De 3 ting fra TV2 med her-og-nu virkning

Din massør, kosmetolog og frisør er heldigvis atter åben – jeg linker til nogle af de bedste behandlinger om ikke så længe.

Alligevel ser vi på skønhedsområdet en direkte parallel til den blomstrende selvforsyningstrang, til pausen – for nogen en pause, absolut ikke for alle – hvor de klassiske skønhedsdyder bliver dyrket for fuld skrue: De tre m’er med manicure, massage og masketid. I går gik snakken på tre ting, der gør en umiddelbar forskel, og som alle kan gøre derhjemme:

Drop lak, hvis den er helt gal: Vi har talt meget om forvaskede hænder og sprittør hud, men neglene har heller ikke haft en fest – for mange flager og knækker de. Og er tørre pga. den ekstra vandkontakt. Løsningen er at huske handsker i alt fra have/altanarbejde til Ajaxvand, og så vil en god negleolie gøre positiv forskel for de fleste. Hvis man vel at mærke husker at bruge den en til to gange om dagen. Med god, mener jeg en, hvor oliemolekylerne er så små, at de kan trænge ned i neglen, så den udover fugtforseglet også bliver smidig og dermed ikke knækker som en tør gren. God negleolie finder du hos Bazaar, CND og Herôme.

Du smører den på langs neglebåndet, masserer olien ind på hele neglen og husker, som tidligere nævnt og vist på Go’ Morgen Danmark, at pensle tippen af neglen, så der løber en anelse ned bagved (svær med meget korte negle, I know).

Står det helt slemt til, så fil dine negle korte, undgå lak og ty til en keratinbehandling, som virker SOS-lappende. Ikke mirakuløst, men hjælpsomt – og hav tålmodighed i en uge. Produktet hedder Rescue Rxx og er fra CND.

Streaming-kuren du kan køre hardcore eller blidt med den her trio: 1) Ban først vejen for glød med en peelende syre. Fra økologiske Evolve havde jeg i går et priskærligt bud med, som også indeholder salicylsyre fra pilebark og dermed er porerensende. 2) Tag så din maske på – den du er glad for – se nederst min mening om SOS-masken fra i går. 3) Og rul så som det sidste.

Krystalruller fås i alle prisklasser – Lings fine fra i går er fra hellethorup.dk, og det interessante er, at den jo ikke kan fjerne linjer som i overhovedet ikke. MEN, og det er et stort men, så kan det at rulle, eksempelvis mellem brynene, mentalt minde os om at slappe mere af i koncentrationsfolden.

Glød & farve der fungerer: Jeg er slet og ret imponeret over Ecookings nye parfumefri selvbruner, der både fungerer virkelig godt OG dufter af agurk. Ved at tilsætte agurkevand (ikke ekstrakt) i en ret høj mængde undgår man det med parfumen – og samtidig er der ingen lugt af gammel sommerhus som ellers er det, der kendetegner flere selvbrunere. Virkelig nem at fordele, bare husk succeskriteriet: Først at skrubbe huden med en vaskeklud og derefter forhånds-fugtmætte de kringlede steder: ankler, albuer, osv.

DET MED SOS-MASKEN:  Det var meget bevidst, at det blev pHformulas SOS-maske, som kom med i går. Den er nemlig proppet med fugt og niacinamid (og silikonefri, som jeg godt kan lide) – og så er der rigeligt med produkt i. Minussiderne er, at en sheetmaske ofte er dyr, ligesom den jo ikke er bæredygtig. Til gengæld er den hygiejnisk, og du får en dampspærreagtig effekt, der øger fugtmætningen. En smule.

NOGEN BLEV TYDELIGVIS …SURE ELLER? Se med her.

Der er lidt filmklip på Insta: @beautyspace

26/04/2020
Når sandheden gør ondt, og Foreo ikke kan fjerne skaden
Hvad virker, og hvad gør absolut ikke
29/04/2020
Kan man bruge negleolie forkert?
Det mener Herôme

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Jeanett Starck, åh undskyld, ser først din besked nu. Solprodukterne er full size, mist og rens er rejsestørrelserne som du finder på Rudolphs side.

    Stor hilsen Anette

    11/05/2020
  • jeanett staack

    Hej Anette 🙂 Jeg fik tilfældigt set tilbuddet med Rudolph Care sol produkter her under SHOP, men jeg er i tvivl om størrelsen på produkterne – kan du hjælpe? Rigtig god søndea,

    03/05/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Camilla, jeg synes, den er virkelig god både i forhold til skin finish og fugt. Der ER lavendel i, så den dufter. Der er også silikone i, som du måske kan have en holdning til. Prøv den først – det er muligt at gå til en dermalogica-behandlinger og prøve den på huden.

    Stor hilsen Anette

    01/05/2020
  • Camilla

    Hej Anette! Jeg så på en af dine stories at du havde købt dermalogicas invisible defense solcreme og har set mange gode anmeldelser af den. Jeg har mild rosacea og jeg søger derfor en fysisk solcreme til hverdagsbrug (ikke en nem opgave ). Jeg kan jo grundet omstændighederne ikke prøve den nogen steder. Hvad synes du om konsistens og hvidt skær? Hvor krads er duften og fugter den? Mvh Camilla

    29/04/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    Jette Sanderhoff, du finder Kure Bazaars negleolie ved at kontakte renanne.dk, som kan hjælpe dig fluks. CNDs negleolie finder du her:

    https://www.nicehands.dk/shop/cnd-solaroil-14-250p.html

    Stor hilsen Anette

    29/04/2020
  • Jette Sanderhoff

    Jeg har tjekket negleolier i de mærker du nævner, men der er simpelthen så mange slags til så mange forskellige priser, at jeg bliver forvirret og ikke ved hvad jeg skal købe. Kan du præcisere lidt mere?
    Mange hilsener Jette

    29/04/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Susie, ja, du har ret. Jeg har selv slebet helt ned. Men bor til gengæld nærmest i min negleolie.

    Stor hilsen Anette

    28/04/2020
  • Susie Hornbæk

    Det er i det hele taget en god ide at ha’ korte negle “i disse tider” 🙂

    28/04/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Jette B, sjovt at du lige nævner SOS creme fra pHformula. En god bekendt har brugt netop den til at få bugt med slemt rød-irriterede hænder. Karmamejus Hero-løsning vil jeg tippe videre om en af de nærmeste dage, for der er andet nyt til hænderne, når det gælder miks and match. Tak fordi du deler dine gode erfaringer.

    @ Jynne, jeg dobbelttjekker altid dato på min bog-beautybokse, og ja, jeg synes altid at der står udløbsdato. Ellers grib fat i producenten.

    Stor hilsen Anette

    28/04/2020
  • Jynne

    Hej, hvordan er det egentlig med kosmetikprodukter og holdbarhed. Skal der være en udløbsdato på cremer og diverse? Synes tit jeg modtager produkter fra forskellige leverandører uden nogen som helst form for dato/Lotnr. Står datoen et eller andet godt gemt sted på emballagen?

    28/04/2020
  • Jette B

    Jeg er glad for SOS creme fra Phformula. Den reddede min på vej til eksem hud i vinter.
    Forleden fik jeg nyhedsmail fra Karmameju. Tak for den. Et tip til tørre hænder Hero ph solution, som det første efter håndvask og så håndcreme, det er så godt! Jeg er glad for Nimue Anti-Ageing håndcreme, den kommer på om natten, giver de blødeste hænder næste morgen. Et par gange om ugen får hænderne en omgang med en blanding af atlanterhavssalt og mandelolie, giver også de blødeste hænder.

    28/04/2020

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.