Hvad der virker for tv-vært Ida Wohlert

Ojne20Ojne19

Det er altid en ret fin fornøjelse at være i studiet hos Ida Wohlert. Som klog, omhyggelig og indlevende journalist jonglerer hun med alt fra den politiske scene til hvad, der gør godt i hudpleje.  Og det sidste er præcis, hvad de næste linjer handler om.

Så læn dig tilbage, tag en ekstra kop kaffe, for her får du nogle af de hudplejende uundværligheder, der virker over middel for tv-værten:

Jeg ved, at du ikke (kun) kommer sovende til at se så frisk ud på skærmen. Hvad gør du?

For mig er kosten afgørende, når jeg laver TV. Og det har faktisk overvældet mig, hvor meget den betyder. Jeg er gået fra at føle tyngden fra pålægsplatter og hvidt brød til at mærke, hvor meget energi og nærmest benzin, der er i at vælge en anderledes, og for mig bedre, kost. Det betyder, at jeg om morgenen starter ud med at blande skyr, loppefrøskaller, lidt tørrede æbletern og mandler, som jeg spiser, mens jeg er i makeuppen. Plus jeg drikker kaffe.

Til frokost spiser jeg fisk eller kød sammen med hvad der nu er i skuffen med grønsager, som er hurtige at snitte. Det kan være alt fra kål til rød peber.

Og når det gælder hudplejeprodukter?

Jeg renser af med pHformulas E.X.F.O Cleanse, som fungerer virkelig godt, fordi den både renser, peeler en anelse uden at være skrap, og den kombination er god især på sendedage, hvor jeg immervæk har en del makeup på.

Hver anden aften bruger jeg A-vitamin, som i øjeblikket er Booster 3-cremen fra Beauté Pacifique. Ellers er jeg stor fan af oliedråberne døbt Blue Beauty Drops fra Raaw in a Jar til natten. Omkring øjnene gør pHformulas SOS-creme en synlig fugtmættende forskel. Den fylder simpelthen huden ud.

Om morgenen bruger jeg kun et fugtserum med en god C-vitamincreme ovenpå… og så af sted. Når jeg så sidder i makeuppen, er jeg ret afhængig af en lille askepotagtig ampul (Oxygen Elixir fra Amazing Space), som jeg kalder for prinsessedråber. De er sikkert helt midlertidige, når det gælder virkning, men for mig virker de som en lille energibombe, der giver præcis det skud frisk fugt, der fungerer godt under min foundation, der kommer på lige efter.

Hvad gør du ellers?

  • Jeg er storforbruger af masker – forskellige masker – én af dem er Chanels Le Lift, som får min hud til at se mere fugtmæt ud om morgenen. Jeg er også glad for at eksfoliere manuelt med Miquras små silkefingerbøl et par gange om ugen. Huden bliver mere klar.
  • Og så blender jeg løs på min nye lille mini-blender, som er nem at have med på farten. Det smager virkelig godt at blande frossen broccoli, bønner, mango og vand.

Er der noget, som kan give bagslag for dig?

  • Ja, det kan sukker. Og jeg ELSKER ellers sukker. Men for meget af det giver uro i huden på en måde, der kan ses med det samme. Banalt, men sandt: Når jeg behandler min krop ordentligt, så giver huden mig ingen problemer. Fredagsslik med børnene vil jeg dog ikke undvære. Overordnet prøver jeg at gøre forskel på hverdag og weekend.
  • Solen kan drille, og det er noget, der er blevet værre. Efter mine graviditeter har jeg let ved at få pigmentpletter, så jeg bruger høj faktor. Året rundt.

Der er en overspringshandling, du er stoppet med?

Ja. Jeg var blevet lidt for optaget af at se på min hud i et forstørrelsesspejl. Skulle altid lige tjekke, hvordan det gik med huden, og det gjorde mig til sådan en fejlfinder. Så nu er spejlet lagt væk. Ingen ser alligevel på mig med et mikroskop.

NB: Vil du have mere af Ida Wohlert, så kig med på Instagram.

BILLEDERNE ER FRA UDSENDELSEN HER.

22/01/2018
Nogen gør det stadig, og tak for det
Og jo, jeg er sikkert bare sur og hænger fast i fortiden. Bare lidt.
25/01/2018
Hvad der gav Armani 100 millioner Insta-kig
Og hvorfor du også roligt kan se med

Kommentarer

  • Jette B

    Jeg bruger kold grøn te som base i blenderen sammen med frosset spinat, banan eller hvad jeg i huset. På den måde husker jeg at få grøn te.

    02/02/2018
  • Bettina

    Spændende at høre hvilke produkter Ida bruger, og hvad hun elelrs gøær for at være sund mens der er travlt.

    Hvilken lille mini-blender er det Ida refererer til?

    26/01/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Ulrika Landstrøm – Dét kan jeg love dig. Jeg vil lave et killer-budget forslag. For det vigtigste er stadig: vaskekluden, en fugtundertrøje, antioxidanter og SPF i dagplejen, A-vitamin til natten. Det hele kan du få hos hourseofstars.dk, hvis du kigger under mærket THE ORDINARY.

    @ Mia – Hun læser med er jeg sikker på. Tak fordi du skriver.

    @ Kristina – Men de kan dække en stor del af en rutine og det er PERFEKT at kombinere med Faaborg, som er gode på fugt/fedt/niacinamid.

    Stor hilsen Anette

    25/01/2018
  • Kristina

    @Ulrika Landstrøm

    Af budgetvenlige mærker vil jeg anbefale The Ordinary 🙂 De kan nok ikke dække en komplet rutine, men gode fugt + “anti age” peptide serum’er, A-vitamin, kemisk peeling, fugtcreme mm. Så det eneste de ikke kan endnu, er nok rens, fugtmist, spf… Det sidste kommer vidst snart…

    Har også læst godt om Faaborg Pharma her: http://beautyblog.dk/faaborg-apotekeren-kan-bare-det-der-med-hud/

    25/01/2018
  • HeleneR

    Jeg kan ikke få linket til at virke, så kan ikke komme ind og se hvad det er for nogen blå klister pads Ida har under øjnene

    24/01/2018
  • Mia

    Elsker Ida. Hun er klart den bedste af alle go morgen værterne

    23/01/2018
  • Ulrika Landstrøm

    Har du tips på en god rutine for folk som mig, aka. kontanthjælpsmodtagere med meget lille budget, 40+? 🙂
    Jeg synes altid det er helt uoverskueligt dyre produkter..

    23/01/2018
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Bente, jeg har lagt et link nederst til præcis den udsendelse, så du kan se, hvor de kan købes.

    @ Daniela, der er ikke så meget andet at sige end JA.

    Stor hilsen Anette

    23/01/2018
  • Bente Randrup

    Hvor køber man disse blå plastik under øjnene. Jeg så ikke udsendelsen.

    23/01/2018
  • Ida er så naturlig smuk og så kan hun blive temmelig glamourøs at se på, med en smule makeup. Karismatisk kvinde med god stil.

    23/01/2018

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.