fbpx

Anti-praktisk våben

Boy de var hemmelighedsfulde og helt oppe at køre. Louboutin. Da de skulle fortælle, at der kom en ny neglelak. Det er i sådanne situationer, at jeg trækker vejret dybt for ikke at virke overbærende. Nye negle brands, nye konsistenser og især nye farver til fingerspidserne er nemlig hverdagskost. Uanset om du går en runde i Magasin eller sidder ved mit skrivebord. Nåmen jeg lyttede pænt på historien om den nye skat. For med en pris på 335 kroner flasken, så er det vel en slags miniskat. Jeg indrømmer da også, at flasken opgraderer mit skrivebord. ‘Guuud hvad er det for et smukt, sylespidst våben?’, spørger folk, der kommer forbi.

Lad mig sige med det samme: Der er ikke for fem øre praktik i den flaske. Når du skruer hætten af, sidder du med et 20 centimeter langt låg, der vejer så meget, at det er svært ikke at blive træt i hånden. Og hvad gælder indholdet, så havde jeg ikke de vilde forventninger, for de sidste to år er der kommet virkelig mange fine neglelak-kvaliteter. Det er et område, der bliver udviklet konstant.

Men.

Så sker der det fuldstændig uventede. Lakken glider nærmest magnetisk på, som var det oliemaling (der jo altid fæstner meget bedre end vandmaling). Og med en farvemættende intensitet, jeg ikke har set før – bortset fra professionelle Shellac og lignende. Med samme højglans og farvemætning har det enkle strøg, jeg lavede på én negl ikke ændret sig i fire dage. Overhovedet. Selv siger Louboutin, at ét strøg svarer til 20 lag almindelig neglelak (uha).

I øvrigt: Hvis du tænker why neglelak, så er det fordi, Louboutins inspiration til de røde såler netop kom fra lak. Han malede sin første sål med rød neglelak. Premieren er i dag den 1. august, og du skal i skoafdelingen hos Louboutin selv (Grønnegade, Kbh. K) for at få neglene i den røde debut.

SNUP TIPPET: Mens alle andre er på ferie, kan du vinde nogle af mine yndlings-hårting hos Julia Lahme i dag. Det er nu, der gælder.

@Beautyspace på Instagram

31/07/2014
VIND!
03/08/2014
Jeg tror måske, du vandt

Kommentarer

  • Christina kragh

    Sånen’vil jeg gerne eje

    04/08/2014
  • Anja

    Hvordan er lakkens kvalitet sammenlignet med lakker af andre brands? Er den virkelig så meget bedre i forhold til fx Dior og OPI, som jeg altid bruger?
    – hvor mange ml. får man for 335,-?

    04/08/2014
  • @ Mette V – Åhhh, stik mig sådan en Louboutin opsparing også. Hvor er du fremtidsfornuftig.

    @ Helle Rick – Det ER også meget (du kan jo få 3 Tromborg, FNUG eller Essie lakker for den pris). Men jeg må gentage, at kvaliteten ER for vild.

    @ Marlene Høj. Ha – måske.

    @ Blisstza – Det er det nemlig.

    Stor hilsen Anette

    03/08/2014
  • @Amira – Mig bekendt følger der heller ikke tvang med.

    Stor hilsen Anette

    01/08/2014
  • Ikke på VILKÅR om jeg nogensinde ville give så meget for én mini flaske neglelak :O

    01/08/2014
  • @Gigi – Ha, ja. Man får på en mere lidt en 3-i-1 løsning (håndvåben, lak og noget anderledes at se på).

    @Lene – Eller man ku’ få hjælp til at smøre på.

    @Marie R – Bedre med neglelak end så meget andet. Det ved du ;o)

    Stor hilsen Anette

    01/08/2014
  • Wow 335 kr. for en neglelak!.. Men jeg ville bestemt ikke have noget imod, at have den stående på mit sminkebord, det er jo næsten en skulptur 🙂
    – Blissitza.dk

    01/08/2014
  • Marlene Høj

    Mon man får en bøde for overtrædelse af våbenloven, hvis man bliver stoppet af politiet med den lak i tasken?
    Jeg synes også at prisen er lidt pebret…

    01/08/2014
  • Helle Rick

    335 kr for en lille bitte neglelak i smuk indpakning, det er lige i overkanten – men det er nok bare mig der er nærig på det punkt 😉

    01/08/2014
  • Jeg har en lille æske med min Louboutin opsparing til Ron Ron (85 mm) der kommer i sort ruskind liiiige om lidt. Det lyder til der lige skal 335,- ekstra oveni bøtten når den skal med til København og hente de velfortjente stilletter 😉

    Kærligst,
    Mette

    01/08/2014
  • Marie Rasmussen

    Ej altså Anette – det kan du ikke være bekendt. Jeg har netop besluttet mig for ALDRIG MERE at købe neglelak. I stedet for vil jeg bruge mine “neglelak-penge” hos en proff. og dermed altid have fine præsentable negle. Men nu frister du jo igen … nå, men så er det jo nu jeg må vise lidt mere rygrad end det en regneorm kan diske op med 🙂

    God weekend 🙂 🙂 🙂

    01/08/2014
  • Lene C

    De er da super cool! Godt man kun har ti negle hvis man ligefrem bliver træt i hånden 😉

    01/08/2014
  • Haha – ja det måtte jo komme, med den baggrundshistorie, sålerne har! Jeg sidder lige nu og tænker, hvad det mon var for en lak, CL oprindeligt brugte til at smøre på prototypen? Det forbliver jo nok en dybt bevaret hemmelighed! 😉
    Man kan jo godt blive nysgerrig efter at prøve lakken efter din beskrivelse af dens egenskaber, meeeen – 335 kr. for en neglelak er måske lige i overkanten? På den anden side set – man får jo det perfekte våben til håndtasken med i købet, så måske ikke så dårligt et køb alligevel? 🙂

    01/08/2014

Hop med på Beautyspace-holdet
- kvit & frit

 
Find ud af, hvad der dokumenteret virker på din hud,
undgå fejlkøb og få adgang til de opdateringer, beauty-boxe,
hvad-virker-guides og den skønhedssnak, der positivt gør en forskel.
 
JA TAK - STIL MIG STRAKS VIDERE

Velkommen til Beautyspace - tilmeldingen lykkedes!