Gør kål på de porer

At ønske sig mindre porer svarer lidt til at gå efter en ny øjenfarve eller en mindre hånd. Det betyder, at der skal barske ting til for at ryste mini-hullerne af sig. Og med barske mener jeg laser-agtigt IPL-skyts, hvor både Mølholm Hudcenter i Vejle og Akademikliniken i København er dygtige. Men. Du kan selvfølgelig snyde porerne mindre, ligesom ekstra rengøring kan få dem til at syne en anelse – og virkelig bare en anelse – mindre.

SNUP TIPPET: Eksfoliér – fordi tilstoppede porer har det med at vise sig endnu tydeligere. Hold øje med enten salicyl- eller glycolsyre. Cliniques milde version af Clarifying Lotion indeholder netop salicylsyren (som ER mild), men uden at strippe huden, som jeg synes, de andre varianter af Clarifying gør. Paula’s Choice Skin Perfecting Lotion er en anden mulighed – og den kommer nu med 2 % salicylsyre. Når det gælder dækning af porer, så vær opmærksom på, at der er tale om makeup, typisk med masser af silikone i. Noget, der ikke er problematisk, så længe man holder nætterne silikonefri – et råd, jeg har fået af hudlæge Leslie Baumann. To af de bedste primere – altså makeup til at skjule porerne – er Benefits The Porefessional med farve og Maybellines Baby Skin uden farve.

NB: Hvis du ikke har et af de der afslørende spejle på badeværelset, så overvej det. Ole Henriksen viste mig engang, hvordan han jævnligt tjekker sin egen hud i sådant et spejl og derved hurtigt kan se, om noget går i den gode eller den gale retning.

@BEAUTYSPACE på Instagram

13/02/2014
Er det her sexet, kikset eller bare farligt?
16/02/2014
Lag-på-lag nude fra New York

Kommentarer

  • @ Kate – Avedas nye DRY REMEDY Oil til håret

    @ Linda – Så godt er jeg desværre slet ikke inde i hendes produkter. Beklager meget.

    Stor hilsen Anette

    20/02/2014
  • Linda Juul Petersen

    Tak for svar Henrik og Anette! Ift PC er spørgsmålet så, om man skal vælge udgaven som gel, lotion eller liquid. Har de samme effekt og kommer det kun an på ens hudtype?

    17/02/2014
  • Kate Schuster

    Hej
    Hvad for en hår olie er den bedste?

    Mvh Kate

    17/02/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Gita E – Det fungerer fint, at du spørger her. Jeg synes, Amazing Space generelt har rigtig fine produkter , men for at noget ‘virker’ som du skriver, skal det jo matche dit behov/og din hudtype. Jeg vil anbefale dig at tage hudtesten på skintypesolutions.com

    @ Pernille, Yvette, Tina – Det er mig, der er glad for, at I læser med!

    @ Marie R – Har ikke prøvet den endnu. Men ha…salgsfis…længe siden jeg har hørt det ord.

    @ Christiana H – Blev så glad for, at du læste med i Børsen. Tak for det.

    @ Linda – Henrik har ret i det, han skriver: Den nævnte Clarifying kan bruges af alle og er den eneste uden alkohol. Og ja, ud over online, fås PC i USA.

    @ Henrik – Du må altid blande dig.

    Stor hilsen Anette

    17/02/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Christian H – Ja, det forbillede forstår jeg godt. Jeg bruger ikke den nævnte Clarifying, fordi jeg ikke har et porer-problem pt. Men ja, ville bruge den efter vaskekluden og inden serum (lyder godt mht. de skrubbekorn) – og nej, jeg gør det heller ikke i dybderensende masker, men det skyldes min hudtype.

    @ Gitte Salling – Kenneth Adelhardt, som du har mødt, er også helt pjattet med den.

    @ Baysen – Du kan uden tvivl få fat i den på nettet. Cliniques Pore Minimizer synes jeg faktisk også fungerer fint.

    Stor hilsen Anette

    17/02/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Evelinas – Kun, hvis du synes…

    @ JV – Ja, det er finurliqe og ret brugbare ting. Du finder dem hos Sephora.

    @ Tanya – Ha. Du må lave en kombineret family/skin-trip til Vejle. IPL gør en synlig forskel og jeg synes ikke, de sådan popper ud igen.

    Stor hilsen Anette

    17/02/2014
  • Christina Hansen

    Nu ingen stress. 🙂 Sving benene op og nyd turen. ♥♡♥

    16/02/2014
  • Jeg sidder i et tog uden stabil netforbindelse, så derfor er der beklageligvis lidt ekstra svartid på denne post. Håber I bærer over med mig – er tilbage på bloggen i morgen eftermiddag.

    Kh Anette

    16/02/2014
  • Hej Linda paulas choice kan købes her http://www.paulaschoice-eu.com. For ca 250 kr. med fragt. super produkt til en super pris. har i hvert fald ikke set et BHA produkt med 100 ml til den pris uden alkohol, parfume og farvestoffer før. 🙂

    Clinique´s mild version kan bruges af alle hudtyper, og er også hvis du spørg mig, den eneste af de 5 Clarifying Lotion, som kan bruges, de andre 1,2,3,4 plus dem til mænd, indeholder alt for meget alkohol ( alkohol udtørre, skader colagenet, cellerne, og gør at huden har svære ved at hele sig selv.
    Rigtig god dag og undskyld jeg blandede mig, kunne bare ikke lade være 🙂
    M.V.H. Henrik 🙂

    16/02/2014
  • Linda Juul Petersen

    Når du skriver den milde version fra Clinique, er det så den til type 1 også selvom man ikke har den hudtype? Paula’s Choice fås vel ikke i DK – er det noget at bede manden tage med hjem fra Atlanta?

    16/02/2014
  • Christina Hansen

    NYFW var intet mindre end fantastisk med dig som guide. Vi var med hele vejen: fra et kig i toiletpungen, til lufthavnsshoppen og videre backstage m.DKNY, Jill Stuart & Aaron de Mey.
    Vi var mindst lige så panikslagne som jer, da Mr.Wang havde gemt sig godt i Duggal Green House. Spændte smurte vi St. Tropez på neglene og et ekstra lag Babylips på øjenlågene. Vi fugtede huden igennem med 75 procent hyaluron og duppede amorbue og kindben m. highlighter, mens vi forsøgte at lave bløde havfruekrøller.
    Og tro mig: Vi fik suset, da Mdm Wintour pludselig dukkede op med legendarisk page og køligt smil. Vi mærkede både stilheden og kuldegysningerne til Von Furstenbergs show og jeg er overbevist om, at jeg stadig har guldkonfetti i håret.
    Du formulerer dig med glød og nerve, så jeg må knibe mig i armen for at vende tilbage til virkeligheden. Du har altid retorikken i højsædet og overskrifter, der trækker mundvigene op ad, så de virker som en daglig ansigtsløftning. Anette, du er bare den bedste. ♥♡♥

    15/02/2014
  • Marie Rasmussen

    Well well well …. Origins CLEAR IMPROVEMENT lover fine resultater, mod synlige porer. Er der nogen der kender til dette produkt? Er det “salgsfis” eller hvad?
    Rigtig god lørdag 🙂

    15/02/2014
  • Tina Hoffbeck

    God weekend.

    Tak for fiffet til hudpleje produkterne.
    Og et sådant spejl som Ole Henriksen har talt om vil jeg ønske mig i fødselsdagsgave. Tak:-)

    Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    15/02/2014
  • Yvette Trolle Omarsson

    Jeg er en af dem, med store porer? Desværre 🙁 Og kæmper altid med at få dem skjult, og absolut helst helt komme af med, så TUSIND tak for dine skønne anbefalinger.
    Dem sluger jeg til gengæld altid råt 🙂

    14/02/2014
  • Pernille Sparsø

    Tusind tak for dine altid gode råd og nyd weekenden;-)

    14/02/2014
  • Gita Elimar

    Hej Anette.

    Jeg er glad for alle dine tips og goderåd. Roder dog stadig rundt i, hvordan det hele virker, og nu er jeg ikke sikker på, det er på denne måde jeg skal skrive et spørgsmål til dig?
    Prøver alligevel, og så må du endnu engang fortælle mig, hvordan jeg skal se svaret!!!!!!
    Jeg vil høre om du har nogle erfaringer med Amazing Space ansigtsprodukter? Og kan du anbefale dem?

    Mange Hilsener
    Gita

    14/02/2014
  • Babyskin er vel ikke til at få fingrene i herhjemme? Mens Benefit kun fåes i Sephora… Findes der lignende produkter, som man kan gå i sin lokale Matas og få en prøve på? Eller som fåes i Magasin eller Salling?

    14/02/2014
  • Gitte Salling

    Jeg har fået fat i 5sec Perfect Blur, fra Garnier. Den er faktisk rigtig god, og udglattende. Jeg har købt den i Tyskland og koster ikke mere end ca 100 kr. Jeg er ikke klar over om den er kommet til Danmark,- men det gør den forhåbentlig snart.

    14/02/2014
  • Christina Hansen

    Så blev det interessant igen 🙂
    Jeg er blevet fan af den gode gammeldags vaskeklud på din opfordring. Jeg skrubber ikke længere med korn og min hud takker mig. Jeg har ikke hørt om clarifying lotion før. Bruger du den selv som supplement til kluden? Og i så fald, hvor tit? (Clinique anbefaler morgen og aften).
    Med det gode råd i mente om at “springe hovedrengøringen over”tænker jeg tit på, hvordan du har det med dybderensende masker?
    Mht Babyskin: fristende, så måske. Afslørende spejl: nej tak, det gør mig så nedtrykt. Allerhelst vil jeg spare op til en tur på Akademikliniken, for Ellen Hillingsø’s hud er og biver mit forbillede. ♥♡♥

    14/02/2014
  • Tanya

    Meget interessant – jeg troede faktisk ikke det var muligt at få minimeret porerne permanent? Jeg kender godt til forskellige hudsammentrækkende midler, men de er jo kun til overfladisk tilretning 🙂
    Jeg drømmer om engang at komme til Mølholm og få rettet op på dette og hint. Min familie stammer fra Vejle, så det ville være lidt som at komme hjem 🙂

    14/02/2014
  • JV

    Kære Anette
    Benefit, har jeg hørt skulle være godt. Ved du, hvem der forhandler mærket i DK?
    Mange hilsner og tak for daglige
    brugbare råd.

    14/02/2014
  • Måste ta tag i mina snart haha 🙂

    14/02/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.