I kamp mod hudens fæle fjende

SÅ er det nu. Nu, vi skyder mini-rejsen med maksimal mulighed for forandring i gang. Allerede fra i morgen tidlig kan du følge smagsoplevelserne hos Ditte med morgenmad, frokost og middag plus en lækkerhedskonkurrence her på bloggen…og vistnok også noget med en gave senere på dagen.

Du vil se forandringen i din hud tydeligt – faktisk allerede på fredag – hvis du er med på at kvitte det hvide drys. Fra nu af. Sukker er nemlig en fæl fjende, som godt nok kan være pokkers svær at vriste sig fri af  (og jo, jeg taler af erfaring med en skamløs smag for chokolade, desserter og gode kager). Men heldigvis ER der let tilgængelig hjælp at hente til at kvitte sukkertrangen, og som en god bekendt sagde forleden: ’Når først man har undværet det et par dage eller tre, så dør lysten faktisk’. At sukker er skidt – også for huden – er mange eksperter efterhånden enige om. Den korte forklaring er, at sukker klæber sig til hudens springmadras af kollagen og dermed giver bulet og slap hud. Eller ligefrem ’dejagtig’ hud som hudlæge dr. Perricone udtrykker det. Den letteste måde at se forandringen på er ved at anskaffe sig et af de zoom-spejle, der altid er på hotelbadeværelser.

Udover Dittes tæskelækre opskrifter, som du vil få drysset ud over hverdagen frem til på fredag, så hjælper det at have maven fyldt op med fedt og protein. I små-tips-afdelingen har jeg fået øjnene op for velsmagende kokossukker som et fint alternativ i eksempelvis mættende kokos/banan-muffins. Godt nok med den samme mængde kalorier som i almindelig sukker ( hvem tæller?), men med en væsentlig langsommere stigning i blodsukkeret. En anden hjælp er aldrig at løbe tør for grøn te og dessertagtig kanel-te.

SNUP TIPPET: Vi vil SÅ gerne have dine tips, dine billeder, din inspiration, så del gerne med hashtagget #thefoodbeautyweek på Instagram. Det bliver en fest at følge, satser vi på.

@Ditsen & @Beautyspace

20/06/2014
The Food Beauty Week
22/06/2014
Vind!

Kommentarer

  • Undskyld Anette – havde slet ikke set, der var et spørgsmål til mig.. Jeg bestiller den over nettet her:

    http://tante-t.dk/cool-mint.html

    02/07/2014
  • @ Gigi – Den Cool Mint Te, du drikker fra Tante T, hvor får du fat i den henne?

    @ Mathilde – Der er ikke samme hurtige stigning i blodsukkeret iflg. Ditte fra The Food Club, men årsagen kender jeg desværre ikke. Det er meget brugt i hele LCHF-universet. Prøv at spørg ovre hos Ditte.

    @ Sanne – Jeg køber mit i Superbrugsen.

    @ Christina – Jeg ved bare, at man skal holde pauser (det står bagpå). Mere specifikt i forhold til aldringsprocessen skal jeg have researchet noget mere, men det er spændende.

    Stor hilsen Anette

    24/06/2014
  • Mathilde

    Hej Anette og andre 🙂 Er der nogen der ved, hvorfor der i den er sammenhæng er forskel på sukker udvundet fra en kokospalme og sukker udvundet fra et sukkerrør? På forhånd tak for svaret!

    23/06/2014
  • Kokossukker, hvor køber man det? 🙂

    23/06/2014
  • christina

    Hej anette tak for svar har netop bestilt 2 glas 5 mg med jordbær smag og skrevet til min læge ang kalk tilskud …..er det pga virkningen du skifter mellem mærkerne ? Jeg har bestilt 2×90 tabeletter ….det var måske dumt ? ?……og ved du hvorfor de har positiv virkning på aldringsproces stor tak og knus

    23/06/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    Ihhh altså. Hvor bliver jeg glad af at læse de her ord. Ditte har også lige skrevet, hvor glad hun blev af at læse jeres kommentarer. Spændt på at holde gejsten sammen til på fredag her i blogland. Og tak igen fordi I gør mig klogere – skal prøve Pias lakridsmandler og tak for Stevia-ord, Randi. Helle Lina, jeg tror meget på din filosofi! Og haha, Ditte – jeg har en liste med mennesker, du gerne må overbevise om det med det fantastiske (men tak). Christina – jeg køber forskellige, lige nu er mærket ‘Finest’ og det er altid 5 mg. Faktisk holder jeg pause i øjeblikket, men tjek med lægen, for jeg tror, de skal indtages med ekstra kalktilskud. Stor hilsen Anette

    23/06/2014
  • Rikke Bisgård Sørensen

    Det bliver svært! Men jeg skal altså til og i gang med den livsstilsændring, så jeg er klar 🙂

    23/06/2014
  • Tina

    Jeg læser spændt med den næste uges tid 🙂

    22/06/2014
  • Er den vildeste sukkergris – SKAL have min cola hver dag og indtaget er desværre stigende… Ved at det er dårligt for kroppen, men er bare blevet en vane. Vil være med på jeres sukkerafvænning i denne uge – den vane skal stoppes nu!

    22/06/2014
  • Pia Randlev Poulsen

    Åhhhh må have et Instagram-kursus af en de unge mennesker her i huset. Vil rigtig gerne følge med i jeres super tiltag.
    Rev forleden et squash og kom strimlerne i kogende vand ganske gå minutter. Erstattede pasta til min aftensmad. Det var en super super fin erstatningen.
    Idag lavede jeg mandler med lakrids i oven som jeg netop har indtaget med et lille stykke mørk mørk mørk chokolade. Super super nemt og lækkert. Mandler lå i vand blandet med salt og lakrids et par timer. Herefter afdryppet i si, 1 timer og 10 minutter ved 125 grader i oven.

    22/06/2014
  • Mette Emilie

    Åh nej, jeg får så dårlig samvittighed for jeg kan slet ikke lade det hvide drys være lige nu! Godt du minder os om, at det gør huden grim. Jeg må på afvænning!

    22/06/2014
  • vinnie

    Det vil jeg glæde mig til at følge 🙂

    22/06/2014
  • jessivessi

    Jeg er klar. lyder godt. 🙂

    22/06/2014
  • Laura

    Jeg er med.
    Jeg blev mor for 14. Dage siden og er gået helt sukker amok de sidste måneder . Så har virkelig brug for inspiration og et kærligt spark bag i til at komme på ret kurs. 🙂

    22/06/2014
  • Cool Mint the er ligeledes fantastisk, når man trænger til noget sødt. Der findes mange variationer over den, men jeg køber min hos Tante T; det smager som at drikke bolsjer – bare på den sunde måde! 😉

    22/06/2014
  • Helle Rick

    Lyder vildt spændende. Glæder mig til at følge herlighederne. Jeg er en lang bønnestage der uden problemer kan spise sukker, men for sundheden om at gøre vil jeg gerne ændre mine vaner 🙂

    22/06/2014
  • Randi

    Min kæreste har diabetes, så hos os er sukker et no go. Men vi bager alligevel kage af og til med sødemidlet Perfect Fit fra Isis. Det består hovedsageligt af kostfibre og en smule aspartam. Aspartam er der mange holdninger til, men hvis man ikke har “religiøse” problemer med andre light-produkter er Perfect Fit et godt alternativ til sukker, og jeg synes det smager meget bedre end Sukrin. Når man bager skal det blot blandes med de andre tørstoffer – man kan f.eks. ikke piske det sammen med æg, så klumper det helt vildt. Ellers er det nemt at bruge, og vores gæster kan faktisk ikke smage, at vores kager ikke er bagt med sukker.

    22/06/2014
  • Sommer

    Hittet er og bliver Stevia – den ÆGTE og RENE vare altså.

    Som små sødetabs, og flydende eller pulver til madlavning.

    NUL kalorier, ingen påvirkning af blodsukkeret (derfor også velegnet til diabetikere).

    Lad dig ikke narre af blandingsprodukterne i tyske supermarkedskæder eller fra Hermesetas.

    Du skal finde den med 95-97% rent udtræk af Steviaplanten, – så undgår du også den skarpe bismag.

    22/06/2014
  • christina

    Hej anette du har tidligere omtalt melatonin som hjælp mod søvn besvær jeg har en veninde som netop nu er i usa og kan ta dem med hjem hvilke type dosis/mærke skal jeg gå efter og hvordan indtager jeg dem ? Og hvorfor er de ikke tilgængelige i dk for jeg kan kun google mig frem til virkelige positive studier omkring melatonin …selv indtager jeg dagligt resept pligtige sovepiller pga min hudsygdom klør men de så pokkers vanedannende og sløver langt op af dagen 🙁 så det andet må da prøves går ud fra de jo ikke er farlige da jeg ved du selv indtager dem hver dag 😉 ….sidste spørgsmål er kan de evt også købes over nettet el evt hamborg el berlin da jeg selv skal på sviptur ♥ fynske kram

    22/06/2014
  • Fedt! 🙂 Jeg er begyndt at bruge sukrin på f.eks. jordbær i stedet for sukker. Og jeg savner faktisk ikke sukker smagen.

    22/06/2014
  • Jeg glæder mig!!! 😀

    22/06/2014
  • Helle Lina Andersen

    Ja det kan godt lade sig gøre, jeg er ellers en fæl chokoladejunkie, godt nok mørkt chokolade og kun lidt af gangen. Men hver eneste dag, flere gange om dagen. Men for et par måneder siden lykkedes det mig faktisk at gennemføre en uge godt og vel helt uden chokolade eller andet sukker. Jeg var selv helt vildt overrasket over hvor godt det gik. Tricket var at jeg sørgede for masser af proteiner fra morgenstunden, masser af mad som jeg havde lyst til og absolut intet hvidt brød. Og så lever jeg meget efter devicen at hver dag er en ny chance, og jeg har nogle gode vaner for dagens mange første timer. Så selv om jeg kun var på nul sukker i den uges tid, så ved jeg nu at det kan lade sig gøre og overvejer seriøst at hoppe med på jeres gode tilbud for den kommende uge

    22/06/2014
  • kiss Jacob

    Ahhhh Anette – du er springfyldt med gode ideer.. TAK – jeg er så meget på den næste uge.

    22/06/2014
  • Neostem… Der var to lækre prøver med i sidste beautyspace-pakke… Kan du ikke lige lave noget med Neostem næste gang 😉 Hold nu op, hvor var det lækkert! Især den “lyserøde” variant. mhh… 🙂

    22/06/2014
  • Ditte H.

    Jeg er såå meget med!! Vil rigtig gerne give det et forsøg – og vil glæde mig til forandringens skær i ansigtet – yay!!
    Dog kan jeg ikke finde ud af det der instagram, så håber at kunne følge med her på bloggen??

    Og Anette, føler lige trang til at sige TAK for al din hjælp (i al almindelighed), gode råd og en fantastisk blog! Du må være et fantastisk godt menneske, som du bare giver og giver til os ude på den anden side af skærmen! Tak.

    22/06/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.