fbpx

Giv mig et alternativ til Botox

Det er væltet ind med mails efter fredagens indslag. Blandt andet skrev Pernille: Efter adskillige Botox-skud i panden forsøger jeg nu at finde alternativer og har kastet mig over ALT-massagen. Den er fin, men mine stærke muskler gør, at de sejlivede 11-taller konstant lurer i overfladen. Jeg tænker, at micro-current er løsningen, men du havde tre forskellige løsninger med på TV. Hvad er bedst?

Alle tre fra i fredags giver den effektive lavfrekvente strøm. Den, hvor ansigtsmusklerne og bindevævet får en omgang fitness, så huden svarer igen ved at bliver fyldigere og mere mæt. At strømmen virker, har dr. Nicolas Perricone skrevet bøger om, og herhjemme er professor og hudlæge Peter Bjerring en varm fortaler. Caci er det apparat, Perricone anbefaler – jeg synes imidlertid, det er svært at arbejde med, fordi der kræves serumfylde vatpinde (‘hva’ er det for en pony-maskine, du sidder med’, spurgte manden i mit hus). Jeg synes, det er enkelt at bruge både NuFace og Tua Spa.

SNUP TIPPET: Jeg er vild med tanken om at pumpe muskler frem for at lamme. Ok, det har jeg sagt før. Men altså, er det ikke herligt, at de celler, der er ansvarlige for produktionen af kollagen (altså hudens springmadras af protein) øger deres aktivitetsniveau med 60 procent (i følge Perricone), når vi sætter strøm til? Husker du i øvrigt Rubinsteins Elisabeth Sandagers skønhedstips? Ét af dem var strøm!

NB: Men hånden på hjertet…så kan intet alternativ give en 100 procent glat Botox-glat pande. Du kan dog komme virkelig langt og med et imponerende resultat, når det gælder hudens kvalitet. Smut på biblioteket og læs kapitlet ’Skudt i hovedet’ i den her, hvis du er i tvivl.

FOTO: Dygtige Katrine Hertz Mortensen dirigerede slagets gang i fredags på TV2.  

@Beautyspace på INSTAGRAM // Beautyspace på Bloglovin’ // Beautyspace på Facebook

15/07/2013
Strøm på Go’ Morgen Danmark
17/07/2013
Ekstra øjenvipper – sådan

Kommentarer

  • Christina

    Tak for en fantastisk blog…:-)

    Hvis du havde valgt at spendere omkring 2000 kr. på dit ansigt, ville du så vælge NuFace, Tua Spa eller EGF bioeffect 30 Day Trearment?

    Ja, jeg er endnu ikke nået der til, hvor jeg elsker mit 11-tal…;-)

    Mange hilsner Christina

    17/07/2013
  • DorteD

    Jeg har netop læst om en skønhedsolie, der er bedre end Botox, i hvert fald i henhold til en artikel fra Huffingtonpost – lyder ikke dårligt vel? Se hele artiklen her: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10151732092267349&id=217302712348

    16/07/2013
  • @ Rie – jeg tror på 2 ting: 1) at forfængelighed har en vis berettigelse 2) at folk der hviler i sig selv er raskende lækre. Udvendigt som indvendigt.

    @ Gitte Jensen – 100 pct. enig.

    @ Sanne – spændende. Hold mig endelig informeret.

    Stor hilsen Anette

    16/07/2013
  • Og her kommer så min indrømmelse: jeg har investeret i Derma Wand fra TV-Shop. Men går ud fra at den gør det samme som dine elektriske maskiner. Er på internetnas i søsters sommerhus. Vi har to små huse lige ved siden af hinanden. 🙂

    16/07/2013
  • Hydra Lift behandlingen fra Guinot virker fantastisk. Især hvis du booster virkningen ved at få 3 behandlinger på 3 uger når du starter op. Her arbejdes med muskelstimulering/bodybuilding af muskler med micro strøm. Virker både opstrammende på vævet og giver volumen.
    En klar favorit hos jeg 46-årige kosmetolog 🙂

    16/07/2013
  • Rie

    på et tidspunkt må man opgive og elske sit 11 – har hverken råd eller tid 😉

    16/07/2013
  • @ Dorte Daugaard – du har fuldstændig ret mht. Brad Pitt. Faktisk er der mange, som får mere klædelig kant med alderen. Liz Hurley er et andet eksempel …og Helena Christensen.

    @ Stinna – huden påvirkes når vi blinker og sådan skal det være. Du kan mætte den, så den ser gladere og tilfreds ud. Du kan låne min bog Flot hud uden hokuspokus på biblioteket.

    @ Birgitte B – du ER bare forud på point. Sæt pris (og ikke strøm) på det!

    Stor hilsen Anette

    16/07/2013
  • Jeg tror hverken jeg hopper på botox eller det der strøm. Jeg synes ikke rynker er ‘farlige’ – men jeg kan også se, at arvemæssigt, så er jeg lidt heldig. Plus at jeg ikke har dyrket solarium og røget, da jeg var yngre 🙂

    16/07/2013
  • Mange tak for en fantastisk blog – jeg synes du skriver så mange spændende ting.
    Jeg har netop lige set et billede af mig selv, hvor jeg kan se at rynker i øjenomgivelserne kommer snigende! Jeg fylder snart 24, så jeg synes det er en smule tidligt. Kan du anbefale en specifik øjencreme, eller er der intet at gøre ved det? 🙂

    igen, tak for en fantastisk blog!

    Hilsen Stinna 🙂

    16/07/2013
  • Dorte Daugaard

    Det kan selvfølgelig være, jeg skifter mening, hvis jeg pludselig får en masse dybe furrer i ansigtet, men jeg forstår bare ikke det med botox’en.
    De fleste amerikanske skuespillerinder ser jo efterhånden helt vanartede ud – og ikke mindst ens ud, fordi deres individuelle træk forsvinder…synes de mon virkelig selv, at de ser smukke ud sådan?

    Har lige set World War Z med Brad Pitt. Jeg har aldrig været særlig vild med ham, men har faktisk aldrig fundet ham mere sexy end som zombiedræbende familiefar med rynker om øjnene!

    Måske er det bl.a. noget med, at jeg selv er blevet mor – men synes, han var helt fin med de rynker 🙂
    (Åbenbart så fin, at jeg må skrive om det både her og hos Julia Lahme) 🙂

    16/07/2013