Svaret på verdens måske vigtigste beauty-spørgsmål

0102030517200573_10155119896064321_1547698016_o

I går var en fest – i hvert fald for mig – da Magasin og Filorga sørgede for rammerne til det bedste samvær for en omgang Superhuds-snak. Det samme gjaldt sidste onsdag. 1000 tak til alle, der var med i København og Aarhus (og jo, der bliver vistnok gjort noget ved det med ventelisterne). Jeg kørte hjem fra begge aftner med nedrullede vinduer og følelsen at være fuldt opladet. Her kommer en håndfuld af de spørgsmål, som blev taget op. Læg mærke til især nummer tre.

  • Hvorfor anbefaler du fiskeolie og ikke omega-6? Fordi de fleste får aaaalt for meget omega-6.
  • Kan man rense for meget? Absolut. Det er mange hudlægers mareridt.
  • Er nu på 5. omgang Isotretinoin – what to do? Åhhh det her spørgsmål gjorde ondt på mig. Når sådan en kur er overstået (og mens huden er fin og klar), er det vanvittig vigtigt at springe på følgende rutine: Salicylsyre (BHA) efterfulgt af en mild A-vitamin, som langsomt kan trappes op. Morgen og aften. Afsluttet med SPF-værn om dagen. Og evt. et slugbart zink-tilskud.
  • Kan hormonerne gå amok i herrehud? Ja for pokker. Især i teenageårene, hvor talgproduktionen flyder over.
  • Hvad når en producent siger ét, og du (Anette) siger noget andet? Det her kan vi tale længe om – og det kommer vi også til. Men hvis nu en producent afviser, at du eksempelvis kan mikse A-vitamin med BHA, så bed om at se den uafhængige videnskabelige dokumentation på, at det ikke er en god idé. Det er selvfølgelig et argument, at en producent bedst selv kender sine produkter. Det samtidig bare også godnat at afvise videnskaben. Og heldigvis er man jo herre over egen hud.
  • Bør jeg få Botox mellem brynene? Det må være folks egen sag. Jeg bliver aldrig fan, men vil man partout have Botox, så er mellem brynene trods alt det eneste sted, hvor der bliver pillet minimalt med mimikken.

HURRA…BOOK’N BEAUTYBOXEN ER ÅBEN IGEN: Alt for mange gik forgæves og fik et ’nej desværre i går’. NU er der landet en ekstra portion, og det foregår her. Lige nu. Arrangeret af mit gode forlag, Ecooking og SkinCeuticals.

PS: Hvis du er på ét af billederne, og ikke bryder dig om det, så skriv til mig på open-mind@mail.dk.

21 comments on “Svaret på verdens måske vigtigste beauty-spørgsmål
  1. @ Christina – Undskyld. Har bare gengivet (tidligere) Horst Rechelbachers anbefaling om balsam først, derefter shampoo. For nogle fungerer det, for andre ikke: http://beautyspace.dk/vind-og-vask/

    @ Christina Hansen – Undskyld mit sene svar. I følge omega-3 ekspert Niels Ehler er det svært at overdosere. Han anbefaler 2 gram af det aktive stof (DPA og EPA) dagligt. For mig svarer det til en god spiseskefuld.

    @ Tine M – Mht. rosacea, så vil jeg gerne have lov at henvise til sarthuds-anbefalingerne i SUPERHUD.

    @ Rie D – Jamen selvfølgelig kan jeg da kende dig og huske dit navn, når du altid har læst med på Beautyspace. TAK fordi du kom.

    @ Eva – har lagt link til Christina.

    @ Julie – 1000 tak fordi du kom. Det var dejligt at hilse på dig.

    @ Dorthe – Jeg holder øje med at du nu også kommer næste gang! ;o)

    @ Anna – der kommer en næste gang.

    @ Lotte Munk – grib gerne fat i dit lokale bibliotek fx. Jeg er sådan en, der kommer, når folk ringer.

    Stor hilsen Anette

  2. @eva

    Tusind tak for svaret.
    Jeg har sådan en midt-i-mellem ske, den tager jeg i brug.

    Så holder den blå flaske fra Nordic Naturals også lidt længere. 😉
    Syntes den blev halvtom meget hurtigt, men det tror da *anden!

    God weekend

  3. @Christina Hansen
    jeg har alle steder set/laest at de anbefaler en teske fiskeolie. Men husk at en teske svarer til 5ml, og ingen af mine teskeer er saa stor at den kan holde til 5ml :) jeg tager en lille spiseske som bliver saa til de 5ml (saa spilder jeg heller ikke :))

  4. @ M – Grib fat i biblioteket og få dem til at booke. Så kommer jeg. Eller det kan være, du har andre/bedre idéer.

    Stor hilsen Anette

  5. Kom til Frederikshavn, Anette! Har ventet og ventet, synes du også skulle komme op til os nordjyder.

  6. Kom nu til Aalborg med foredrag, så os nordjyder kan være med:0)

  7. Ej altså- Salt i såret for os der ikke kunne være der

    Men dejligt med en opdatering – sikke nogle spændende emner, der blev diskuteret!

  8. Nej, desværre. Det var din tekst alene som udløste jublen og beundringen. Enelleranden dag skal vi fandme ses! Elsker dig jo på video, og er sikker på at du er endnu bedre live. :)

  9. Kære Anette. Hvor ser det dog ud til at have været et par prægtige arrangementer, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de var informative og inspirerende. :) Her krydser jeg fingre for, at det passer mig bedre næste gang muligheden byder sig, og indtil da, lader jeg mig begejstre herinde.

  10. Du er for sej! Som spørgeren til spørgsmål nummer 3, så bliver jeg virkelig glad, når du endnu en gang herinde slår et slag for, at passe godt på huden, også EFTER en så skrap behandling! Noget jeg ikke tidligere var opmærksom på! SÅ TAK FOR DET! ❤️ Det er så vigtigt at skabe opmærksomhed omkring hudsygdommen her, og det er du virkelig god og professionel til at gøre! Der kommer helt nye (syre)boller på suppen om et par måneder herhjemme, og ikke mindst nye rutiner!
    Tak for et spændende foredrag og tak for dine dejlige råd og ord! De varmeste forårshilsner ☀️

  11. Hej Anette. Ifb med beautyboksen har jeg lige et spørgsmål til den super serum fra ecooking. Du skriver at der er hyaloronsyre i den men når jeg kigger på ingredienslisten kan jeg ikke lige spotte det
    INGREDIENSLISTE

    Aqua, Propanediol, Glycerin, Sodium PCA, Sodium Salicylate, Zinc PCA, Caprylyl Glycol, Pseudoalteromonas Ferment Extract, Hydolyzed Wheat Protein, Hydrolyzed Soy Protein, Tripeptide-10 Citrulline, Tripeptide-1, Lecithin, Butylene Glycol, Xanthan Gum, Carbomer, Triethan- olamine, Phenoxyethanol, Sodium Levulinate, Potassium Sorbate, Citric Acid

    Har jeg overset noget ?
    Knus Tina

  12. Hey CHRISTINA, anbefaler Anette også balsam før shampoo? …har godt hørt det før, men hvis Anette er til det, så er det et validt tip jeg straks hopper på! Uden argumenter eller noget som helst andet. Sikke en tillid, vi har til dine (og Lises) vise ord, Anette :-)

  13. Du er altså bare det klogeste, dejligste, smukkeste og mest sprudlende kvindemenneske jeg kender! :)

    Det var bare det jeg ville sige, hej.

  14. Tak for et godt og underholdende foredrag sidste onsdag. Et stadigvæk meget overrasket over du kendte mit navn. Det er da fantastisk, når man tænker hvor mange der følger dig. Næste gang tænker jeg at vælge et show kun med dig :O)

  15. Kære Annette
    Gælder det med salicylsyre og A vitamin efter Isotretinoin behandling også når rosacea er i ro?

  16. Så kan jeg passende spørge: Hvor meget fiskeolie (flydende) tager du om dagen?

    Jeg har nemlig i et stykke tid indtaget hørfrøolie – 1 spiseske om dagen.

    Da jeg så skiftede til fiskeolie igen, havde jeg helt glemt at justere. Her tog jeg i et par uger også en hel spiseske, indtil jeg læste 1 teske om dagen på flasken.

    Jeg syntes bare ikke, jeg plejer at tage så lidt…

    Er 2 teskefulde mon ok? Der står godt nok nogle steder, at dosis ikke bør overskrides, men altså?

    På forhånd tak <3

  17. Hej Anette
    kan du ikke linke til der hvoor du har skrevet om balsam før shampoo ……jeg kan sgutte finde det
    kh christina

  18. Hej Anette,

    Vil bare lige sige tusind tak for et spændende og lærerigt foredrag i går i Aarhus! :) :)

    Jeg har lige et spørgsmål ang. akne-ar, som jeg ikke fik stillet. Jeg har haft akne siden mine teenageår og er nu 29. Min hud er i dag MEGET bedre end den har været, men den er ikke i ro. Dog har en kombination af fugt, avitamin og aha, gjort den meget bedre. Jeg vil prøve at supplere med bha, for at mindske urenhederne.
    Jeg har brugt hybenkerneolie og super booster 3 fra beaute pacifique + aha til behandling af mine ar og det har hjulpet, men min hud er stadig ret ujævn på kinderne og jeg vil gerne gå skridtet videre.
    Mit spørgsmål er så, om du vil anbefale dermaroller eller IPL – eller andet?
    Det kan selvfølgelig være svært at svare på, når du ikke kan se min hud, men er det ene bedre end det andet, når det kommer til akne-ar?

    Mange hilsner

    Kristina

Comments are closed.