fbpx

Cremeglad dame

Lørdag på Beautyspace er sådan en mød-fede-mennesker-dag. Bare kort. Og måske ikke hver lørdag. Men næsten. Fælles for dem jeg præsenterer, er, at de brænder helt ned i storetåen for det, de laver – og så får de kun ét eneste spørgsmål. Nemlig hva’ man ikke kan betale dem for at lade være mere.

I dag er det Andrea Elisabeth Rudolph, som sejt nok lige har hevet prisen hjem som årets Magasin-gazelle. Indkøberens ord lød: ”Årets gazelle har de seneste år vist sig som en fighter, én som fastholder brandets DNA og ikke viger fra det, én som sikrer en stærk og solid udvikling, én som sparrer og lytter og ikke mindst én, som sikrer et højt aktivitetsniveau i vores forretninger”.

På spørgsmålet om, hvad man ikke kan betale Andrea Rudolph for at lade være med, lyder svaret:

”Jeg vil aldrig stoppe med at have en holdning. En holdning til kemi, natur, økologi, ingredienser, konsistens og effekt. Jeg elsker at fordybe mig i udviklingen af nye produkter og teste mig frem, indtil jeg står med et yndlingsprodukt i hånden. Den kreative og legende proces vil ingen kunne holde mig fra.”

Du finder mere om Andrea og Rudolph Care HER. Eller på Instagram HER.

03/10/2014
Pink problemer
06/10/2014
Maries postkort fra verdens bedste by!

Kommentarer

  • Ja hun har gjort det godt. Og at hun så optræder her hos dig som værende et “fedt menneske” man skal møde er da ENDNU bedre – det sagde man da ikke nej til sådan lige.. hvis man var mig.. gad godt være et fedt menneske… som man siger.

    24/10/2014
  • @mettevinter du er velkommen til at kontakte WEGA Beauty for yderligere information ang. Codage. Vi vil elske at hjælpe 🙂 sales@wegabeauty.dk

    06/10/2014
  • Nu er jeg lige så fræk at spørge om noget på dette indlæg, som ikke har noget med det at gøre. MEN.
    Jeg så dig i tv i morges og hoppede op og ned mens jeg råbte til min kæreste: “Det er Anetteeee”. God start på dagen at hoppe lidt.

    Anyways. Jeg har købt en lille 10 ml Codage serum no. 2 for en matteret hud og anti-fedt. Men mit spørgsmål er, om du tror de kan lave en endnu bedre serum til in hud, hvis den er customized? Eller om denne er spot on? Og HVIS man kan få en bedre ved at customize – hvor finder jeg det henne?

    Kærligst fra Mette

    06/10/2014
  • Kiss Jacob

    Dejlige sager…

    05/10/2014
  • Bente M.

    Gazelle-prisen er fuldt fortjent, lige som “ildsjæl-prisen” ved Danish Beauty Award i foråret. Man kan kun beundre Andrea for hendes holdninger og for, hvad hun har opnået trods modstand (misundelse?) i starten.
    Og så er det jo skønne produkter og behandlinger, som varmt kan anbefales. Jeg er i hvert fald blevet afhængig!

    05/10/2014
  • @ Mette Emilie – GODT den nåede frem.

    @ Jette V – Du kan glæde dig MAX. Det er massage, massage, massage og mere massage. Jeg vil også…

    @ Helle A – Må man sige.

    @ Tina Nymann – Ja, tjek hende ud på Instagram, hvis du er der.

    Stor hilsen Anette

    05/10/2014
  • Mette Emilie

    Hun er sej og jeg har stor stor respekt for hende – og al det hun har opnået med sit beauty-mærke. Men for Søren, hvor føler jeg mig også heldig over, at jeg fandt min vej frem til din blog. Igennem dig er jeg blevet så meget klogere på “creme-området”. Og så har jeg lige modtaget månedens bogpakke fra Beautyspace og med den i hånden, er man ikke i tvivl om, at du vil dine læsere det bedste. Tak for din indsats. Kh Mette E.

    04/10/2014
  • Jette V

    Jeg kan godt lide det hun og hendes brand står for – og glæder mig til jeg skal prøve hendes 90 minutters signaturbehandling om 14 dage hos Naturskøn :)!

    04/10/2014
  • Helle Andersen

    Skøn naturlig skønhed, absolut også forbilledlig i den henseende.

    04/10/2014
  • Lækker vinder:-)med gode holdninger til skønhed….

    04/10/2014

Hop med på Beautyspace-holdet
- kvit & frit

 
Find ud af, hvad der dokumenteret virker på din hud,
undgå fejlkøb og få adgang til de opdateringer, beauty-boxe,
hvad-virker-guides og den skønhedssnak, der positivt gør en forskel.
 
JA TAK - STIL MIG STRAKS VIDERE

Velkommen til Beautyspace - tilmeldingen lykkedes!