Vandland

paradise-copy1

Jeg har været i vandland. Endda et fjernt og imponerende et af slagsen, hvor 99 procent er vand og den sidste sølle procent med fast grund under fødderne. Og hold da helt op hvor var det vådt OG fedt, selvom jeg langt fra er nogen vandentusiast. Vandlandet er Maldiverne og nej, jeg er hverken mangemillionær eller overdreven luksus-sucker, men var superheldig at kunne kombinere noget arbejde med et besøg, som endte med at blive halvlangt. Heldigvis havde jeg min familie med. Jeg fandt ud af at:

• luftfugtigheden er så høj her, at solen er noget, du drikker af
• det er muligt at hoppe i baljen med hajer uden at blive spist
• det er enestående at bo på vandet (kære bankmand, bring mig en husbåd)
• marinebiologer kan holde sig smækre ved at være 4 timer under vand – dagligt
• Malé er en knallertrig lilleput-hovedstad, hvor demokrati er en svær størrelse
• ingen må tage til Maldiverne og blive på en resort-ø. Livet leves på de lokale øer.
• Angsana Velavaru og Soneva Gili er blandt de steder i verden, hvor jeg gerne vil kravle i skrive-hi. Mage til underspillet, øko-luksus-spejderlejr-stemning tror jeg ikke findes.

SNUP TIPPET: Hvis du drømmer om at falde ned i det glasklare, kropslune og himmelblå vand, så kan jeg love dig for, at det ikke behøver at koste kassen. Tjek British Airways’ direkte rute Gatwick-Male og hold øje med Thomas Cook (i flyet sad jeg ved siden af et forelsket par, som var kommet kriminelt billigt af sted til det der lignede  Interrail-priser).

NB: Stay tuned – lækker*hud*nu*konkurrencen lægges på bloggen i løbet af dagen

03/05/2010
I will be back…
10/05/2010
Vind friskere hud

Kommentarer

  • Når man kommer hjem efter sådan en tur til disse køligere himmelstrøg, så er der ikke andet for end at tænde en masse stearinlys, varme kakaoen og køre den indre film af ferieminder derinde i hjernen og hjertet…Ser dejligt ud!

    16/05/2010
  • Jette

    Total familie idyl – skønne billeder!

    12/05/2010
  • Lene

    Jubii nu kan jeg se billederne – der er åbentbart lige hul i gennem nu. Hvor ser det lækkert ud! Jeg SKAL med næste gang;O)
    PS: Søde du, enhver kan sætte sig på en tilfældig bænk og TEGNE en pil til nogle tilfældige svømmefødder og skrive “mine”. VI VIL SE DEM PÅ! VI VIL SE DEM PÅ! :O)

    11/05/2010
  • Lea

    Det er jo DÉR, lige præcis der, at vi skal hen, når der er dømt fællesbarsel – det må da være det mest perfekte! Ser SÅ SÅ skønt ud 🙂
    Velkommen hjem

    11/05/2010
  • Karina

    Arhh hvor ser det bare skønt, afslappet og lækkert ud. Gav mig faktisk et lille energi boost bare at se billederne, kunne nææsten mærken sandet og varmen.

    11/05/2010
  • Ejjj…mangler du ikke en PA??
    Det er da ren paradis og godt for sjælen!!

    11/05/2010
  • Dorthe Bloch

    Hej Anette.
    Velkommen hjem til Danmark.
    Hvor ser vandet dog fantastisk ud.
    Sikken en oplevelse. Jeg lukker lige mine øjne og drømmer mig dertil……………………

    11/05/2010
  • Nipuni Julie

    Sjovt det lige er Maldiverne du har været på, for jeg har snakket om at komme dertil i noget tid – det ser SÅ smukt ud og billederne du har lagt ind bekræfter det 🙂

    10/05/2010
  • Pia

    Ja jeg har også savnet dine input! Glæder mig til at få den daglige dosis igen!
    Hvor lang var flyveturen. Der ser meget dejligt ud!

    10/05/2010
  • Lene

    Åh mit internet er lidt ustabilt for tiden – så jeg får kun 1½ billede frem. Men det er nok til at jeg bliver SÅ misundelig. Hvis det skulle glippe med Susanne som assistent næste gang – er jeg meget gerne stand in! :O)

    10/05/2010
  • Wauw hvor fantastisk for dig og familien!!!! Kun en lille smule misundelig 🙂

    10/05/2010
  • Jeg vil også i vandland!

    Så dejlige billeder, så heldige jer 🙂

    10/05/2010
  • Heidi

    Hvor ser det fuldstændig fantastisk ud og fedt at du deler det på bloggen. Jeg snupper tipet og skal da straks igang med at undersøge muligheder!

    10/05/2010
  • …og det er jo svært at kommentere på så skønne billeder. Ser ud til at I fandt et lille stykke paradis – både stedet men også med hinanden 🙂

    10/05/2010
  • Charlotte

    Hej Anette,
    Jeg tænkte jo nok, at I havde været afsted på en overlækker tur. Ser super fantastisk ud. Du har været savnet her, så jeg er glad for at have dig tilbage uden manglende lemmer efter hajbid….
    KH Charlotte

    10/05/2010
  • Iiiih, hvor er det dejligt at have dig tilbage igen – har ikke kun savnet DIG, men også dine skønne sager her på bloggen. Der har simpelt hen dagligt manglet en beautyspace.dk-mail i min indbakke!

    10/05/2010
  • susanne

    Hold da op hvor lyder det bare skønt. næste gang du skal på tur kan jeg godt assistere dig 🙂 Har massere af gode ider.

    10/05/2010
  • susanne schultz

    Velkommen hjem
    Nu må du godt komme igang med nogle nyheder.
    🙂 Savnet dig

    10/05/2010
  • Susan

    Og her har vi lige fået det fineste Lalandia i Billund…. 😉
    Velkommen hjem, vi glæder os til nye tips, tricks og trends på bloggen 🙂 Og PS: superflotte foto!!

    10/05/2010
  • Åhjj, det er dér, du har været. Hold op, hvor ser det tæskelækkert ud. Jeg er grøn/blå/gul af misundelse, men hvor jeg under dig og dine kære det. Jeg tager lige en indånding sommer, inden jeg hopper ud i det kolde, danske vejr. Velkommen tilbage – håber, du er ladet op 😉

    10/05/2010
  • Velkommen tilbage til det kolde nord…
    Det ser for lækkert ud – drømmer også om en rejse med sol, vand og varme…

    10/05/2010