En 2015-tendens, der kan give problemer

Hvad havde folk regnet med, når det gælder iPhone? Telefonen, vi kollektivt har besluttet at eje. Alle sammen. Og oven i købet accepteret, at den koster tæt på 6.000 kroner. Hallo, det er altså dyrt, hvis du skulle have glemt det. For ikke at tale om vanviddet i, at selvsamme telefon er forældet om et halvt år.

Den slags skaber modreaktion.

Lad mig give dig et eksempel mere: I går skrev Berlingskes Sarah Skarum på sin Facebook- profil, at Wolfords strømper blev dyrere og ringere. På samme tid. Hun har nu kastet sig over et attraktivt alternativ, og om lidt deler hun måske erfaringen med sine læsere i avisen.

Modreaktionen er for længst døbt Sympathic Prizing – en tendens, der for alvor bliver foldet ud i 2015. For når brands siger, at de interesserer sig for os, så forventer vi handling bag ordene. Herunder, at pris og ydelse/oplevelse hænger sammen, hvad enten vi taler et fysisk produkt, en wow-faktor eller en tidskrævende opskrift bag et hudplejeprodukt.

Tendensen knytter os til de brands, der gør livet en smule lettere. Som boghandleren på billedet, der tilpasser sig din situation. Eller Origins, der i kampagneperioder letter vores samvittighed og hjælper os af med affald ved at tage imod tomme emballager (fra alle mærker), og som tak giver os et fullsize produkt. Eller Kiehl’s som aldrig – aldrig – er nærig med deres prøver.  De praktiserer ’try before you buy’.

SNUP TIPPET: Tendensen har rødder i megatrenden autenticitet og bliver fodret af vores hang til snusfornuft. Hvis du vil have et par tips i den afdeling, så deler jeg ud her.  

20/01/2015
Dine, mine og vores
22/01/2015
Skru op. Skru ned. Og kom til fest

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Sanne – ;o)

    23/01/2015
  • Tænk hvis Sympathic Prizing kan gå hen og blive hypes som i-etellerandet! 🙂 Ja, du har nok gættet det, jeg har IKKE en iPhone. 😉 Jeg tror virkelig det vil skabe en binding til produktet.

    22/01/2015
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Vibe – Åh ja, en like-knap. Det var en virkelig god idé. Det vil se om kan lade sig gøre.

    @ Sanna – Det tror jeg også det gør i en række tilfælde, men ikke alle.

    @ Anne B – DÉT vil jeg lade gå videre.

    @ Marie R – Jeg har vist skrevet det før: Du ER på beatet.

    @ Else Marie Lissau – BB, billig Botox….

    KH Anette

    22/01/2015
  • Hej, det er lige mine ord. Så fint Anette Kristine Poulsen.
    Derfor har vi sat priserne ned på Botox, vi skal alle have råd, det skal ikke kun være for de få.

    22/01/2015
  • Marie Rasmussen

    Og jeg som troede at jeg var blevet nærig på mine gamle dage, det er jeg jo slet ikke …. Faktisk er jeg top moderne og udfører det hippeste at det hippeste. Jeg vil ha sympathetic prizing 🙂

    Any way, jeg oplever den skønneste service hos Kiehls Magasin i Aarhus. Ros til dem. Men de smider bestemt ikke om sig med prøverne. Ikke længere i hvert fald ….

    Ha en god aften, med eller uden iPhone 🙂
    (Jeg er uden)

    21/01/2015
  • Anne B.

    Sympathetic pricing er bare vejen frem – og jeg vil da 100 gange hellere lægge mine penge hos boghandleren på billedet end hos et stort og upersonligt kæde-koncept.
    Men altså Anette, det der med Kiehls passer altså ikke – i hvert fald ikke i Magasin Aarhus 🙁

    21/01/2015
  • Sanna

    Næh, jeg kunne også ønske mig en LIKE knap her i Beautyspace! Snusfornuft er et ord, jeg, skørt nok, forbinder med lidt støvede mormor dyder. (Hmm, hvorfra mon det der “snus” kommer ind?) Vi er nok mange, der får bildt os selv ind, at pris og kvalitet da MÅ gå hånd i hånd, når vi smider tusinder af kroner efter de “rigtige” brands… Sympathic prizing er SÅ velkomment!

    21/01/2015
  • Vibe Kjaedegaard

    God læsning, og dejlige tip, til gavn for beauty og budget.. To ting der ikke altid liiige hænger sammen som man gerne vil det 😉 TAK! Jeg savner lidt en … LIKE knap her hos dig, men det er måske bare mig? 🙂 🙂

    21/01/2015

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.