Hudlægens løsning på store porer

Multibalm

Jeg er stor fan af hudlæge Johan Milling Holk Poulsen fra Hudklinikken Østerbro. For selvom han taler ekstremt hurtigt og kan slå over i akademisk sort, så brænder han for pæn hud – og ikke udelukkende syg hud. I går talte vi om porer:

Hvorfor bliver porer så synlige?

Milling: ‘Frem til puberteten fremstår kirtelstrukturer og deres munding på hudoverfladen (= porer) svage og usynlige. Så udvikles såvel talg- og svedkirtler i puberteten, og processen katalyseres atter ved påvirkning af androgene hormoner (= mandlige hormoner). Det gælder for begge køn, og først efter puberteten falder talgproduktionen. Porerne kan herefter stadig påvirkes af ultraviolet lys og alder.’

Okay. Hvorfor skrumper de ikke tilbage på plads efter puberteten?

Milling: ‘Talgkirtler, som er fyldt med talg – især ved aknetilstande – har fyldige og tydelige porer. De vejer altså tungt og er ophængt i bindevævsfibre, som bliver slappere. Når det sker, udvides porerne samtidig med, at der ofte opstår inflammation. Du kan sammenligne det med belastningen af et snørehul, hvor et snørebånd spændes igen og igen.’

Så hvad skal vi gøre?

Milling: ‘At bevare en knap så synlig poretegning livet igennem kræver fokus på flere faktorer:

  • Køn. Kvinder har en mere spinkelt bygget hud end mænd – således oftest en mindre tydelig poretegning
  • Genetik. Hud ældes forskelligt. En høj talgproduktion forebygger tidlig hudældning – ikke på grund af talgproduktionen, men derimod længere telomerer på vores kromosomer.
  • Svær inflammatorisk akne efterlader tydelige porer og ardannelser i huden.
  • Eksogene faktorer. Rygning, dårlig kost, høj eksponering for UV-lys accelererer ældningsprocessen og dermed poretegningen.
  • Stimulation af produktion nyt bindevæv i læderhuden (vi taler kemisk peeling og laser).’

HVAD DU SELV KAN GØRE: Alle – også hudlægerne – er enige om, at BHA (salicylsyre) kan hjælpe med at få en pore til at rette ind. BHA er noget af det eneste, hvis ikke dét eneste, der kan trænge ned i en pore og rense i dybden. Samtidig vil en ren pore altid syne mindre end en, der er mørk og fedtfuld. Jeg har bl.a. fået virkelig gode tilbagemeldinger på Ecookings serum med BHA: Smør den lokalt dér, hvor du vil arbejde på porer. Multibalmen har ikke noget med porer at gøre…jeg kom bare i tanke om det geniale produkt, fordi det er sommer lige om lidt. Ønsker du at gå skrappere til værks, så er der øverst oppe et link til Johans Milling Holk Poulsens klinik.

25 PROCENT TIL DIG: Ecooking giver alle Beautyspacere 25 % rabat de næste par dage, når du bruger koden beautyspace25 (gælder hele sortimentet). Jeg ved ikke, om det betyder noget for dig, men det er udelukkende en rabat mellem dig og dem. Uden økonomisk involvering fra min side.

16 comments on “Hudlægens løsning på store porer
  1. Hejsa <3

    Først vil jeg lige høre om du har nogle erfaringer med eller viden omkring følgende creme fra SHISEIDO:

    BENEFIANCE WRINKLE RESIST24.

    En medarbejder i Sephora har for flere år tilbage anbefalet min mor denne, men ingen af os har nogen ide om hvad den gør og om den overhovedet virker eller bare er spild af penge. Sagen er den, at cremen er ved at være sluppet op, og det derfor er tid til fornyelse :-)

    Jeg er på udkig efter en (NY) ansigtscreme til min mor på 60 år. Hun har (selvfølgelig) en lille smule rynker men ellers også bare forholdsvis tør hud og leder derfor altid efter de fede cremer. Udover rynker er der ikke noget særligt bemærkelsesværdig ved hendes hud, som egentlig bare er lidt grå, trist og kedelig at kigge på.

    Jeg kunne godt tænke mig at give hende noget som virkelig ville give hende en sund og strålende hud! Jeg tænker lidt en fugtighedscreme (?) i kombination med et eller andet mirakel-serum eller andet hokus-pokus middel til at bruge inden og under dagcremen 😀

    Håber du kan hjælpe med lidt råd og vejledning og ideer til mulige produkter <3

  2. Hej Anne

    Jeg bruger super3 fra Beaute Pacifique (a-vitamin) om natten, men bør jeg også bruge en natcreme?

  3. Hey…1000 tak – for det passer lige med at jeg har brugt det serum, som var med beautybox og faktisk var gået hen og blevet lidt glad for det.
    Men – kan vi evt på et tidspunkt tale om hvad der er godt at bruge sammen med en roller? Hilket som helst serum? Eller hvad er klogt?

  4. Du får altid så mange spørgsmål, så jeg vil også prøve, da jeg er løbet tør for muligheder:

    Jeg har brugt både BHA(med den rigtige ph værdi) og niacinamid i lang tid. Det hjælper på de få bumser, jeg havde, men mine hudorme og store porer går ingen vegne. Når jeg får en prof. dybderens, kommer de bare igen efter en uge. Jeg har også keratosis pilaris, hvor jeg har prøvet alt; AHA, BHA, carbamid og fugt, fugt, fugt. Kosmetologers råd hjælper heller ikke. Min hud er bare STÆDIG.
    Min læge vil ikke give mig en henvisning. Hun siger, jeg bare skal rense huden og bruger fugtighedscreme. Har du nogle råd? Jeg har ikke lyst til at betale dyre domme for en hudlæge, der ikke vil hjælpe. Jeg har allerede brugt en formue på det.
    Har du et råd til, hvor jeg skal henvende mig?
    TAK, for en god blog med mange gode råd!

    Hilsen

    Anne

  5. @ Karoline – Ja, ja, ja. Det gør jeg. Stor hilsen Anette

  6. Well… Jeg bilder altså mig selv ind at det er hudplejerutinen 😉

    Og nu har jeg bestilt Peel masken – YEDS!

    Kommer du snart med solcremes anbefalinger på bloggen? :-)

  7. Jeg var ikke klar over om man kunne bruge flere sera i hh. morgen/aftenrutine. Men tak tak tak!

  8. Tusind tak for råd!

    Vil jeg godt kunne anvende niacenamid-serum fra The Ordinary OVENI at jeg også i min hudpleje skal bruge serum morgen/aften fra Environ ?

  9. @ Lise – Godt at høre, at du har god erfaring. Peelingmasken hører til de milde med bare mælkesyre.

    @ Marie Rasmussen – Tak for godt indspark.

    @ Karoline – Mindre alkohol…altså Karoline… ;o)

    @ Camilla L – Hvis du har meget specifikke hududfordringer, så vil jeg anbefale dig at få produktråd hos en, der samtidig kan se og følge din hud. Hvis du eksempelvis vælger, at det skal være Environ, så kan man hos The Ordinary købe et niacinamid-serum, som både kan bruges morgen/aften eller begge dele. Princippet er, at det tyndestflydende skal på først.

    Stor hilsen Anette

  10. Flot ben-(hud)arbejde, Anette..og så med så flot rabat på nogle tilsyneladende rigtig gode produkter. Kunne godt fristes til at prøve den serum som smøres lokalt – lige der hvor der er en hudmæssig udfordring! :-)

  11. Fedt indlæg!

    Jeg har anskaffet de produkter du anbefalede.
    Rens fra Purely Proffesional, BHA Smoothing Skincare, Amazing Space Green Tea mist (for at få antioxidanter og Hyaluronsyre), Amazing Space FORMULA B serum – deep skin relief for at få niacinamid og dagcreme fra Danish Skincare. (og så mangler jeg bare A-vitamin, tænkte jeg) men..

    Har talt med søde Mette fra Environ mht A-vitamin.
    Og hun ser helst at jeg kun bruger deres sera, fordi AVST1 creme ellers ikke har optimal effekt. (antioxidant gel om dagen og sebugel A aften), toppet med AVST1 som dag/natcreme.
    Hun nævnte at forskellige produkter vil forvirre huden og ikke er lavet til at arbejde sammen.

    *Er der noget i vejen for at jeg Amazing Space Green Tea mist (for antioxidanter og hyaluronsyre) MELLEM Smooth Skin treatment og Environs sera morgen/aften?

    *Og hvis jeg nu skifter mellem Environs Sebugel A serum og Amazing space FORMULA A serum med niacinamid om aftnen, vil jeg så stadig have gavn af begge produkter?

    Ellers ved jeg ikke hvordan jeg nu skal få niacinamid ind i min hudpleje. Og er jo samtidig nervøs for ikke at få optimal gavn af Environs A-vitamin..

    Hilsen en forvirret Camilla

  12. Kan serum med BHA/Acne serum bruges selvom man ikke har acne men blot ønsker reduction af porer, bliver i tvivl når jeg læser om det på Ecooking.dk

  13. I AM TELLING YOU!

    Om det er mindre alkohol – eller at jeg er begyndt på striks hudplejerutine inkl. Ecooking dermarolleren, ved jeg ikke. Men min hud er blevet så fin – og jeg skal uden tvivl have fat i Ecookings Peel Maske.

    Den prøve der var med gjorde underværker. Jeg er vild med det!

    #fanfanfan

  14. Jeg vil gerne anbefale ECOOKING A VITAMIN – Jeg er blevet total afhængig af de små fine kapsler …
    Tak for dagens fine indlæg A … Jeg iler afsted med lidt online ECOOKING shopping ♡

Comments are closed.