77 er ingen alder

MIKKEL

Direkte fra USA kommer her selvfølgelig Mikkel Hyldebrandt – my man, som jeg savner. Knusende dygtig, sød og typen, der tiltrækker alle. Alle! Her får du Mikkels mange ord på, hvad de går og sysler med over there:

Jane Fonda har i årtier været en del af amerikansk populærkultur: Hollywood-stjerne, politisk aktivist, Oscar-vinder, fitnessdronning og sexsymbol er blot nogle af de få ting, hun kan skrive på et imponerende livs-CV.

I de seneste år er hun kommet i mediernes søgelys igen, og det er der flere grunde til. En af dem er coveret, du ser her fra W Magazine i maj måned, hvor den 77-årige power-kvinde figurerer på bladets forside og i den smukkeste billedserie inde i bladet skudt af Steven Meisel. Og nej, 77 år er ikke en trykfejl. Coveret er en perfekt eksponent for en stærk tendens i USA lige nu: anti-ageism. Altså det modsatte af ageism (age-ism), der forskelsbehandler (især) kvinder, når de når en bestemt alder. Men med ’anti’ foran det kedelige aldersbegreb ser vi nu kvinder, der nægter at lade privilegier som professional og social aktivitet forsvinde fra deres liv, og som kræver at blive taget lige så alvorligt som yngre kvinder. Kvinder som Jane Fonda, der på vej mod de 80 er på forsiden af et modemagasin. Smuk og sexet og meget aktuel hovedperson overfor Lily Tomlin på den meget anbefalelsesværdige Netflix-serie Grace & Frankie.

Bevares, billederne er photoshoppet, for nu er en modeserie trods alt en idealisering, men billederne har bevaret en ærlig Jane Fonda. Her er ingen unaturligt glattede ansigtstræk, men blot smukke billeder af en kvinde i sin bedste alder. Hun er selv meget ligefrem, når det gælder alder, og hun taler åbent om, at hun har fået plastikkirurgisk hjælp (men aldrig ’injectables’ som Botox og fillers). Hun taler også om at fortrudt plastikkirurgi, fordi hun grundlæggende tror på at ældes med ynde, og at motivationen til at gå under kniven var hendes egen usikkerhed og manglende styrke til at tro på, at hun ville blive elsket på trods af, at hun ikke var ’ung og smuk’.

Hun har siden sluttet fred med hendes tidligere og usikre skønhedsdæmoner. Måske fordi hun har nået en alder, hvor det for hende er lige meget, og måske fordi hun bare ser fantastisk godt ud. Da jeg mødte hende til et interview i Paris i 2012 måtte jeg tage det berømte ’double take’ for virkelig at forstå, hvor bragende godt hun så ud in person. Og i Grace & Frankie er hun dragende. Noget, der i øvrigt også gælder hendes 75-årige co-star, Lily Tomlin. Serien står overfor en ny sæson, og både Tomlin og Fonda er i gang med at forhandle nye kontrakter, hvor deres honorar matcher de mandlige skuespilleres løn. For ligesom med ageism, så er dens grimme fætter mandschauvinisme/sexisme stadig ikke helt ude af spillet. Endnu.

OG NU TIL NOGET HELT ANDET for jeg tænkte, at der skulle et lidt wacky produkt med fra det store USA. En tendens på vej frem er lysterapi, hvor ideen er, at lys med forskellig bølgelængde gør noget godt for din hud – fx uren eller trist hud. Jeg vil ikke komme ind på videnskaben, men der er noget om lyssnakken, og især produktet illuMask er begyndt at snige sig ind i damebladene. Jo, jeg er nysgerrig, men jeg ved ikke helt, om jeg er klar til at iføre mig lysmasken, der ligner en blanding mellem en snehvid Iron Man og en svejsemaske. Men måske er det noget for dig?

FOTO Jane Fonda; W Magazine/Steven Meisel

06/07/2015
MarieMandag – juli2015
08/07/2015
Men så fik jeg heldigvis bumser

Kommentarer

  • @Mikkel Hyldebrandt, det gør jeg gerne 🙂

    08/07/2015
  • @Kirsten V – del gerne erfaringer med lysterapien!
    @Sanne – Jeg synes ogsaa hun ser skoen ud og billedserien fejrer hendes alder i stedet for at negligere den.
    @Pernille – det var lige praecis min pointe – selv om den aabenbart ikke modtages saa godt ellers 🙂

    08/07/2015
  • @Hanne – BS eller ej, saa er det her en tendens, der er paa vej. Det positive er at vi slipper for anti-age og rynke-hetz, for – ligesom som Faenomenet Fonda – saa synes jeg det er rarere at vaere den bedste version af sig selv. Uanset alder 🙂

    08/07/2015
  • @Bodil – du maa endelig ikke lade skuffelsen gaa ud over Anette, da dette indlaeg er helt og aldeles mit 🙂

    08/07/2015
  • @Ann – heldigt for dig, saa er det mig og ikke Anette, der hylder den 77-aarige Fane Fonda ;-). Og hvis man laeser hendes interview i W Magazine, saa er det netop kost, motion og bare at passe godt paa sig selv, der goer, at hun taet paa de 80 stadig arbejder, og bare lever livet fuldt ud. Det er beundringsvaerdigt, synes jeg.

    08/07/2015
  • Hanne

    Nej, det er altså for meget!

    Anti-ageism, sikken en gang b.s.!

    Af flere så indlysende årsager, er det lige det stik modsatte!

    V.h.

    08/07/2015
  • @Maj – jeg kan sagtens se din pointe, men er ikke helt enig, for synes nemlig billederne er aerlige og ikke urealistisk glattede. Jo, det er en modeserie, saa der er tale om en idealisering, men hun kunne vaere blevet praesenteret uden en linje, og det bliver hun ikke.

    08/07/2015
  • Spændende, det må prøves ! 🙂 Snarest jeg er hjemme i USA igen, skal jeg da prøve en af de masker. 🙂

    08/07/2015
  • Maj

    Ej, okay så, det har for mig ikke noget at gøre med at være skuffet eller reel – eller plastic for den sags skyld. Det er den indlysende dobbelthed, det er en Michael Jackson ” don’t matter if your Black or White” ting, det her :0)

    08/07/2015
  • Bodil

    Skuffet over at du hylder en kvinde som har lagt sig under kniven og så photoshoppet. Troede du var mere reel

    07/07/2015
  • Pernille Sparsø

    At præsentere en 77årig her på bloggen er – plastic kirurgi eller ej – vældig forfriskende for de af os som ikke er nogen årsunge 😉
    Glæder mig til at høre mere om lysterapi!

    07/07/2015
  • Åh, dejlige, og heldigvis, ærlige Jane. Elsker at hun tør indrømme at hun har fået hjælp, og elsker også at hun har de dejligste rynker. 🙂

    07/07/2015
  • Ann

    Kære Anette, der må jeg sige, jeg blev skuffet. Jeg havde aldrig troet, at du ville hylde et så kunstigt ideal billede af en kvinde på 77. Det er så langt fra virkeligheden, så man tænker, gys! Her er hverken sund kost eller motion nok. Og ingen fantastisk creme vil kunne gøre et sådant mirakel. Lad os i stedet hylde de mange ældre naturligt smukke kvinder, der findes. Så vi kan få nogle sunde rollemodeller at se op til.

    07/07/2015
  • Maj

    Først lys: det er faktisk flere hundrede år siden at man opdagede at rødt lys qua bølgelængden har en helende effekt.
    Ad Fonda: Hvis man ser sådan ud efter årtier hvor SPF var noget man troede var en kysseleg og antioxidanter og serum var serbokroatisk, så er der åbenbart intet at frygte og så vender jeg sgu tilbage til den blå Nivea mormor brugte…Hvis vi virkelig skal hylde alder i combo med udseende, så lad det dog være alder uden Photoshop, kirurgi og alt det andet Fonda med garanti har fået lavet. Injections ? Maybe not – men hvordan filan har man hud på hals og bryst som ser sådan ud når man er 77 ? Lysterapi ? Jeg bliver ikke overbevist om kommende anti-ageisme af sådan en fotoserie, snarere tværtimod, det skriger til himlen om det modsatte.

    07/07/2015
  • @HeLene – Jeg har det nok lidt paa samme maade med lysmasken, men det lader nu til at virke. Du kan laese mere her: http://www.illumask.com/
    @Susie – Angel Light er samme princip med ‘positivt’ UV-lys.
    @Ingelise – Ja, du har ret, men maaske har hendes stil udviklet sig fra den gang i 80erne, hvor hun var fitness-dronning? Heldigvis endda maaske :-)?
    @CharlotteK – man kan altid diskutere om det bliver for meget, men jeg synes nu det er sejt, at hun har reaktiveret sin karriere med et hit-tvshow, og at hun lige ryger paa forsiden af et modemagasin. Og modsat Collins og Cher, synes jeg netop Fonda virker mere afslappet og ikke saa fokuseret paa at vaere evigt ung 🙂

    07/07/2015
  • HeLene

    Tænk jeg synes det var igår, som vi stod der med leotards og aerobics.
    Fedt med flere lady-cool på damebladene, når jeg voksede op var mange modeller jo 11-14 år gamle, så om end det tager virkelig lang tid, så sker der jo noget.
    Vi gerne høre mere om lysterapien, men jeg er nok lidt bange for lys da det får mig i tanker om UV og solarie, så jeg læser som sædvanlig med!

    07/07/2015
  • Susie

    Har en kollega med kraftig børneeksem og hun har gode erfaringer med lysterapi- så et eller andet med huden kan det:-) Nogen som har prøvet angelligth ?

    07/07/2015
  • Ingelise Rasmussen

    Hun holder sig flot – no doubt about it. Man kan så diskutere hendes meget damede/fruede stil … den er langt fra den sporty Jane Fonda.

    07/07/2015
  • CharlotteK

    Ja, jeg synes så, at hun bliver lige lidt for meget. Det bliver for unaturligt på en eller anden måde. Men flot er hun da helt sikkert! Det er lidt det samme med Joan Collins eller med Cher for den sags skyld – det virker for desperat og for kunstigt på mig. Men hvem ved, måske man selv gør alt for at se sådan ud som 77 årig.

    07/07/2015

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.