Går du også bare ligeglad forbi ?

NOTECPHblog36632338_10156514516109321_228139724936577024_n36587746_10156514515979321_4447890783395119104_n36639099_10156514516589321_8582032346096599040_n

Hvad er værre end slemt?

Det er at blive overset.

Ignoreret.

Og det er præcis, hvad jeg har gjort den her sommer, når det gælder en række udenlandske lufthavnsbutikker.

Ikke ét sted er jeg stoppet op for at kigge på hverken duft, makeup eller hudpleje. For kedelighedens støv har selv på afstand stået ud af dørene. Selv demo-damerne var ude af stand til at skjule, hvor meget de kedede sig.

Måske er det fordi, vi herhjemme har Københavns Lufthavn. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at lige præcis dét sted har en særlig puls – og ikke bare skønhedsafdelingen, som netop er udvidet med 180 kvadratmeter.

Hvis du har været forbi indenfor de sidste uger, så ved du, at det er smart at tage hjemmefra i god tid. For der er nok at gå på opdagelse i. Lige fra Diors nye backstage-område til Byredos umanerlig fine dufte (ahhh for især Gypsy Water) og Acqua Di Parmas sans for velduft. Der er højt til loftet, summende aktivitet, generøst mange små prøver, smukt designede plantevæge og et digitalt som personligt makeup-prøverum døbt #looklab. Billederne her er fra Københavns lufthavn.

RENS anmelderhold er sat: På forhånd tak for indsatsen til: Lene Svejstrup, Klara Tang, Camilla Balle, Andreas, Rikke Hesselø, Tina Sandager, Mette Hellesen, Karen Øberg, Filippasmom, Cecilie Gerner Juhl og Rikke Lollesgaard. Vil I sende jeres postadresse til mig på open-mind@mail.dk ?

HUSK at der snart kommer en mulighed, som ikke kræver held. Du får besked direkte fra listen her.

PS: I næste uge tager vi fat på det hypede kollagenpulver i alverdens afskygninger. For er det fup, fakta eller fidus?

 

20 comments on “Går du også bare ligeglad forbi ?
  1. @Anette – hvilken A-vitamin samt underliggende BHA-syre tænker du ville være gode til mine udfordringer?

  2. @Anette
    Jeg har brugt e vitamin serum fra ecooking, men overvejer at købe enten pai, estee lauder eller bioeffect day serum

  3. @ Louise D, det kommer helt an på din hud.

    @ Lene H, jeg kan ikke lige INCI listen uden af på de to produkter. Umiddelbart vil jeg som hjemmebehandling kombinere A-vitamin og en underliggende BHA-syre på den udfordring, du nævner. Og så evt. kombinere med Fire&Ice efter behov.

    @ Ditte H (og Martha), tak for din ærlighed. Jeg er ikke dét, du beskriver (big smile), og jeg laver som nævnt et lille hemmeligt tjek. Mystery Shopper coming up…

    Stor hilsen Anette

  4. Meget apropos.
    Jeg skal snart ud at flyve og løber tør for serum om ikke så længe -derfor skal jeg have mig en ny. Hvilken serum vil du anbefale, som et godt køb i lufthavnen?

  5. @Anette – godt nok er det lidt i en anden “boldgade” end CPH lufthavn m.m. – MEN måske du kan hjælpe….jeg har haft “lidt” udfordringer på hage-partiet og har indenfor de seneste 3 måneder fået 3 FIRE & ICE behandlinger og i samme periode har jeg brugt iS CLINICAL ” PRO-HEAL-SERUM om morgenen samt ACTIVE SERUM om aftenen”.
    Jeg syntes umiddelbart ikke at det helt har givet det forventede – trods dyre behandlinger og produkter.
    Havd tænker du og kan du evt. hjælpe mig :)

  6. Spændende med Københavns Lufthavn … eller rettere hvor er det trist. Jeg ved, vi har talt om det før herinde, hvor der også var mange, der slet ikke kunne genkende det billede, du malede … jeg tænker, du er en kendis derude, og derfor får så god behandling??
    Jeg var i lufthavnen her i slutningen af juli og i starten af august. Priserne er ikke specielt attraktive, kan ofte få mere i rabat i diverse webbutikker … og ligesom de andre så føler jeg mig heller ikke særlig velkommen, og prøver tør jeg SLET ikke spørge om! Jeg vil hellere drikke en kop kaffe og tale med familien eller se på flyvemaskiner. Penge og tid har jeg ikke lyst til at bruge i lufthavnen, selv om jeg for mange år siden virkelig så frem til at gå amok i beautyafdelingen, før manskulle ud og rejse! Men når jeg ikke føler mig velkommen, og måske endda får en akavet fornemmelse og ikke har lyst til at bede om råd og vejledning, så kan jeg lægge mine penge andre steder!

  7. Jeg tilslutter mig koret af de andre der har kommenteret ang CPH. Ikke særligt attraktive priser, ekspedienter der står og smalltalker indbyrdes, og absolut ingen prøver. Svaret har altid været at de ingen prøver har, på trods af at jeg ved de har det (kender en der arbejder der).

  8. 1000 tak for deling af gode som dårlige erfaringer. Og jeg tror også, at lufthavnen læser med…det vil jeg tippe dem om i hvert fald. Lige et par konkrete tilbagemeldinger: @Malene, det tror jeg nu ikke…men laver en lille secret shopper test om ikke så længe, hvor jeg får hjælp udefra. Sætningen du der fik er alt andet end cool. @Christina Kragh, spørg ind til hvad specifikt der modarbejder hinanden i de to produkter på ingrediensniveau. Forlangt dokumentation på den påstand og send den til mig, tak.

    Stor hilsen Anette

  9. Desværre synes jeg også, som de fleste her i kommentarfeltet, at der er langt mellem den gode service i Cph Lufthavn. Sidste gang kom jeg endda tidlig morgen, hvor der ikke var særlig mange mennesker… Den bedste service var det smil og ‘god rejse’ jeg fik i kassen af den søde dame, da jeg skulle betale. Kh. Birgitte

  10. Jeg tilslutter mig koret af utilfreds kunder i Kastrup Lufthavn.
    Jeg oplever også, at de absolut ingen service giver og hellere vil stå og snakke med hinanden end betjene kunder. Hvis man så endelig drister sig til at spørge om hjælp, så skal jeg lige for at de får en til at føle som om man er til besvær eller spørger om noget virkelig dumt!
    Jeg vil helt klart hellere bruge pengene et andet sted.

  11. Jeg føler mig altid meget på udebane i CPH’s beautyafdeling. Men jeg opfatter så heller ikke deres priser som attraktive, for jeg kan få alting billigere når andre forretninger har tilbud.
    Men jeg udnytter skamløst muligheden for at få virkelig bløde håndrygge ved at prøve sera og cremer fra mærker der er for dyre til min pengepung

  12. Hej Anette
    Jeg har i dag investeret i dermalotica biolitum c vitamin serum (nok ik lige stavet rigtigt haha ) håber du ved hvad jeg mener …..jeg har ellers brugt Rudolf care serum det sidste halve år og tænkte nu må jeg prøve noget nyt…Kender du den og er den så god som loves? Ekspedienten sagde nemlig jeg ikke måtte bruge min Rudolf care face oil oven på den c vitamin serum for så ville effekten af c vitamin ikke være så god ? ……Nu har jeg så lige renset ansigt kommer min nye dermalotica serum på og føler mig lidt stram mangler min sædvanlige rutine med min face oil …..Hvad tænker du min altid trofaste produkt hjælper Hahaha kram C

  13. Tag ind i Beauty by Boozt på Købmagergade. Der er både service, høj faglighed og prøver…

  14. Har desværre heller aldrig oplevet den luksus du beskriver i CPH lufthavn. Måske ligner jeg ikke en der bruger så mange penge, så de ikke gider interesserer sig for mig. Føler jeg forstyrre, hvis jeg skal spørge om noget. Så sjældent jeg køber noget, andet end hvis jeg lige ved hvad jeg skal have.

  15. Jeg er enig i at beauty afdelingen i CPH er flot og udvalget meget bredere end de fleste andre steder. Synes dog ikke servicen er særlig god, og det med små prøver, er vist forbeholdt dig Anette. Jeg er helt med på at man skal købe noget for at gøre sig fortjent til den slags, men de få gange jeg har spurgt, er svaret : “vi har ingen prøver, så skal du gå i Matas”!!.

  16. Glæder mig meget til at høre mere om kollagenpulver. Tak fordi du tager emnet op kære Anette:-)

    Dejlig weekend til dig.

  17. Jeg tog til Magasin i Lyngby med det ene formål at købe Zarko parfume. Jeg talte 9 ansatte i området og ikke en eneste henvendte sig til mig. Jeg var der i 15 min og duftede til en masse. Efter en runde frem og tilbage ved kassen hvor der stod to og talte om deres date, gik jeg. Tog i Matas og i løbet af fem min havde jeg valgt en Prada i stedet for fordi pigen derinde med fire hurtige spørgsmål fik valgt lidt dufte frem og hun ramte rigtigt med den første, proff. Æv for Zarko at Magasin er så elendig.

  18. Jeg var igennen for et par uger siden – bor ikke i Danmark, så greb et par danske produkter og puttede dem i kurven, men da jeg så ville betale og så køen og betalingskasserne valgte jeg ikke at købe noget – det gik fra zen og let luksus til 4 turisterbusser netop ankommet til en tysk grænsehandel. Måske er det sært, men jeg elsker følelsen af luksus, når jeg køber mine produkter og synes ikke det er så luksus at betalingen foregår på Bilka-måden så brydes hele illusionen og jeg er “bare” forbruger i kø af kvæg…

  19. Hm .. var igennem CPH så sent som for en uge siden. Ja, det er flot, mega flot! Men der var flere ekspedienter der havde mere travlt med at se ligeglade ud eller snakke med deres kolleger end være opmærksomme på kunderne. Følte mig næsten til besvær ved at forstyrre …

Comments are closed.