Uden at det koster: Mini-behandling & mini-gave

_S0A8765

Der er noget, jeg vil prøve i næste uge, og du kan gøre det samme, hvis du har tid og lyst:

Måske har du allerede set, at der i uge 43 på Sisley-standene i Magasin Aarhus, Kgs. Nytorv og Lyngby vil køre små 15-minutters mini-behandlinger, ligesom man efterfølgende vil få en gave med hjem. Nogenlunde af slagsen på billedet. Tidsbestilling skulle ikke være nødvendig, men husk gerne, at dette er et kærligt tip og altså ikke et arrangement, jeg står for. At jeg deler, skyldes de mange Beautyspacere, som har et varmt forhold til Sisley.

Så. Fra på mandag kl. 10.00.

SKAL VI GØRE NOGET VED DE PIGMENTPLETTER? Jeg husker tydligt, da de dukkede op hos mig. Pludselig var det umuligt at blive jævnt farvet af solen. Til gengæld var det ekstremt nemt at ligne en, der havde glemt at vaske sig. Else Marie Lissau, dermatologisk sygeplejerske fra Hudcenter Mølholm, er en af dem, der skelner mellem sommer og vinter, når det gælder behandling af pigmentpletter:

  • Om vinteren: Her kan du bruge både AHA, A-vitamincreme, antioxidanter og blegecreme (det sidste er receptpligtigt). Evt. laser og IPL er også vinterbehandlinger.
  • Om sommeren: Vær religiøs med antioxidanter og SPF i dagtimerne. Undgå eksfoliering som vil fjerne de øverste hudceller, der i sig selv giver en smule beskyttelse. A-vitamin om natten går fint an.

SNUP HELE GUIDEN: Med hudlæge-indspark og videnskab i ryggen er der svar på, hvordan du tager kontrollen tilbage. Med rækkefølge, produkter og en sondring mellem, hvad du selv kan gøre derhjemme, og hvad de professionelle kan stille op. Det foregår HER.

43753656_959735054235079_8569353954826125312_n

 

,
12 comments on “Uden at det koster: Mini-behandling & mini-gave
  1. Tak for tippet – fik en dejlig ansigtsbehandling på Kgs.Nytorv!! Fik et væld af prøver med, bl.a. den der Black Rose Mask, som synes virkelig at ha noget i sig :-)

  2. Jeg var i går forbi Lyngby efter arbejde og fik en lille pause, hvor skuldrene faldt ned, mens den sødeste Sisley-dame masserede ansigt med produkter og trykkede på ømme punkter i nakken, aaahhhh.
    Samtidig blev jeg komplimenteret for både hud og støvler:-) – inden jeg skred af sted med gave. Super oplevelse!

  3. 1000 tak for gode or – og RIGTIG god fornøjelse til alle. Lige konkret til:

    @RL, jeg ville tage ind til Complete Me, til Daniela Fraser (det skal være hende selv). Kræver det hudlæge så Johan Milling Poulsen på Østerbro.

    KH Anette

  4. Hej Annette

    Kan du anbefale en behandler og/eller god behandling til 1) at komme af med (dybere) røde mærker efter urenheder, 2) få tjekket om det er pigmentpletter eller andre farveforskelle pga urenheder (eller måske en blanding) jeg har på min hage? Og 3) dybderens af primært hagen – har ujævnheder/hudorme eller lign her.

    Ift de røde mærker: det er forskelligt hvor lang tid jeg har haft mærkerne, nogen i flere år, nogen kortere tid. Jeg bruger aha maske en gang om ugen og bha og avitamin dagligt. Men det er som om der skal en lidt dybere behandling til for at få mærkerne helt / mere væk. Evt en mere dybdegående aha behandling hos en professionel eller hvad kan man gøre?

    Ps. Bor i København.

  5. Tror da oz lige jeg skal et smut forbi Magadullen i næste uge efter job Vanvittigt lækre sager. Bliver stadig helt blød i knæene af duften du anbefalede Izia

  6. Uh Sisley! Købte for noget tid siden et par lææækre læbestifter derfra. De udkonkurrerede med det vuns alle mine andre læbestifter!! Hold nu op, hvor er de fantastiske!!!

  7. Øv at man bor lidt langt fra disse stande.
    Og har 5 børn hjemme
    Ellers et lækkert tiltag.

  8. Ooh – mon man lige skulle et smut ind forbi Aarhus C efter arbejde i næste uge? Tak for tippet!

  9. Det er dejligt, at du tipper os om den slags. Tak for det – det tilbud vil jeg benytte mig af!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *