3 ting, der giver mig bedre hår

Jeg fik en sjov, eller faktisk komplimenterende, mail i går fra Beatuyspace-læser Susanne: ”Sig mig hvem der har haft fingre i dit hår. For den person vil jeg også have fat i.”

Og det er ret nemt, for det er mig selv. Sådan nogenlunde. Der er bare 3 ting, jeg rutinemæssigt gør:

  • BLID OPBLØDNING: Får farvet bunden (og kun den, aldrig længderne) hos frisøren. Noget, der gør, at min hår vokser ud lysere på måden, hvor det ser mere troværdigt ud. Før var jeg ALT for mørk i forhold til min hudtone.
  • MASSAGE & EKSTRAKT: Jeg giver mig selv en daglig 30 sekunders kort hårbundsmassage og gerne med beskyttende ekstrakt fra enten Hårklinikken eller Scandinavian Biolabs. Det hjælper på slumrende hårsække ved jeg dels fra kloge hoveder, dels fra egen erfaring.
  • MINDRE VARMEBLÆS: Jeg lader håret lufttørre så tit, det er muligt, og jeg undgår konsekvent både tørshampoo og silikoneholdige produkter på hårbunden. Men jeg bruger lejlighedsvis såkaldt root concealer, fordi jeg ikke gider at være farveafhængig af hver fjerde uge.

Og så skal vi altså tale om K18 leave-in masken, som de går amok over på TikTok. Jeg er i gang med at teste,  og vil gerne vide, om du har prøvet den?

PLASTER EFTER I GÅR: Som sædvanligt kommer der en kode, eller faktisk et par stykker, hvis du i går enten kom for sent (fordi ingen jo skal skynde sig) eller generelt mangler noget:

For god ordens skyld skal jeg nævne, at procenterne er mellem dig som køber og producenterne. Det er ikke såkaldte affiliated links.

@beautyspace på Instagram, hvor det i dag både bliver kolde og varmt. Bare vent.

PS Filmklippet er fra Book’n Beuautybox-stories i går.

31/01/2022
Jeg afmelder alle, der skynder på mig
Plus snakken om mulig SPF-snyd i dagcreme
04/02/2022
Gæt hvem der holder mere, end de lover
4 produkter, jeg ikke slipper

Kommentarer

  • Sandie

    Jeg har brugt k18 i 3 mdr nu. Først ret intenst efter hver hårvask men nu 1 gang ugentligt. Den er super god til mit kæmpestore frizzy hår. Det ser anderledes pænt og velholdt ud. Men men men, hvis man som jeg har langt og meget tykt hår, er det en ret dyr udskrivning da den ikke holder længe -Der skal ret mange pump til at fordele i mine længder.

    08/02/2022
  • Anette Saatterup

    Hej Anette Er lige kommer fra frisøren. Har et fint lyst hår, hvor jeg får lagt lyse striber i bunden. Mit hår er ved at være hvidt (min måde at blive gråhåret på) og det kan mærkes at håret bliver mere skrøbelig og tyndere med årerne.
    Hun sprøjtede min bund med K18 inden behandlingen, og efterfølgende har jeg fået kuren i. Jeg har købt den lille bitte kur (5 ml.!) og glæder mig til at afprøve produktet.

    04/02/2022
      • Anette Saatterup

        Jo altså – jeg har nu brugt kuren et par gange, siden jeg var hos frisøren. Jeg mærker en lille forskel, da mit hår virker en smule mere “stærk” – og ikke så skrøbeligt. Når jeg nøjes med at vaske mit hår i shampoo, er mit fine hår en stor filtret høstak – altså virkelig – det er umuligt at rede ud, hvilket ifølge frisøren er fordi håret mangler elasticitet. Det gør K-18 en positiv forskel på! Jeg fortsætter lidt endnu, da der sikkert skal længere tids forbrug, inden den helt store forandring (hvis den kommer :-))

        12/02/2022
  • Maria

    Tak for den lækre gave i februars Book’n Beautybox! Hvor finder jeg mon hele Book’n Beuautybox-stories som klippet er fra? Synes jeg har ledt på Instagram, men kan ikke finde den.
    Dbh. Maria

    04/02/2022
  • Marie

    Og har du erfaring med the Ordinarys hårserum Multi-Peptide Serum for Hair Density?

    På forhånd tak 🙂

    Mvh. Marie

    04/02/2022
  • Marie

    Hvilket serum er mest effektivt mod hårtab? Hårklinikkens eller Scandinavian Biolabs?

    04/02/2022
  • Karin

    Hej Anette,

    Hvad er din viden og holdning om alkohol i creme/bodylotion?
    Jeg spørger fordi jeg er faldet over en AfterSun (fra Matas natur) som gør min hud så blød efter bad at jeg nu er begyndt at bruge den som almindelig bodylotion. Men men men, noget inde i mit hoved mener at have hørt at det ikke er godt når der er alkohol i cremer. Ved ikke om det er en “gammel” historie, eller er der noget om det?

    Tak for al den viden du spreder gennem Beautyspace!

    04/02/2022
  • Trine

    Er på min 3. K18 – den har givet mine naturlige krøller et helt nyt udseende, fine små krøller også i det hår foran der var mest slidt og ikke krøllede ret meget… Det skete ikke med det samme, men over et par uger… Min datters hår som også er naturkrøllet har også gennemgået en forandring – så en varm anbefaling herfra…

    03/02/2022
  • Sia Toftdal

    Jeg har brugt K18 i en længere periode, i mit lange skandinaviskfine hår.

    Til at starte med 2-2.5 pump efter hver hårvask (shampoo x2) og kom K18 i det fugtige hår.
    Det gjorde mit hår fedtet.

    , så er gået over til 1)Kun 1 pump, 2) Kun efter hver 5-6 vask, og kun i spidserne, og nu har jeg det lækreste bløde sunde hår!

    Glæder mig til at høre din vurdering

    03/02/2022
  • Maj

    Kender slet ikke K18-produktet, men afventer gerne din “dom” 🙂

    02/02/2022
  • Natascha Philip

    Hvad med hårserum fra M2? Jeg mener du på et tidspunkt skrev, at du var i gang med at afprøve det…

    02/02/2022
  • Trine B

    Hej Anette, er lige i tvivl om hvordan jeg får mest ud af E-vitaminserum fra Ecooking, som var med din lækre kasse i går(- og som i øvrigt allerede ankom i dag – lækkert:-)) Kan den bruges under “ansigtscremen” om aftenen, eller under dagcreme morgen?

    02/02/2022
  • Eva

    Engang var jeg helt sikker på, at jeg ville blive botox forbruger, så snart der så meget som tittede en lille bitte linje frem på mit ansigt. Hvor har jeg dog ændret mening også med inspiration fra dig Anette. Jeg er SÅ ovre det fastfrossede look. Mimik er sexet….og menneskeligt. Flot hud er andet end ‘rynkefri’. Du er min hudhelt Anette. Du STRÅLER og ser så absurd lækker ud. Jeg er 38 og jeg må have din hud NU. Jeg arbejder på det og med viden fra dig, er jeg på vej.Tak

    02/02/2022
  • Christina kragh

    Jeg har ikke prøvet K18 og aldrig hørt om den men jeg er heller ikke på tiktok er den god ? For jeg kan se den er dyr

    02/02/2022
  • Tina

    Har selv lige købt Scandinavian Biolabs sæt til 3 måneder, er spændt!

    Jeg synes dog serummet er meget “alkoholiseret” men det er der vel en grund til tænker jeg 🙂

    Balsamen er der imod top lækker til mit hår:)

    02/02/2022
    • Vibeke

      Jeg har prøvet K18 hårmasken og den var ikke god for mit naturkrøllede hår. Føltes som om det lagde sig som et ekstra “lag” ovenpå håret, og ikke ind i håret. Kan til gengæld anbefale produkterne fra Innersense på det varmeste. Mit hår har aldrig været sundere og krøllerne flottere (bruger curly-Girl metoden).

      02/02/2022
      • Lene

        Er dit hår tykt eller fint. Mere fordi jeg godt kunne overveje innersense, men mit naturkrøllet/fald hår er fint, så det bliver lidt nemt lidt flat i det.

        02/02/2022
        • Vibeke

          Hej Lene. Mit hår er mellemfint. Jeg kan anbefale dig, at følge “byditte” på Instagram, hvis du gerne vil gøre det bedste for dit hår/ dine krøller.

          02/02/2022
  • Pernille Friis

    Jeg er selv i gang med at teste K18 efter jeg så den var normineret ved Danish Beauty Award (den har helt gået min næse forbi) Jeg er en svær, men også oplagt – kandidat med natur krøl/fald og alene tanken om ikke at måtte bruge min smørfede balsam efter vask!! Indtil videre er jeg ikke helt overbevist, jeg er på min 3 hårvask efterfulgt af K18 og sætter den op mod min længe elsket olaplex 3.. Min endelig dom er dog ikke faldet endnu

    02/02/2022
  • IB

    Hvor ofte ofte bruger du ekstrakt/serum, når du masserer?

    02/02/2022
  • Katrine

    K18.. jeg er igang med min nummer 2 og jeg kunne ikke drømme om at stoppe igen! Det er usammenligneligt den Meat effektive kur og den kur med aller størst synlig virkning. Alle mine små flyvske hår lægger sig og mit hår fremstår SÅ sundt og glansfuldt. Samtidig oplever jeg at formen på mit hår holder i blæsevejr istedet for at vende alle mulige skøre veje.. så kæmpe kæmpe anbefaling. Jeg bruger den ca 1 gang om ugen.

    02/02/2022
  • Elisabeth

    TAK Anette for også at lægge klippet op herinde.

    Bliver lidt trist når megen konkurrence og filmklip rykker over på Instagram for der er jeg ikke. Så dejligt også at se og høre dig her!

    Kh/Elisabeth

    02/02/2022
  • Jette Brinkmann

    Spændende læsning, jeg synes også, at du har et flot og sundt hår.
    Jeg bruger shampoo 5 og hårserum fra Purely Professional, det har mindsket mit hårtab. Jeg bruger også deres styling produkter og er godt tilfreds.
    Når jeg har brugt op, vil jeg prøve Scandinavian Biolab.
    Jeg kender ikke K18, men glæder mig til at høre om din oplevelse.

    02/02/2022
  • Maria Steven

    Altså K18 masken – købte en mini udgave med fra min frisør i november, og var nødt til at købe den lidt større dyre udgave da den kort tid efter var slut. Jeg synes den er hver en krone værd. Den styrker helt klart mine fine lokker og giver bedre struktur. Jeg bruger den stedet for balsam efter hver hårvask. Hvis jeg er lidt for rundhåndet med mængden oplever jeg at håret får en lidt grov klistret følelse… så bruger kun lidt over en ærte str. til mit hår.

    02/02/2022

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.