Tricket til godt morgenhår kom fra det her hot spot

BorsenUde

Måske er du vokset om med en ’Salon Anita’ i nærheden. Eller også er din mor. Den slags frisør, som var en del af et privat hjem. Hvor skyer af Elnett stivede kunderne af i et separat værelse ved siden af ejerens køkken eller toilet. Hvor man blev tvangsvidne til alt fra højlydte børn til den rygepause, det reelt var, når Anita forlod værelset under påskud af at skulle blande farve.

Sådan var det i mine helt spæde teenageår i provinsen. Siden blev Anita-salonen rykket ud af privaten og fik som så mange andre den der helt anonyme indretning med husfred og blanke pophårskilte i vinduet og en Monetplakat på væggen.

Ser vi bort fra følelsen af at være hjemme hos nogen, er det svært at komme længere væk fra Anita-konceptet end Bredgade nummer fire i Kbh., hvor mesterlige hårekspert Cim Mahony regerer. Her er tapeterne håndlavede og pladespilleren står fremme, men 80’ernes Tribella-shampoo er byttet ud med stilig økologi fra Less is More. Side om side med den hypede Lena Hanson-hudpleje fra Los Angeles. Og det med rygepauser er vist ikke længere noget, der ligger i luften.

Dén oplevelse er spaltepladsen brugt på i dag i Børsen Weekend. For den rammer den eftertragtede hjemme-hos-følelse Den der også folder sig ud i Pariser-restauranten Derriere med sloganet ‘the home away from home’, hvor gæsterne kan vælge at sidde i soveværelset. Et andet eksempel er Aesops nye dagligstue-spa. Eller den skønhedssøvn man kan købe sig til i Stockholms ’Ett hem’. Og så er der selvfølgelig Airbnb…

SNUP MORGENHÅRSTRICKET: Jeg vågner altid med et fladt baghoved på måden, der får det til at se ud som om, jeg er bakket ind i noget. En anelse toupering hjælper, men det slider på håret og er så håbløst umoderne. ”Jamen, de fleste har skam den udfordring, og det bliver kun værre i løbet af natten, hvor man ligger og karter rundt på hovedpuden og vågner med fladmast hattehår”, siger Mie Harriz (dygtig frisør ansat hos Mahony), som ved, hvad der virker: ”Alle langhårede kan til natten med fordel sno lokkerne op i en høj hestehale, som du samler i en knold på toppen af hovedet”. Netop dét trick, siger hun, vil gøre, at man vågner med det flotteste, fyldige baghoved. Uden hvirvler og fladt hår. Og det holder.

Hvis du er korthåret, så del gerne hvad der virker.

PS: For mig står dagen i hårets tegn pga. en interviewaftale med Hårklinikkens stifter. Så bare vent. Der kommer flere tips.

17 comments on “Tricket til godt morgenhår kom fra det her hot spot
  1. Hej Anette

    Jeg vil gerne hjælpe min niece med hendes hud. Jeg skal lægge make up på hende, når hun skal konfirmeres om en månede. Hun har urenheder/bumser. Men hendes hud er også ret tør.

    Jeg tænker rens morgen og aften, evt en rens med BHA?

    Fugtmist evt rønsbøl

    Evt lidt Arganolie olie

    En dagcreme evt med solfaktor til alm./kombi hud.

    Produkforslag i den ikke alt for dyre ende modtages gerne.

  2. Nå, jeg blev lige grebet af nostalgi, og fik trykket afsendt i utide. Nok godt det samme, for jeg kunne uddybe et frisørscenarie i timevis!
    Men jeg fik den tanke om ikke man kunne bruge én af disse curleres til at rulle i toppen af morgenhåret. Dampen fra morgenbadet kunne så gøre sin virkning, og en kort føntørring med kold luft, kan måske få baghovedhåret til at løfte sig i det korte hår?
    Da jeg var ung og skulle i byen om aftenen, satte jeg en gryde vand til at koge, stak hovedet ind i dampen, og fik hermed fylde i håret. Det virkede! 😉

  3. Jeg blev lige sendt med raketfart sendt rundt regnet en menneskealder tilbage i tiden. Min mor havde “damer” til vandondulering og masser af touperet hår, som blev godt og grundigt forseglet med den klassiske ‘Elnett’. Der duftede af hårvæsker, lak, parfume, Prince-cigaretter og kolbekaffe, som blev indtaget i den i entréen intermistisk indrettede salon. Interiøret var super trendy; maghony møbler, som gemte damernes forskelligt farvede curleres med sorte svinehårspigge, og hvor et hårnet med vat ved ørene skulle holde hele molevitten på plads, når der blev sat turbo på en gigantisk tørrehjelm!

  4. Nu er det endelig lykkes at få fat på din eftertragtede bog. Glæder mig som et lille barn juleaften til at gennemlæse den. Især afsnittet om sart hud.

  5. Kort hår – kræver et silke tørklæde eller et betræk af silke på hovedpuden. Ægte selvfølgelig .. så skulle de fleste krusseduller være mulige at slippe for..

  6. Kære Anette,

    åh sikker dejlige minder…. min “Salon Anita” var den dejligste Fru Hviid, Gerda Hviid der boede i stuelejligheden, hver gang jeg bankede på spurgte hun om jeg ikke gik ned til købmanden efter en plade mælkechokolade som vi spiste sammen, nogen gange på køkkenbordet, nogen gange på altanen eller i salonen. Hun havde hvidmalede møbler i salonen, duften af Elnett, tørrehjelme og lige præcis en Monet plakat :) I de private gemakker var der mørke egetræsmøbler. Hun var en stor del af min barndom.
    Tak for genopfriskningen så dejligt <3

  7. Åh, jeg elsker kombinationen af dine og læsernes råd, Anette! Skal have prøvet enten soveknolden eller fletningerne en aften hvor jeg ikke kører med Hårklinik-ekstrakt (for så bliver det vist lidt for opretstående, trods alt). God weekend!

  8. Åh gode minder!! Min mor var frisør og den “høje knold” sidder rank på mit hovede HVER aften, inden jeg går i seng. Hvis jeg også vil have krøller, så laver jeg 4-6 fletninger inden jeg snor håret op. Næste morgen slipper jeg håret fri og giver det en let volumenspray. Så nemt. For jeg er IKKE morgenmenneske og hvis ikke jeg snor det op, så vågner jeg med fladt hår i højre side og det ser helt tosset ud 😀

  9. Glæd dig til møde hos Lars fra Hårklinikken. Han er super rar og dygtig. Jeg har været taknemmelig kunde hos ham gennem flere år grundet en frygtelig skællende hovedbund. Han er fantastisk til det der med problematisk hovedbund samt fremtrylning af et bedre og kraftigere hår.

  10. Glæder mig til flere hårtips! Har et håb op tips til baby hair/flyvehår der bare ikke vil ligge sig ned og altid stritter. Lige nu bruger jeg hår men det gør mit hår unaturligt, stift og endnu mørkt i farven.

  11. Mit korte hår rettes let med enten lidt vand fra spray flaske eller saltvandsdpray.
    Men korthårs frisurere er som regel kortest i nakken, hvilket også hjælper.

  12. Jeg fletter mit hår til natten. Enten bare en almindelig fletning eller en dutch braid, hvis jeg gerne vil have løst hår næste dag. Det giver flotte krøller og et morgenhår, som næsten ikke kræver noget arbejde, inden det er klar til at gå ud af døren :)

Comments are closed.

Vind beauty-produkter
for 1500 kr.

 
Hop med på Beautyspace-holdet og få de trend-updates, beauty-pakker,
hvad-virker-guides og den skønhedssnak, som gør en forskel.
For dig. Fra i dag.
 
Hver måned deltager du automatisk i udtrækningen af
en goodiebag til 1500 kr.
 
JA TAK - GIV MIG DET HELE GRATIS

Velkommen til Beautyspace - tilmeldingen lykkedes! Husk at bekræfte på den mail, jeg har sendt dig!!