Trist i betrækket? No way

nykongehud11

Jeg møder mange på bloggen og udenfor cyberspace, der gerne vil have friskere hud. På den lækre, fugtmætte og overskudsagtige måde. En af mine favoritopskrifter lyder sådan her:

1. Dr. Murads eksfolierende granatæble-maske føles som en kold og blød frugtsmoothie på huden, og med 10 minutters trækketid gør den mat, trist hud tydeligt friskere. Han ved, hvad han gør ham Murad, og høster da også velfortjent anerkendelse som en af verdens bedste creme-kokke. Kommer i portionsstørrelser og skal max. bruges en gang om ugen – to gange om måneden er faktisk bedre.

2. Jeg er fan af ansigtsolier, hvor to dråber er nok. En på hver kind. Gode bud er argan-olien fra apotekets Gamarde eller olierne fra Jurlique og Dr. Hauschka.  

3. Vichys Essentielles serie indeholder en af kongeingredienserne, når det gælder nærende og beroligende hudpleje, nemlig rosenbladsekstrakt – og sammen med indholdet af stearinsyre gør det cremen til en fugtmætter af de seriøse. Glem ikke at klappe solcreme ovenpå.

4. Om sommeren er et par brede strøg med mineralfoundation det letteste og mest naturlige – og ofte har de indbygget SPF

SNUP TIPPET: Hvis du tænker arrrggghhh-lag-på-lag, så lover jeg, at ovennævnte kun tager ét minut (minus maske-dagen). Flere eksperter siger, at det er bedst at vente 20 minutter, inden du afslutter med mineralfoundation. For mig fungerer det nu fint efter nogle få minutter…men måske har du slet ikke brug for step 4. Hvis du bare vil investere i ét produkt, så lad olien vægte højt – forudsat du allerede har solcreme.

Hvis du har gode eller dårlige erfaringer med ansigtsolier, vil jeg SÅ gerne vide det…

01/07/2010
Kolorit og nul osteskorper
05/07/2010
Hvem går med SÅ grøn lak? Det gør cirkusprinsesser

Kommentarer

  • Gode og brugbare råd som altid, Anette 🙂 Jeg må altså have købt en ansigtsolie udover den sædvanlige mandelolie fra Urtegården. Jeg tror, det bliver Jurliques.

    06/07/2010
  • Anette Kristine Poulsen

    @Karen P – parabener er et holdningsspørgsmål. Jeg har ikke hørt om tilfælde, hvor huden reagerer på de dem. Øv med Organic Pharmacy…gik du tilbage til butikken/klinikken og fortalte om de velduftende knopper?
    @Tine – hvis det ikke fungerer, er der ingen idé i at fortsætte. Prøv at få fat i lidt samples så du ikke skal kaste dig ud i køb, der ikke fungerer, hvis du alligevel vil prøve igen.
    kh Anette

    06/07/2010
  • @Mie – jeg vil varmt anbefale dermalogicas CLIMATE CONTROL balsam, som lægger en beskyttende hinde på huden. Den koster 360 kr. og du kan købe den online. Når det gælder solcreme lytter jeg til hudlæge Peter Bjerring, som er fan af apotekets La Roche Possay. Der er mange valgmuligheder, men konsistensen er altid behagelig og priserne overkommelige.
    @Louise – prøv at se om du kan lokke en prøve ud Jurlique (spørg evt. i Magasin el. hos en kosmetolog). Jeg vil tro, din hudtype vil synes om de australske dråber ;o)
    kh Anette

    05/07/2010
  • Louise

    Hej Anette.

    Det er vist kombineret hud jeg har.

    05/07/2010
  • Mie

    Kære Anette, er der mon noget præparat der er særlig godt, når jeg er meget udsat for smok?

    Er der en special solcream du anbefaler og hvorfor?
    Kh Mie 🙂

    05/07/2010
  • På et tidspunkt ville jeg gerne være åh-så-parabene fri så jeg købte hele (HELE) organinc Pharmacy serien og det smadrede min hud, der brød ud i små byldeagtige udslæt… men de duftede godt, produkterne altså.

    05/07/2010
  • Tine

    Jeg får også bumser af ansigtsolie, selvom jeg har prøvet flere forskellige. Jeg har ellers fedt-tør hud og døjer normalt ikke med bumser, så burde kunne klare olierne. Jeg sørger også for at påføre dem lige efter tonic, så de trænger bedre ind, men alligevel…

    05/07/2010
  • @Kristi, mineralfoundation er som regl i løspudderform og uden indhold af voks, talkum, mineralske olier og kunstige farvestoffer. Mineralernes renhed gør konservering med parabener udnødvendig (typisk er det mineral som ex. mica og jernoxid). PS: Ingli Pai er et spændende mærke!
    @Nipuni: Murad finder du hos hellethorup.dk
    @Karina, undgå olie i t-zonen (næse, hage og pande) og drop den helt, hvis du ‘svørmmer over’. Maskerne koster 265 kr. og Vichys cremer ligger omkring 150 kr.
    @Susanne, SolarOil fra CND er en ypperlig negleolie, som fås hos Matas. bareMinerals har ry for at være pioneren indenfor mineralfoundation (1995).
    @Kamilla – det lyder som et top-tip.
    kh Anette

    05/07/2010
  • susanne

    Hej Annette
    Og nu til noget helt andet
    Hvis man skal have olie til sine nejle kan du forslå en som man kan købe i Matas ?

    04/07/2010
  • susanne

    Annette
    Var Jane Irendal den første med minaral powder and foundation ? hvis ikke hvem starede trendten ?
    sus

    04/07/2010
  • @Kristi -mineralfoundation er mineralpudder uden talkum ofte med rispudder istedet. Når den går i forbindelse med din egen hudfedt, bliver den cremet – deraf navnet.
    Almindelig foundation er flydende med enten olie eller uden olie.
    Håber dette hjalp.
    @Karina: prisen på Gamardes ansigtsolie er 281 kr. for 30 ml
    Fås på Nørrebro, Børkop og Sct.Stefan Apotek – men du kan sikkert få dit eget apotek til at bestille hjem – hvis du insisterer.
    Den er iøvrigt 100 % økologisk fuldstændig uden konservering.
    Mange hilsener Marianne

    03/07/2010
  • Nipuni Julie

    Jeg vil prøce avocadoolien fra Irma som Anette foreslår 🙂
    – Ellers er mit næste køb vist granatæblecremen fra Dr. Murad. Kender du en butik man kan købe den i? 🙂

    03/07/2010
  • Kamilla

    Her om sommeren blander jeg faktisk gerne olie med solcreme. Det føles lækkert. Tror du ikke det er godt?

    02/07/2010
  • Joan

    Jeg tror jeg vil starte min ferie med at købe de fire lækre produkter. Så er man da startet godt!

    02/07/2010
  • Lene

    Åh jeg elsker jo Rudolphs ansigtsolie – dyr men god. Bruger den ikke hver aften – men i sær omkring årstidsskifte er den vigtig for min hud.

    02/07/2010
  • Vil den kombination også være god hvis man har tendens til at få et par bumser i ny og næ ? (-Dette til trods for en alder på 37…)

    Ved du havd cirkapriserne er på de tre først nævnte produkter? -Jeg bruger i forvejen mineralfoundationen.

    Hilsen Karina

    02/07/2010
  • Jette

    Jeg er helt vild med olier, og bruger det året rundt både til ansigt og krop. Kan bedst lige at bruge gode økologiske olier.

    02/07/2010
  • Super gode tips! Tak for det Anette.:-) Altid dejligt at høre om andres hudpleje rutiner.

    Er også ret vild med ansigtsolien specielt om vinteren(bruger fra mærket Ingli Pai). Jeg synes tit at cremen alene fugter ikke så godt så jeg bruger olien først og efter få minutter følger cremen (meget let og dejlig). Sådan får min hud fugt nok. Om sommeren er det enten olien eller cremen. Bruger aldrig sæbe men alkoholfri tonic og muddermaske 1-2 gange om ugen´. Masken fungerer også som scrub så 2 fluer med en smæk.

    Vil gerne høre om hvad er egentlig forskel mellem mineralfoundation og almindelig foundation?

    hilsen,
    Kristi

    02/07/2010
  • @Super tip, Anette – tak.
    @Louise – ved du,hvilken hudtype du har? Tør, fedtet eller normal/kombineret?
    kh Anette

    02/07/2010
  • Anette Jensen

    Tør og sensibel hud har godt af avocadoolie købt fx i Irma. Brug den som natcreme en gang imellem, men husk at lægge et håndklæde på hovedpuden, for ellers bliver din hovedpude lysegrøn…Om morgenen er huden fin og mættet.

    02/07/2010
  • Louise

    Min hud magter ikke olier. Den fedter helt til og bliver uren meget hurtigt efter. Men nu bruger jeg som regel også kun ansigtscreme om vinteren. Og så ellers øjencreme året rundt.

    Måske er jeg stødt på de forkerte olier?

    02/07/2010