

Der kom et vildt spørgsmål i min indbakke efter TV2-indslaget i mandags. Bettinas mail lød sådan her:

Hej Anette,

Tak for et altid godt indlæg i Go’morgen Danmark. Jeg synes, at huden på din hals er strammet meget op…. hvor eller hvad har du fået lavet? Det er så pænt! Jeg har desværre selv en del hængehud på min hals, og er afsindig ærgerlig over, at have det. Er 46 år, aktiv og passer på mig selv. Undskyld mit personlige spørgsmål. Med venlig hilsen Bettina

Hej Bettina (og andre interesserede),

Tak fordi du står tidligt op og ser Go’ Morgen Danmark, og tak for at være den første nogensinde, der giver mig et hals-kompliment. For faktisk har jeg en kort hals. Så kort, så hvis jeg ikke passer på…så går den i ét med skuldrene. I mandags synede den lidt længere, fordi jeg brugte tricket med at knappe op…

Når det er sagt, så gør jeg noget for huden netop dér, fordi den er bagud på point fra start. Dels med et lavere fedtindhold end i resten af ansigtet. Dels med lavere blodgennemstrømning, som betyder mindre glød. Og så er der det med et skridende Y-parti (kæbe og hals), fordi vi bukker hovedet og kigger alt for meget ned på vores telefoner. Kirurger har opfundet Y-zone-ordet, fordi de ser et skred også hos helt unge. Dét var en af grundende til, at halsen fik et helt opslag i Børsen.

Så jo. Jeg gør noget, og det er:

  • At bruge nålerulle et par gange om ugen og smøre efter med Bioeffect.
  • At smøre det samme på halsen som ansigtet får – plus et ekstra lag for at kompensere for det lavere fedtindhold.
  • At have prøvet Ultheraphy, som du måske husker fra tilbagemeldingen her. Husk, at der er folk, som har fået fine resultater. Jeg anbefaler at tage en snak med Rikke først (uforpligtende), for jeg ved, at hun vil være ærlig i forhold til, om det vil gøre en forskel for netop dig. Det er jo en rasende dyr behandling…
  • At huske mine halsøvelser hver eneste dag, og bare i ét minut.

Kærlig hilsen Anette

MERE NO BULLSH*T BEAUTY. MERE DIREKTE TALE? Fra mig til dig. Direkte i din indbakke. Så sker det her.

SNUP TIPPET: Dygtige dygtige Ecooking er på vej med noget nyt til halshuden, og kender jeg dem ret, er der tænkt over hver eneste ingrediens i den nye smøre (tænk bl.a. proppet med niacinamid). Så stay tuned derovre.

15 comments on “Om jeg har fået strammet halsen op?
  1. @ Bettina – Nålerullen fra Dermaroller – og så EGF serum ovenpå ;o) 2-3 gange om ugen. Om aftenen.

    @ Sanne – Joooo måske snart. Men den ene er i artiklen. Den anden er faktisk bare at lægge hovedet tilbage og kigge op i loftet og holde strækket noget sekunder.

    Stor hilsen Anette

  2. Det er heldigvis også hvad jeg altid har gjort, bortset fra at jeg ikke er så go’ til at huske nålerullen, selvom to gange om ugen burde være til at overkomme. Men halsøvelser – gider du ikke uddybe dem? Rigtig go’ dag, smukke. :)

  3. Hej Anette.

    Tak for hurtig respons på mit kompliment om din hals.
    Flere har tænkt så det er jo kun godt :-)
    Hvad vil du anbefale af produkter til ansigt/hals til kvinder i vores alder?
    Både mht. nåleruller ( nogen bestemt ) og bioeffect, er det både serum og cremen, som er bedst at bruge sammen?

    Mange spørgsmål…. men måske mange er i tvivl her.

  4. @ Leafysmoothie – Haha, du er den bedste beautybandit. TAK.

    @ Kamille – Jeg er ikke fan af silikone, men uden at være krakilsk. Undgår stoffet helt om natten.

    @ Maj – GOD POINTE. Du har helt ret…og så alligevel. Fx. er det jo ved lov nu i flere lande blevet forbudt at gå at kigge ned (som fodgænger) i mobilen. Folk går trods alt ikke ude og læser. Og hvis man strikker osv. kigger man ikke partout ned (tror jeg). Mit eksempel er udelukkende baseret på denne her sag:

    http://www.telegraph.co.uk/news/science/science-news/11338225/Smartphones-and-tablets-cause-skin-wrinkling-condition-dubbed-tech-neck.html

    Stor hilsen Anette

  5. Tech-neck. Måske. Men hvad hvis man fra barn var glad for at læse ? Eller de mængder af læsestof man kværner i løbet af et langt skole- og efterfølgende arbejdsliv ? Det er vel næppe mediet man læser på der kan gøre en forskel… hovedstillingen er for mig at se (nej, der er ingen emperi) den samme.
    Og så er der jo også broderi, strikning, hækling og kryds-ord, sudoku, madlavning og navlepilleri…

  6. Nu snakken falder på silikone – Hvad synes du om dermalogicas barrier-repair (som netop indeholder silicone)? 😉

  7. Jeg har også lagt mærke til den smukke hals, men ikke været så modig at spørge hvordan du plejer den, så tak til den som spurte! Lækker dame, lækker hud, lækker hals! 😉

  8. @ Amalie, hvis du klikker på Børsen-artiklen er en af dem beskrevet. Ellers viser jeg dem til mine foredrag.

    @ Chalotte, tak for pæne ord. Det vil jeg mene, eller det vil jeg ikke selv være forskrækket over at gøre. Hvad er det Environ specifikt siger? Altså AHA først, så A-vit – er det ikke dét, du tænker på eller?

    @ Kiss, du forskrækker mig, haha.

    Stor hilsen Anette

  9. Godmorgen – og tusind tak Anette for du deler al din store viden om hudpleje med os! Jeg er meget glad for Superhud! Og er meget glad for Environ! Men nu efteråret sætter ind kunne jeg tænke mig lidt ekstra til natten! Kan jeg ligge Amazing space Beauty butter ovenpå min environ avst 4 til natten? Velvidende Environ siger A vitamin skal på som sidste lag?! Bedste hilsner Charlotte

  10. @ JS – Jeg tror, at du måske kender min holdning/smag, når det gælder silikone. Jeg går udenom, men er ikke krakilsk. Måske har du læst kapitlet i Superhud om emnet?

    @ Malou – Når jeg bruger A-vitamin til natten vælger jeg fortrinsvis produkter, der ikke indeholder silikone. Men silikone hindrer bestemt ikke A-vitaminens virkning, så det er en smagssag.

    Stor hilsen Anette

  11. Hej Anette,
    I forhold til e-cooking så synes jeg deres sera inderholder meget silikone i forhold til fx a-vitamin. Er produktet ’stadig’ effektivt selvom det indeholder mere silikone end a-vitamin? På forhånd tak :)

  12. Hej Anette, jeg sad og læste vedlagte artikkel og kom til at tænke på i hvilken grad du tager hensyn til miljø når du anbefaler. Jeg har jo set dig slå et (mange) slag for økolgiske mærker, og det er vel også sådan, at det der er godt for miljøet ofte også er det bedste for vores hud. Men er det altid sådan? Og hvad gør det for dine anbefalinger? (Dette er SLET ikke kritikk, kun nysgerighed fra en fan som selv prøver at leve på den grønne side). https://www.nrk.no/finnmark/hudkrem-og-balsam-kan-forgifte-fisk-1.13757971

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *