Det startede egentlig med…
..at jeg for nogle måneder siden, alligevel skulle ind og bestille min all-time yndlingsmascara (det er Mirenesse, hvis du skulle spørge fra nogen. Har Anette allerede fortalt jer om min besættelse af Mirenesse? Okay, men hvis Anette fastansætter mig, skal jeg nok fortælle meget mere om dén. Hørte du hvad jeg sagde, Anette? Hvor er du egentlig henne i verden? Hvor højt skal jeg råbe? Jeg sagde: HVIS DU FASTANSÆTTER MIG, SÅ…nå…jaja, så god ferie da).
Nå, men inde på det der site, så jeg helt tilfældigt noget om en ansigtssvamp de kaldte for konjac-sponge. Der stod den var helt naturlig og god ved huden. Så jeg var sådan: Okay, så prøver jeg da sådan en fætter – og klikkede den hjem. Og det kan jeg godt sige dig, jeg græd nærmest da jeg havde brugt den første gang. Jamen, det er det bedste jeg nogensinde har købt. Min hud har aldrig været så fin som efter jeg fik min konjac-svamp. Præcis hvad det er den gør eller hvorfor den gør som den gør, ved jeg faktisk ikke, men noget kan den. Hvad? Er det meningen jeg også skal researche? Okaaaaayyyy.
Der står at det er en rodfrugt af en art. En slags kartoffeltype. Fra Japan. Det lyder godt nok cray, gør det ikk’? Men det er altså hvad der står. Der står også noget med, at den er så bio-naturlig, at man kan proppe den ned i en potteplante og så bliver potteplanten glad, fordi…tadaaaah!!? Okay, research er ikke lige min stærke side. Og nu har jeg googlet længe. Sværger! Og jeg har stadig ikke fundet ud af HVORFOR den er så god og kan heller ingen steder se, hvordan den bliver forvandlet fra en kartoffel til en lækker svamp, men der er nok også tryllekunstnere i Japan!?
Ihvertfald er den helt fænomenal som ansigtssvamp. Den eksfolierer huden perfekt. Helt uden man behøver bruge kemikalier og skrappe produkter. Huden bliver slet ikke rød, blot fuldstændig glat og frisk at se på. Jeg bruger den både morgen og aften og jeg føler mig simpelthen så ren og blød bagefter. Der findes forskellige slags svampe. Jeg har den hvide. Som kan bruges af alle. Men der findes også en rød til moden hud. Og en sort, som er god til folk med uren hud (og husker jo, at jeg har fået nogle kommentarer om netop uren hud, så det var måske en idé at prøve en sort svamp?). Guuuuud, jeg ser lige at der også findes en svamp til hunde! No shit!! Nam…hunde vil nok også gerne have flot babyhud!!? Æh. Men som sagt, findes der en masse forskellige, alt efter hvilken slags hu(n)d man lige har.
Efter et par måneder er det på tide at udskifte den, siger de (og her er det så du kan introducere den for din potteplante, istedet for bare at kyle den i skralderen). Jeg gav vist lige under 100 kr. for min svamp, men jeg har hørt rygter om, at man kan få dem til en 10’er på eBay. Og om lidt går jeg ind og køber en røvfuld af dem dér, for jeg kan og vil ikke undvære min konjac. Skål!
Jessivessi
Vil gerne deltage i konkurrencen om Jurliqueprodukter. For jeg har aldrig prøvet dem, kunne være en god start :o)
Dorte Daugaard
Hmm…den frister også 🙂 Det kan da gå hen ig blive et dyrt bekendtskab med alle de relativt billige og smadder gide tips, du kommer med 🙂
Ellen
Jeg har lige købt den meget omtalte svamp 🙂 skal bare lige høre, om jeg skal bruge skintonic efter svampen og så dag/ natcreme?
lise
Aj, blogsitter Marie ser først nu, at du nævner min blog. Stort, når det er dig (og Anette!). Tak, af hjertet tak. Glad for, at du er enig i barrierebeskyttelse.
PS: Jeg håber, Anette fastansætter dig…(;
Dorte
Blogsitter Marie du er simpelthen for underholdende! Jeg er allerede vild med dig!
Sanna
Marie, du er en både beautifull og sjaaaaw beautysitter! Lååååve it! Keep up the good work!
Lene // DuftVerket
Åh ja den svamp.. Jeg er også glad for min fra Ebay. Grøn og rundet. (Hvid og aflang var ingen succes. Så ved I det, hvis I falder over den på Ebay.) Men jeg begynder at tænke, om den nu også overhovedet er bedre end en vaskeklud…? Hmm.. I dunno..
Jeg smider min en tur i vaskemaskinen ca. en gang i ugen. Selvom den nok har bedre af kogende vand, når den skal af-bakterieres…
Last but not least: Elsker at du er blogsitter for Anette Marie!! Men det ved du jo 🙂
Blogsitter Marie
Ditte: Tusind tak og selv tak.
Sanna: Ååååårh, tak manner!
Lene: Hvid og aflang er noteret. Som i, at sådan en køber jeg ikke. Og en vaskeklud er god. Smadder. Ingen tvivl. Men, sådan helt personligt, så synes jeg min hud er pænere, glattere og blødere efter jeg har fået svampen.
PPS. HEY ALLE!! Tjek forresten Lenes hjemmeside. Duftverket.dk. Lene laver helt selv sit eget duftvoks og man kan købe det til meget rimelig pris. Det har jeg selv gjort – og det dufter faaaaaantaaaastiiiiisk!!
Ditte
Omg! Tak for fantastisk og genial blogging! 😀 Og for godt tip til fin hud!
iben
http://www.ebay.co.uk/itm/301153436913?redirect=mobile
Blogsitter Marie
Kæf’ hvor er I allesammen bare skidegode og ved ting og kommer med gode fif og råd og tips og links og jeg ved snart ikke hvad. Cool!
iben
Jeg har den grå/sorte konjac svamp. Først købte jeg en herhjemme på apoteket til 99,- men efter følgende købte jeg på ebay til 8,- og en til ca. 30,- for at kunne sammenligne dem alle tre. Vil vove at påstå at den fra apoteket og den til 30,- er af samme kvalitet. Men den helt billige er grovere i det. Den er ikke ligeså blød, men den gør det den skal. Dog vil jeg hellere ofre de 20,- ekstra og få en lækker blød svamp.
Jeg renser først min makeup af og vasker derefter med mit renseprodukt på svampen. Man skal bruge en meget lille klat produkt – win win 🙂 om morgenen bruger jeg den i badet uden rens (jeg er stoppet med at rense om morgenen – med seriøse resultater for min ellers lidt urene og fedtede hud)
Jeg køber via ebay. Den gode kvalitet er fra det sydkoreanske mærke Missha. Det er et velrenommeret brand. Men vær obs på om sælgeren er fra korea for at være på den sikre side.
Frederikke
Prøv også Karmamejus fantastiske Konjak svampe! De rykker på den blide måde altså.
Mikala
Er også lidt lun på en svamp – Dorthe, hvilken farve bruger du til din sarte hud?
Lene
Nanna, Google eBay – skriv konjac i søgefeltet! Vupti!
/Lene
Nanna Hansen
Er der nogen der gider at give et link til dem på ebay? 😀
Lene
Marie, jeg er allerede ret vild med din pen efter dine tre dage som vikar her. Må jeg også venne dig på facebook – hvis ja, hvordan?!
Kh Lene
Blogsitter Marie
Det må du da, Lene. Øhm. Jeg er venner med Anette på fb. Kan man mon finde mig sådan? Mit efternavn starter med B og slutter med N. Og der er 7 bogstaver. Hahahh. Jamen, det er ligesom en skattejagt så. Sæt i gang. Find mig!!
Dorthe
Ih så herligt at høre det ikke kun er mig som er vild fan af Konjac.
Den er virkelig perfekt til min lidt sarte hudtype og peeler perfekt og blidt. Jeg er sørme også fan – så velkommen i Konjac-klubben! 😉
Alice M
Åhhhh marienade…
Jeg er anti-skønhed og kommenterer aldrig her normalt…
Jeg har savnet dig. Pludselig var du helt væk? Kommer du tilbage til egen blog engang? Pleeeease?
Blogsitter Marie
Guuuuud, hej søde Alice. Hvor er det lang tid siden. Hvordan går det med dig? Og babyen? Ja, pludselig var jeg væk. Der kom en led ko (ja, meget undskyld, men det var hun altså) i blogland og hun og hendes følgere syntes det var sjovt at skrive ondskabsfulde kommentarer og dét orkede jeg ikke. Så jeg lukkede bloggen. Men man skal aldrig sige aldrig og måske jeg starter ny blog en dag 🙂 men indtil da, så miniblogger jeg altså lidt på facebook. Du er velkommen til at venne mig, hvis du har lyst.
Lene
Det skal prøves!
Har lige købt 3 stk på eBay – til mine to døtre og mig selv. 30 kr. i alt!
1 stk koster med fragt på netspiren 125 kr.
Blogsitter Marie
Tak for jeres kommentarer og tips om svampy.
Pernille: Ja, altså jeg renser først mit ansigt og derefter ‘svamper’ jeg huden. Jeg trykker ikke specielt hårdt, cirkler bare, altså jeg lægger lidt pres på, men jeg er sådan set (åbenbart) enig med hende der skriver beautyblog, at ansigtshuden ikke har godt af at blive skrubbet igennem konstant og hele tiden. Men det er også derfor jeg er så glad for den svamp. For det føles ikke som om man skrubber. Det er vel sådan set lidt som en vaskeklud. Tror jeg. Var det svar nok eller misforstod jeg dit spørgsmål?
christina
Nå ja og man behøver først udskifte den når den begynder at revne ellers er det en go ide at hælde kogende vand over den en gang om ugen 😉 den til kroppen holder ik så længe ca 1 mån hos mig så går den i stykker men det måske pga min hudsygdom der giver forhornet hud .
christina
Jeg har givet line teenagere en hver af de grå og skidtet virker 😉 jeg har selv været ret vild med den røde til moden hud …hmm moden jeg er i min bedste alder HA den røde er også til tør hud 🙂 og den røde fås i stor til kroppen og den er for vild ! Den lysegrønne til fedtet hud og ja den hvide til babyer og meget sart hud …den grå/sorte til udbrud altså bumset hud 😉 og ps apoteket og div klinikker føre den”originale” til 129 kr for den lille og ca 149 kr for den til kroppen HVEM SAGDE FAST ANSAT !!!! HA HA fynske kram ♥
Jette V
Matas har dem også 🙂
Birgitte B
Den fås i Magasin til 69 kr. – også på hjemmesiden, for dem der ikke bor i nærheden af Magasin 😉 har hørt meget godt om dem og overvejer en… Men den kan vist ikke opbevares på badeværelset og det er lidt nitten, synes jeg.
Rikke
Jeg har en lyserød en, og jeg har bare været afhængig af den længe 😀
Helle
Godmorgen Marie jeg har også købt sådan en konjak spoonge, i rød. Og den er helt fantastisk, bruger den dog lidt sjældnere nu. Det er fordi jeg også lytter meget til min anden skønhedsguru Lise fra BEAUTYBLOG, som ikke er udelt begejstret for al den skrubben i vores sarte ansigtshud. Knus og hav en fantastisk dag
Birgitte B
Den fås i Magasin til 69 kr. – også på hjemmesiden, for dem der ikke bor i nærheden af Magasin 😉 har hørt meget godt om dem og overvejer en… Men den kan vist ikke opbevares på badeværelset og det er lidt nitten, synes jeg.
http://www.magasin.dk/soegning?q=konjac#http://www.magasin.dk/soegning?prefn1=brand&q=konjac&prefv1=The%20Konjac%20Sponge
Pernille Sparsø
Har godt luret på de små fætre på apoteket! Skal svampen anvendes i afrensningsprosessen på lige fod med den berømte vaskeklud? Tak for et interessant og sjovt indlæg 😉
Marie-Louise Posgaard Larsen
Jeg har en i hvid. Den har jeg været glad for, men nu er den begyndt at blive hullet og smuldret, så får den ikke brugt. Har flere gange overvejet de billige fra Ebay, nu hapser jeg én i sort for lige at tjekke kvaliteten ud. 😉
Maria
Hvordan har du plads til alle de ting altså…du køber jo for vildt ind, altså ! Nok lidt som mig og mine mumi-ting…
P.S.: tænk sig at den osse er go’ ved både hunde og potteplanter ! Det er jo ren kinderæg !
Blogsitter Marie
Maria: Heheh, jeg har ikke plads til alle mine ting. Bare spørg min boyfie. Meeeeeen skal da lige siges, at den svamp ikke er særlig stor OG den har en indbygget snor, så den lige er til at hænge op på en knage. Smart!