Lancôme har genansat skuespiller og model Isabella Roosellini 22 år efter, at hun under ståhej ikke fik kontraktforlængelse – angiveligt med begrundelse om at være for gammel. Med en ny kampagne for hudplejeserien Renergie Multi-Glow er de sure skilsmisse-miner fra dengang glemt, og Lancôme rammer tendensen, hvor kunder gerne vil se på frontfigurer, der er fyldt 18 og ikke længere er lagenglatte i huden. Modstandere kalder det ’diversity washing’. Analysebureauet Trendwatching kalder det for den nye normal.

