fbpx

Ved du, hvad hudlægen byder sin hud?

armanihud-copy

Det er med mig som med bagerens børn…, begynder Janne Touborg – speciallæge i hud – da vi mødtes i går på det, der må have været Århus’ hedeste eftermiddag. Meeen, hun var nu stålsikker i mælet, da det kom til hudlækre sommerfif:

  • 80/20: Jeg undgår ikke solen, men jeg økonomiserer med tiden under strålerne og går udenom tidspunket mellem kl. 11 og 16, hvor 80 % af UV-mængden rammer.
  • Skrupskøn: Jeg bruger en skrubbecreme flittigere end normalt, fordi jeg er ekstra glad for selvbruner om sommeren. Dvs. helt op til tre gange om ugen, fordi en selvbruner ellers ser skrækkelig ud.
  • Sky high: Jeg bruger SPF50, fordi jeg ikke altid får fulgt op i løbet af dagen, og derfor er bedre sikret med faktor 50 frem for 15.
  • Når det er fedt: Det er meget få, der ikke har synligt gavn af fedtcremer, men fordi de kan være lidt besværlige, bruger jeg altid en olie i ansigtet og på kroppen lige efter badet. Både fedtcremer og olier hjælper med at holde taget tæt – altså hudbarrieren, så vi kan holde os fugtmætte.

Og her er, hvad Janne Touborg aldrig vil byde sin hud:

@Tatoveringer og piercinger – heller ikke i næsen. For der er ingen returret, og det giver ar.

@Fillers af enhver art, for uanset hvor naturligt et stof det hævdes at være, så er der tale om et fremmedlegeme, som kan falde meget uheldigt ud.

@Røg – under ingen omstændigheder

SNUP TIPPET: Blandt dagens aha’er fra hudlægen dukkede sukker op. Der er nemlig (som jeg ellers troede) intet videnskabeligt bevis for, at sukker er dårligt for huden. Og jo, det hvide drys er generelt noget skidt, men at det sødee stads specifikt gør huden mindre lækker, er der ifølge eksperten ikke bevis for (endnu). Et andet aha, der ramte plet: “Du passer bedre på dit ansigt end på din hals”, sagde hun og afslørede, at ingen slipper ustraffet fra at lade solcreme slutte ved hagen.

Kender du din huds værste fjender?

NB: Jeg blev  forresten SÅ glad i går, og hvis du vil se hvorfor, så klik her.

14/07/2010
Ingen nåle – bare lidt tape
16/07/2010
Control freak?

Kommentarer

  • @TAK, Susanne – den med neglene glemmer vi ;o) Jeg kender ingen lokker, der ikke reagerer positivt på kuren døbt ‘Aussie 3 Minute Miracle Deep Treatment’, som kan købes i Matas til et rimeligt beløb (der findes en til langt hår). Lad mig høre om du synes, det virker. kh Anette

    18/07/2010
  • AJ

    @Anette. Jeg køber hos helsemin.dk – den koster knap 100 kr. for en stor bøtte.

    16/07/2010
  • susanne schultz

    Kære Annette, Tillykke med Elle.
    … du er bare så dygtig, bare jeg var dig., men med mine egen negle 🙂
    Jeg ved du kender alt til hud og make-up er du også up to date med hår ? jeg mangler nogle godt tips til krøllet hår som bliver helt kruset her i varmen ? jeg har langt hår og vil faktisk gerne have det hængende løst men det går simpelthen ikke da det ligener en høstak 🙂 what to do

    16/07/2010
  • Lene

    Fed omtale i ELLE!! Burde ha’ været deres forsidehistorie for længst!!! :O)

    15/07/2010
  • Joan

    Tak for skønne råd!

    15/07/2010
  • Sommerhej!! Flot (og fortjent!) omtale i Elle – og der skaffede du dem så lige en ny kunde – mig ;o)…

    15/07/2010
  • AJ

    Kan anbefale Universal Oliecreme fra Rømer til kroppen – den er billig og uden en masse uheldige stoffer.

    En af ansigtshudens værste fjender er frugtsyre. Jeg har prøvet den fra REN – den gør huden i ansigtet super sensibel, og den irriterer langt ind i huden, det klør og argh… der skulle en god ansigtsmaske til at rette op på uheldet.

    15/07/2010
  • Susan

    Hej Husmoder, nej, det har været Weledas Svangerskabsplejeolie. Den har basis af mandelolie, så det er helt korrekt, men er også tilsat jojobaolie, hvedekimolie og arnica o.a. for at forbedre hudelasticiteten (modvirke strækmærker). Den er iøvrigt også dejlig selvom man ikke er gravid 😉 eller hvis man er på slankekur.

    15/07/2010
  • Heeyyy! Fedt med den der lille Elle-sag! Jeg MÅ altså snarthave gravet nogle penge op fra et eller andet sted, så jeg kan få købt noget olie. Kan det passe, at den der Weleda/mandelolie er den jeg brugte til at smøre maven ind i da jeg var gravid? Bliver den også anbefalet til det?

    15/07/2010
  • @Susan – tak for gode tips. Godt du minder om Wind- and Weather, som er et must.
    @Ulla – lad os gå efter de ranke, spændstige stilke ;o)
    kh Anette

    15/07/2010
  • Susan

    Kan anbefale: Weledas mandelolie er en god ansigtsolie(uparfumeret), lige som Weledas Wind- and Weather er en god fed creme. Dr.Hauschka Rosencreme har også en stor del af planteolier og -vokse, der virker fugtgivende og bevarende.

    15/07/2010
  • ulla

    Fedt er fedest – FEDT!Tak for reminderen vedr. halsen – den er jo trods alt ‘stilken op til rosen!’

    15/07/2010
  • Jess

    Du har altid sådan nogle gode interviews med fagkyndige personer – det er virkelig godt!!

    Kan du anbefale en god fedtcreme?

    Kh Jess

    15/07/2010