De vigtige, vigtige, vigtige bryn – en guide # l
Hvis du vil skyde din cool-faktor flere hundrede procent i vejret, så er lækre bryn den hurtigste og billigste genvej. Udfordringen er, at det ikke nemt. Især fordi mange ikke aner, at de går rundt med for tynde, for usynlige, for korte eller for Pjerret-buede bryn, som får dem til at se triste eller permanent overraskede ud. Gode bryn svarer til en rank ryg og et ansigtsløft af den økonomisk overskuelige slags.
SNUP TIPPET: Du kan kortlægge de rette bryn-dimensioner med en blyant som vist på billedet, hvor du ser, hvor brynet skal slutte, og hvor højdepunktet (knækket) skal være. Det fungerer bedst at fylde bryn ud med en brun glimmerfri øjenskygge. Det er dog alle pengene værd at gå til en ekspert, for så derefter selv at vedligeholde resultatet. Men vær endelig kritisk overfor eksperterne. Alt for mange af dem (især jyske frisører, sorry) har nemlig virkelig kiksede bryn. Så lav din research og medbring fotos af Audrey Hepburn, Brooke Shields eller andre brynlækre kvinder.
NB: Det var kun en minimal justering, der skulle til for blog-model Mariannes vedkommende. Værre er det med hende penne-holderen på det øverste billede…selvom formen på brynet er god nok, er det ikke til at få øje på, fordi hun har glemt at fylde farve på. Tsk, tsk.
Jette
Så kom de længe ventede råd – tak :o).
Anette Kristine Poulsen
@Frederikke – prøv DermaBelle skincare, Dronningens Tværgade 21 i Kbh. Du skal afsætte ca. 15 minutter og 230 kr. Resultatet holder længere, synes jeg.
@Charlotte – lyder fint. Du kan evt. også prøve Talikas Brow Lipocils (hotbeautystuff.dk), som lover at booste bryns-væksten. Jeg har dog ikke selv prøvet den.
@Daniela – tak skal du have. Til de af Jer, som ikke har været forbi Complete Me og Daniela i Kbh, så kommer min varmeste anbefaling her (og Daniela har by the way de smukkeste bryn).
kh Anette
Daniela Fraser
Brynene skal starte ved næseroden, lige lodret oppe over indre øjenkrog. For at finde slutningsen, skal du måle diagonalt fra næsefløj og forbi ydre øjenkrog (ofte lidt for kort på mange).
Højeste punkt er ca 2/3 fra brynets start, hvorefter den buer let nedad/udad 1/3.
Dog må slutningen IKKE ligge lavere end brynets start og det er derfor bedre med en anelse kortere bryn end et “hængende” og træt bryn.
Tegn brynet op efter denne skabelon førend du plukker hårene udenfor
:-Daniela
Nipuni Julie
Det er en rigtig god idé at medbringe et billede af de bryn som man ønsker, ellers kan det hurtigt gå galt. Taler af erfarring 🙂
Frederikke: Jeg får ordnet mine bryn med tråd og det kan klart anbefales. Jeg har rigtig mange små hår som er svære at fjerne med pincet, men dem kan tråden hive ud på meget kort tid. Jeg synes du skal prøve det, for det kan gøres så flot og præcist.
Joan
Juhu endelig en fordel at starte ud med totalt ubehandlede bryn! tak!
Kamilla
Åh mums – se det er en guide man kan bruge. Er nemlig ikke i stand til at følge en Ikea-guide – men denne er da ikke til at tage fejl af! Thank you, Anette!
Charlotte
Jeg havde en kosmetolog som var lidt for ivrig med pincetten, hvilket resulterede i at mine bryn blev alt for tynde. Hun er så min eks-kosmetolog nu! Det værste er dog at mine bryn ikke vokser mere, så de bliver ikke tykke igen. Det har jeg dog rådet bod på ved at købe en skabelon og fylde den ud med mørkebrunt øjenskygge (uden glimmer:-)). Det ser faktisk flot ud, synes jeg. Så det kan godt anbefales, hvis man har mishandlede bryn som jeg.
Kristi
Love it! Tak. Har du nogle tips til produkter det får tynde bryn til at vokse igen? 🙂
pssst.Har modtaget Armani parfumen. Taaak! Det gik godt nok hurtigt, kun 2 dage.
Frøken Garsdal
TAK Anette, TAK! Bliver aldrig klog på det med de bryn. Så nu vil jeg endnu engang forsøge mig med en vejledning i hånden: )
Linda
Jeg tør slet ikke lade mine øjenbryn gennemgå den test. Der vil vist mangle et par centimeter 🙂 Jeg synes, Mariannes bryn ser meget flotte ud.
Frederikke
Har du nogen erfaringer med bryn, der ordnes med tråd?