fbpx

Den brede sideskilning – like it or not

Den skal stadig helt derud og hænge, skilningen. På slingrekurs. Som netop set hos Marimekko, hvor det ser smukt ud, når man er helt model-symmetrisk i ansigtet. Heldigvis er der tale om inspiration, og vi er jo herre over eget hår og kan justere efter lyst – og uden lov. Helt super soft er håret (og tjek lige læbernes oplivende, næsten solmættede orange). Toni&Guy stod for håret med dygtige Joekim Nielsen i spidsen. Hans step-by-step råd lyder sådan her:

  1. Start med at give håret varmebeskyttelse.
  2. Fordel herefter en portion på størrelse med en valnød af leave-in conditioner i håret.
  3. Føntør med T&R’s Prep Volume Plumping Mousse, så det får tekstur og bevægelse.
  4. Lav en bred sideskilning og føntør med mousse den brede side lidt fremad.
  5. Brug en let hårspray til at holde skilningen på plads.
  6.  Brug lidt glansdråber til at få de fine hår lagt ned – eksempelvis Glamour Serum Drops.

SNUP TENDENSEN: Når det gælder håret, så er vinklen på den skilning i øvrigt mere end aktuel i det kommende efterår. Det viste Marc Jacobs og Bottega Veneta, som dog tvistede looket med masser af krøl i den nederste del af håret (40’ernes filmdiva blandet med 70’er disko). Noget, vi vender tilbage til.

NB: Hele dagen vil der blive opdateret på bloggen med makeup og hår fra modeugen. Så kig forbi igen om lidt, hvor Søren Hedegaards private fotos lander – eller sign up her, så du får besked, når der er nyt.

09/08/2013
Nu også dykkerdivaer plus en hot, men våd, trend
09/08/2013
Søren Hedegaards private skud fra Copenhagen Fashion Week

Kommentarer

  • @Hulemor – Meg Ryan holder jo altid, selvom jeg ikke er helt vild med hendes hang til ansigtsfordringer pt.

    09/08/2013
  • Åh ja, nej…vent, måske…..nej. nej. Det må blive not herfra. Synes simpelthen det hår ser mega-kedeligt ud. Sorry.
    Jeg er bare mere til pjusk a lá Meg Ryan – alternativt 80’er krøller 🙂

    09/08/2013