fbpx

Hvor bange er du?

idag

Skræmmemidlet er fæle parabener, skadelige parfumer og andet skønt stads, som får bank i pressen. Og misforstå mig ikke. Det er godt, at nogen holder nogen i ørerne. Men. Det er naivt og letkøbt, når parabener ensidigt udråbes til banditter på Gadaffi-niveau. Konserverende parabener er en nuanceret suppe, og hvis du vil have en erklæret duer-ikke holdning, så lad i det mindste the one and only (og i øvrigt øko-elskende) Helle Forums ord sætte tingene i perspektiv. Forleden så jeg igen-igen, hvordan fravalg af parabener fik en uvildig kemiker helt op af stolen. En meget kendt creme havde nemlig erstattet med to andre ‘svært allergifremkaldende’ stoffer, som kemi-damen sagde. En anden big time misforståelse er listen over EU’s 26 parfumestoffer, som konsekvent bruges som en kulsort fri-mig-fra-det-onde-liste. Hvorfor er der aldrig nogen, der genfortæller, hvad Astma-Allergi Danmark også siger? Nemlig at allergirisiko opstår, når du udsætter dig for store doser af ét bestemt stof. De famøse 26 stoffer har tidligere været meget brugt, men er det ikke mere ifølge AA, og for langt hovedparten af andre parfumestoffer gælder, at de er præcis lige så allergifremkaldende, hvis du bliver udsat for dem i større mængder.  

SNUP TIPPET: Igen. Producenter skal holdes til ilden, og jeg anbefaler varmt bogen ‘No More Dirty Looks’ af Siobhan O’Connor. Men jeg bliver så træt, når det altid skal handle om  ‘vogt dig for farlig ammunition i din krigsmaling’. Skyts, hvor det altid lurer under overfladen, at skønhedspleje er noget unødigt stads. Noget, kvinder og pigebørn forlyster sig med i forfængelighedens  klamhed. Eller hvad?  Så altså:  jo mere du udsætter dig selv for det samme stof (i mad, parfume, what ever), jo højere er allergirisikoen (jeg har eksempelvis en far, der er allergisk overfor Gl. Dansk. No kidding). Men det er det.

NB: AND THE WINNERS ARE De 10 glade Armani-vindere blev: Brinja, Ursula, Rikke R, Annemarie L Schuster, Jess K, den te-slubrende Marie, Anna, Mandy, Tine B Jensen og LavendelSend fluks adresser til open-mind@mail.dk

26/02/2011
Oscar-gæsteblogger Ole Henriksen
01/03/2011
Frynsetips til dig… fra en kender

Kommentarer

  • Super fin artikel! MEN æææv jeg vandt ikke, trængte ellers til opmuntringen 😉 Kigger ind dagligt, det er nu også en god opmuntring.

    Smil herfra

    02/03/2011
  • Rikke

    Det var dog helt fantastisk…JUBIII

    02/03/2011
  • GUD hvor er jeg heldig!!! tusind tak 🙂

    01/03/2011
  • Patrycja

    God og overskuelig artikel. Er selv super obs på alle stoffer m.m. da jeg ammer og vil nødigt overføre noget snask til junior. Men ved at fjerne parabenerne fra kosmetikprodukterne er man jo nødt til at tilføre nye konserveringsstoffer – og deres bivirkninger kender vi jo ikke til fulde endnu. Hvad er mere farligt?

    01/03/2011
  • Sine

    Kunne ikke siges bedre. Jeg synes ikke vi skal være så bange for parabener, som er et gammelt og kendt konserveringsmiddel. Om 10 år er det garanteret de “rene” konserveringsmidler firmaer bruger nu, som skal skældes ud.
    Rigtig god blog:-)

    01/03/2011
  • Tak for en fin artikel. Jeg orker ikke at være hysterisk og bange, for så kunne man jo for pokker ikke lave andet. Jeg tager den i hvert fald lidt med to i forhold til hele det der parabene/allergi/etc show. Ikke at jeg ikke tænker mig om, men jeg er bare ikke hysterisk med det!

    01/03/2011
  • Tak for den gode artikel (Helle og Anette)
    Jeg læste også med stor læselyst den første artikel (tænk var det i 2006?) og dengang printede jeg den ud og nålede den op på opslagstavlen. Denne opdaterede artikel kommer også op at hænge, for det er vigtigt at vi som forbrugere og forhandlere af kosmetik ved bedre og kan slå myter ihjel (de har det nemlig alt for godt i denne branche)
    1000 tak for formidlingen
    :-Daniela

    01/03/2011
  • Pia

    Åh hvor et godt indlæg!

    28/02/2011
  • Lene

    Ja det er synd med den Gammel Dansk – men det underbygger din teori om at hvis man udsættes for det samme stof igen og igen – kan man udvikle allergi:O)knus fra Lillesøs

    28/02/2011
  • Joan

    Tillykke til vinderne og tak for pissegod læsning!

    28/02/2011
  • M

    Weeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeehuuuuuuuuuu!!!!!!!! Klem fra M

    28/02/2011
  • Tak tak og atter tak for en skøn blog, med altid gode tips!

    28/02/2011
  • Ja, det er en jungle…jeg bruger ikke så meget, mine børn er voksne…ellers ville jeg gå vildt meget op i det. Mht DAMP m.m. så joker jeg lidt med den, der kommenterede 🙂 ..jeg tror SÅ meget dårligdom – og lægedom kan komme fra den kost, den mad vi spiser. 🙂

    28/02/2011
  • susanne

    Fantastisk læse stof mange tak

    28/02/2011
  • Tak for et super indlæg – altid rart at få udvidet horisonten lidt 🙂

    28/02/2011
  • Hurra for Anette!! You go girl! SÅDAN! Det er da noget så trist at høre folk fordømme ting uden at undersøge dem. Godt at du bringer det frem. MERE AF DET!!

    28/02/2011
  • Jette

    Super god artikel!

    Surt at være allergisk overfor Gammel Dansk :o).

    28/02/2011
  • Interessant artikel, og dejligt med et lidt anderledes syn på problematikken.
    Og så tillykke til vinderne. 😀

    28/02/2011
  • God artikel og lidt af en øjnåbner. Har faktisk aldrig tænkt over det på den måde.

    28/02/2011
  • Susan

    Jeg synes at snakken omkring de 26 deklarationspligtige duftstoffer har taget en ret ensidig drejning… De bliver ret konsekvent kaldt for allergifremkaldende så det fremstår som om man bliver allergisk af at bruge de pågældende produkter der indeholder dem. Det er de 26 identificerbare duftstoffer som man, hvis man er duftstofallergiker, heldigvis så har mulighed for at undgå. Det er på nøjagtig samme måde som med fx mælk og nødder!
    Det er tænkt som en hjælp, og ikke som en advarsel til alle de der i forvejen ikke har et problem. Der er potentielt en risiko for at blive allergisk overfor hvad som helst – og ja – også Gammel Dansk 🙂

    28/02/2011
  • Ja, og det er trist, at alle parabener skæres over én kam, når de omtales i pressen. Parabener er jo en nuanceret størrelse, og der findes mange varianter til forskellige formål. Nogle parabener er helt, helt frikent for enhver mistanke for noget som helst, og alligevel skrives der altid blot “parabener” i pressen. Det er desværre misvisende og med til at vildlede forbrugerne og skabe et skræmmebillede.
    Nina, http://www.fagbladetkosmetik.dk

    28/02/2011
  • Jeg kan få udslæt og grimme knopper af al den frygt vi bliver fyldt med om alt lige fra mad til ja, makeup.

    Jeg læste denne artikel, som fik mig til at le http://rokokoposten.dk/2011/02/04/eksperter-er-enige-alt-giver-kr%C3%A6ft/
    (den er naturligvis ikke sand)

    28/02/2011
  • Sikke en spændende artikel! Og dejligt forfriskende med et nuanceret syn på parabenerne.

    28/02/2011
  • Godt brølt løve! Jeg kunne ikke være mere enig.

    28/02/2011
  • Siger også tak…blev rigtig meget klogere på paraben-halløjet.

    28/02/2011
  • Metteline

    Tak for et godt indlæg, Anette – hvor er det godt med nogle nuancer i paraben- og tilsætningsstoffer-debatten! Konklusionen må vel være ‘Alt med måde’ – som i så mange andre sammenhænge.

    28/02/2011