fbpx

Coffee, tea or me?

Åh, den gamle stewardesse-joke. Kender du den? Sig ikke, det bare er mig, der kender den. Den er relevant, fordi det skal handle om te. Pukka te. Sebastian Pole er nemlig i landet – urtenørd, herbalist og mand bag Pukka. Og han er typen, der mener det. I aftes indledte han sit foredrag i Aarhus med fem minutters guidet meditation. Nøj, hvor ville jeg gerne have haft ham med hjem. Forestil dig en dyb britisk stemme, der lyder: Close your eyes. Feet on the ground. Feeeel that ground. Feeel your feet, now your ankles…og så videre.

Sebastian Pole har udgivet al sin plantekærlighed i bogform, har egen klinik, og på spørgsmålet om, hvilke fejl han ser flest af os begå, lød svaret:

1)  For mange mennesker går på kompromis 2) For mange glemmer at passe på sig selv 3) For mange lever for langt fra naturen og pakker reflektionsevnen væk

SNUP TIPPET & ET PAR FEDE PROCENTER: Jeg er ikke den store te-drikker, men det kan jeg love dig for, han er. Og hvis bare halvdelen af mandens passion er i de tebreve, så er det ikke skidt. Udover den obligatoriske hudnødvendige grønne te, har han fået mig på kanelvognen (kanel er i øvrigt det bedste blodsukker-regulerene drug, der findes). Der er Pukka-procenter her (10 pct.), hvis du skriver ’jeg elsker Pukka’ i bemærkningsfeltet – og nej, det er ikke mig, der har fundet på den sætning. Det er sjovt nok Pukka.

NB: Jeg spurgte Sebastian Pole, om han også drikker kaffe. Svaret var nej – fordi det gør ham for hyper. Men der er intet galt med kaffe, forsikrede han. Og det var godt sagt, hvis du spørger mig.

Følg @Beautyspace på Instagram ** på Bloglovin ** Eller haps bloggen direkte til din indbakke ** Og nix weiter

19/11/2013
Tak
21/11/2013
Hun ville ha’ elsket ham

Kommentarer

  • Jeg elsker Pukka. Er fan af te!

    23/11/2013
  • Jeg er hverken den store kaffe- eller tedrikker, men når der endelig ryger noget ned, så er det oftest Pukka.
    Vil egentlig godt blive bedre til det, for det er ret så hyggeligt. Især på denne årstid.
    Har netop vundet et gavekort til Sing tehus, hvor jeg og 3 andre får serveret 7 forskellige kopper te, så der kan jeg starte med at øve mig 🙂

    21/11/2013
  • @ Cecilia – En te-bar. Hvor tjekket.

    Stor hilsen Anette

    21/11/2013
  • Cecilia

    Jeg har indrettet en del af mit køkken til at være en te-bar, med et værdigt og velassorteret udvalg af urtete. Især fra Yogi, hvis små budskaber på tebrevene, jeg elsker. Der er også kaffe, men det er kun til mine gæster. Jeg har det som hr. Pole, jeg bliver også hyper, pga. min sensitivitet. Til gengæld er jeg afhængig af meditation, og at leve mit liv efter mit hjerte, reflekteret og i kærlighed til min krop.

    21/11/2013
  • Rie Randers

    Jeg elsker Pukka! Og drikker det lige nu 🙂

    20/11/2013
  • Sidse Pipi

    Ha ha nej den havde jeg aldrig hørt:-)
    Hvad Pukka angår så er indholdet for mig lige så skuffende som emballagen er fin og smuk. Jeg har altid syntes at thebreve er en dårlig og dyr løsning, men jeg er jo også en gør det selv nørd og ikke den rette at spørge om det.
    En god øko kaffe med fed piskefløde det er da bare himlen.
    Så hurra for kaffe.

    20/11/2013
  • Jeg er bestemt også mest kaffedrikker, men har Pukka Revitalise (med kanel) på hylden. Tænker altid på Pukka som Millionøse Te – fik den serveret første gang til Millionøse-arrangement, den gang de stadig fandtes og så er emballagen så fin!

    Med hensyn til joken har jeg overværet noget tilsvarende. Da min veninde og jeg var unge og arbejde i Empire (biograf, Leicester Square, London) var vi en del ansatte, der fik undervisning af en brandmand, så vi vidste hvad vi skulle stille op i tilfælde af emergency (brand, bombetrusler m.m.). Vores kvindelige manager kiggede ind og var pludselig ukarakteristisk flink og feminin, da hun spurgte brandmanden Coffee or tea? Yes, vi mente bestemt vi hørte det verbalt usagte “or me?”
    Og det blev en stående joke.
    Og vi var nok også ret sure over ikke at blive budt på drikkevarer. Personalepleje var der ikke så meget af.

    20/11/2013
  • tonie

    Joken er også brugt eminent sjovt i filmen Working Girl, hvor Joan Cusack byder velkommen til kontoret til en meget, meget smækker Harrison Ford med ordene, sagt på det bredeste staten island-newyork’ske, man kan tænke sig: “Can I get you anything? Coffee (udtalt kåååårfi), tea… me? Bare lidt lidt bonusínfo – fra en, der drikker helt forbudt kulsort te med mælk 🙂

    20/11/2013
  • Jep, og jeg holder fest med halvtredsertema! 🙂

    20/11/2013
  • Til jer kaffe-elskere og te-skeptikere: Prøv Pukkas sorte Licorice & Cinnamon. Den er ÅNDET god. Kraftig og fyldig og næsten dessert-agtig lækker.
    Hvis I vil have koffein-smæk, så prøv Acti Green – grøn te i små pulver-breve. Så vågner man 😉

    20/11/2013
  • @ Charlotte K – Dét er du ikke alene om at sige.

    @ Jette V – Jeg er ikke ekspert på kvalitetsforskellen på grøn te. Men vi skal ha’ den. Hver dag. Så meget ved jeg.

    @ Rikke – I hvert fald dedikeret og en med hjemmearbejdet i orden mht. videnskabelig dokumentation bag anbefalingerne.

    @ C – Jeg vil også til at stræbe efter den fornuftige fordeling. Fra i dag af.

    @ Kiss J – Åh, har du været stewardesse. Det var min STØRSTE drøm fra jeg fra 12 til jeg var 19 faktisk. Men var for lille og for tyk.

    @ Anette J – Haha, nej den kræver lukket mund.

    @ Birgitte B – Smiler (også hos os).

    @ Marie R – Hvilken te anbefaler du så?

    @ Ulrika – Jeg ELSKER citrongræs, så den du nævner skal jeg ha’ prøvet.

    @ Sanne – Det må være skønt med sådan en rund festdag.

    Stor hilsen Anette

    20/11/2013
  • Jeg kender den godt, stewardesse vitsen, men jeg er jo også snart ÆLDgammel – bli’r 50 på tirsdag, suk! 😉

    20/11/2013
  • Ulrika

    Sidder lige nu her med en Pukka lemongrass & ginger, plus en Pukka green chai, de virker vildt godt sammen.
    Jeg er den største kaffedrikker, men om aftenen skal jeg have mit te, og jeg tror jeg ejer næsten alle de Pukkaer der findes.. 😉

    19/11/2013
  • Marie Rasmussen

    Kendte ikke joken …. kender til gengæld godt en god kop the. Er kaffe-freak, men er blevet rigtig glad til en god kop the i ny og næ. Pukka har jeg ikke prøvet endnu, men det VIL jeg 🙂

    19/11/2013
  • Birgitte B

    Jo jo, den joke bruger vi også stadig her hos mig 😉

    19/11/2013
  • Anette j

    P u k k a s rosemist er nu også god – bør ikke drikkes

    19/11/2013
  • Kiss Jacob

    Anette.. DET ER INGEN JOKE. Jeg har været Stewardesse i 10 år – jeg ved det 🙂
    Nårmen jeg drikker en pakke Pukka (hvis man kan sige det) på 14 dage. Teen er god og designet på pakkerne er så dekorative… 🙂 Jeg skal da købe hans bog. TAK for info….

    19/11/2013
  • C

    Jeg kendte faktisk ikke stewardesse-joken, men det er nu ikke så underligt taget i betragtning, at jeg aldrig har fløjet! 😉 Jeg er selv inkarneret kaffeholiker, men efterhånden består mit daglige indtag nok af 2/3 kaffe og 1/3 te, og jeg vil nødigt undvære nogen af delene! Min favorit-te lige nu er sjovt nok en jule-te med bla. kanel.. den er SÅ hyggelig! 🙂

    19/11/2013
  • Tanya

    Haha, dejligt for alle jer kaffeelskere! Og dejligt at du, Anette, rapporterer fra tefronten også, selvom det ikke er … nåja, din kop te 🙂
    Jeg æææælsker te, og helst den urtede slags, så er klart pukka-fan! (Og yogi, og også den billige pebermyntete fra supermarkedet, og faktisk alt der ikke indeholder for meget sort te) <3

    19/11/2013
  • Rikke

    Han lyder som en mand med gode værdier. Ham gad jeg godt have hørt…

    19/11/2013
  • Jette V

    Ja pyha for kaffen da :)…. Til gengæld skulle man nok prøve noget mere seriøst grøn te end de tebreve, vi har på kontoret. Jeg er ikke sikker på at det er den helt ægte vare….

    19/11/2013
  • CharlotteK

    GUDSKELOV at kaffe er helt i orden:-)

    19/11/2013