Den her er lidt farlig
Sådan lød det under et møde med Glo Therapeutics, da talen faldt på denne her. Og farlig oversat som risikoen ved ikke at gå langsomt frem og dermed ende med irritation og rødme (det, der hedder en retinoid reaktion). Som du ved, er jeg fan af A-vitamin – og er heldigvis ikke alene. For effekten af alfabetets førstedame kan ikke diskuteres. Vi er alle født med beskyttende A-vitamin i huden, men niveauet falder jo flere gange, vi er heldige at have fødselsdag – OG jo mere, vi udsætter huden for sollys. ”Jeg ville ønske, jeg var begyndt, da jeg var to år”, siger dr. Des Fernandes, som har skrevet en hel bog om A-vitamin (han er også manden bag Environ). Groft sagt findes A-vitamin i tre varianter/styrker: Den receptpligtige syrevariant, retinol og A-vitamin estre som eksempelvis retinyl palmitat. Før du tænker gab for en kemi-lektion, så bare bid mærke i to ting: 1) For (uden gener) at tolerere høje og virksomme A-vitamin-koncentrationer kan det være en idé at tilvænne huden (vi har smart nok A-vitaminmodtagere på vores celler) med estre-varianterne og derefter steppe op til retinol. Med nogle måneders tålmodighed vil de fleste opnå samme effekt som med den skrappe receptvariant. For tro mig, sidstnævnte er der ingen velværefølelse forbundet med. 2) Retinol er desværre en skrøbelig fætter i forhold til både lys og luft, så det gælder om at spotte de dygtige producenter. Blandt dem hører: Environ (med et godt step-up-system), Beauté Pacifique (som bruger flere forskellige estre, der sikrer flere indgange til huden), Verso (godt indhold og virkelig god skin feel, men også dyr) og endelig Glo-Therapeutics (den på billedet er uden silikone og det samme gælder de tre andre viste produkter). Og jo, A-vitamin er også for de sarthudede.
VIL DU LÆSE MERE, så er A-vitamin uddybet i bogen her, som også er på biblioteket.
PS: Jeg har forresten kapituleret, når det gælder meditation. Jeg kommer aldrig til at lære det – vil hellere løbe en tur. Men der er to ting, som må have samme effekt: 1) En halv times søvn midt på dagen er noget, jeg kun får gjort i weekenden, men hold op, det er godt. 2) Ansigtsmassage, hvor du falder ned i et meditativt vatlag, når hænderne er gode. Bor du tæt på Silkeborg, Vejle eller Horsens, så har damen her, udover gode hænder, netop specialiseret sig i japansk lifting.
Anette Kristine Poulsen
@ Zarah D – Der er tale om en creme med god fugtbinding og dejligt med E-vit i og også A-vitamin ester (altså den svageste form og bare én slags (der til gengæld er stabil). Du kan speede op langsomt ;o) med retinol eller blot væbne dig med yderligere tålmodighed. Men det er en fin creme.
Stor hilsen Anette
zarah D
Hej Annette
Trods tålmodighed…måske du ikke har nogen mening om den svenske A-creme se spm:
2Har du nogen mening om a-cremen fra Sverige – har netop købt den og ville prøve den op mod den fra PB superbooster3
http://www.helsebixen.dk/shop/a-creme-836c1.html ”
Pft. Mvh stor fan
Anette Kristine Poulsen
@ Mai – Jeg mener begge er rigtig fine, men er ikke kostekspert nok til at gå ind i en forskelsforklaring. Kan bare se, at baggrunden for begge er solid og overbevisende. Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@susb og Ann J – undskyld havde overset det spørgsmål. Frygtsyrer vil altid ‘bane vej’ for andre gode sager, som ex. A-vit. Derfor kan Night Invigorating Gel sagtens bruges først (og børst så tænder) og følg efter med en avit-creme, eksempelvis booster 3.
Stor hilsen Anette
Ann J
Hej Anette,
Savner sådan et svar til susb’s spørgsmål
Omkring A-vitamin creme og frugtsyre. Jeg bruger BP booster efter mist og Pai hypenkerneolie – men er i tvivl om det er en god ide at bruge Ole Henriksen Invigorating Night Treatment sammen med BP cremen.
😉
Mai
Hej Anette,
Du har tidligere anbefalet fiskeolie fra Nordic Naturals (den der hedder omega 3 med citrus). Kan se du skriver at du er glad for Lysis fiskeolie og denne er jo langt billigere. Vil du mene den (næsten) er et lige så godt alternativ som den dyre fra Nordic Naturals?
Bedste hilsener
Mai
karen hein
Tak Anette:)
Birgitte
1000 tak for svar Anette. Jeg var forbi Magasin den anden dag og fik anbefalet Ling Moisture Emulsion for fugt.. Fik en prøve med og den virker dejlig. Har du erfaring med denne?
Ha’ en god dag 🙂
Kh/Birgitte
Anette Kristine Poulsen
@ Karen Hein – Du kan bruge vaskekluden enten morgen eller aften (jeg gør om morgenen, fordi jeg renser huden med et renseprodukt om aftenen). Facemist kan bruges som fugtunderlag både morgen og aften alt efter, hvad du har behov for – og derefter serum toppet med dagcreme med SPF (kom evt. et par oliedråber i dit serum). Aftenen er fin at bruge på en A-vit estercreme i dit tilfælde. Du kan finde produktforslag ude til højre under ‘Anette anbefaler’ – og læs kapitlet med ’10 fif til at komme igang’ i bogen – da står det med rækkefølge. Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Birgitte – En A-vitamincreme om aftenen – og om morgenen bygger du fugten og forsegler: Først et fugtpift med en toner, der indeholder gode fugtmagneter, fx. TONIC fra Rønsbøl, så et fugtserum ovenpå, fx. Nilens Jord eller Rudolp Cares – så topper du med creme der indeholder SPF – og forinden kan du duppe et par oliedråber på kinderne.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Christina H – 1000 tak for din tilbagemelding. Virkelig godt at høre.
@ Gabs – For 85 pct. af alle på en Isotretinoinkur virker den uden tilbagefald – så der igen en procentdel som kan blive akne helt kvit ved at gentage kuren og på en meget meget lille del vil aknen vende tilbage. Har du en god hudlæge, der taler med dig om det hele? Det håber jeg. Jeg håber også, at du vil gøre Skin Smoothing Treatment til en fast del af din dagsrutine, for jeg tror virkelig at du her vil være hjulpet, når du skal stoppe på kuren. Lad mig vide når du stopper og hvordan det går.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
Kære alle, hænge på, jeg vender tilbage med svar. Stor hilsen Anette
Birgitte
Hej Anette. Tak for en super informativ blog, som jeg glæder mig til hver dag.
Jeg har 2 spørgsmål som jeg håber du vil besvare for mig.
Jeg er 46 år og har meget tør hud. Jeg har prøvet ALT, synes jeg og lige meget virker det. Jeg sørger for at spise sundt, drikke meget vand, får motion og bruger SPF 50 i ansigtet året rundt. Gør jeg noget forkert og hvad kunne evt. hjælpe?
Næste spørgsmål drejer sig om A-vitamin, som jeg rigtig gerne vil prøve. Har overvejet Environs produkter, men er i tvivl om jeg skal prøve AVST serien eller C-Quence.
Der er jo stor prisforskel på de 2 og tænker også om et af de andre mærker du anbefaler her, kunne være ligeså godt? Vil også rigtig gerne prøve Bioeffects EGF serum, men hvad er forskellen på denne og A-vitaminet og giver det mening at bruge dem sammen?
Det var vist lidt mere end 2 spørgsmål – Håber du vil hjælpe.
God weekend og mange hilsner herfra 🙂
karen hein
kære Annette,
Tak for alle dine kloge ord. For at være helt sikker spørger jeg lige:
Er det rigtigt forstået at jeg skal gøre følgende…rense med vaskeklud aften og evt morgen, evt facemist på og så a vitamin og frugtsyrer?? Hvornår serum?
Jeg spiser medeen og bruger SPF dagligt. Har ikke solskadet hud, men lidt pigmentpletter på halsen.
Jeg er 46 år og har fin, lidt tør hud.
Hvilke produkter vil du anbefale? Og tusinde tak hvis du har tid at svare. Kh Karen
PS: jeg har købt og læst begge dine bøger, kan bare godt lide at få det ind med skeer:))
Gabs
Hej igen, jeg er på 40 mg om dagen. Første omgang var jeg på 60 mg om dagen, hvilket var lige i overkanten ifht min vægt. På 40 mg om dagen nøjes jeg med bivirkninger som tørre læber og lidt sart hud. Så det er egentlig ikke bivirkningerne som gør mig noget, mere bare tanken om at jeg “ved” at det kommer tilbage så snart jeg er færdig på kuren… På trods af at min hud bliver perfekt når jeg er på pillerne – der går ikke mere end 1-2 måneders tid så kommer det stille og roligt tilbage. Vil jo egentlig “bare” gerne finde en holdbar løsning, om så det kræver det ene eller det andet!
Christina hansen
Jeg vil bare lige sige tak for en virkelig god oplevelse hos Elizabeth Arden i dag.
Jeg fik hudanalyse, en skøn skøn mini oxygen behandling (WOW!) og en rigtig god snak.
Som tak for at jeg kom til en gratis personlig konsultation, fik jeg en håndcreme til en værdi à 200 kr og et gavekort på 200 kr til en ansigtsbehandling!
Det kalder jeg luksus 🙂
Så for lige at gøre det helt uforglemmeligt, måtte jeg jo selvfølgelig have deres ‘Superstart’ toner med hjem – til dagsbrug.
❤
Anette Kristine Poulsen
@ Gabs – NB: Pilleformen hedder isotretinoin og er ikke den samme som den receptpligtige salve. Men lad mig som sagt høre fra dig i forhold til spm.
@ Lone – Jeg er vild med Lysis fiskeolie. Med citrus.
Stor hilsen Anette
Christina hansen
Det var en dejlig oplysning!
Pyyyha, og tak for svar. 🙂
lone
Det er nemlig rigtigt Anette – jeg havde et spørgsmål om fiskeolie 🙂
Anette Kristine Poulsen
Gabs – Åh, jeg føler med dig. Og lige først: Tretinoin (på pilleform mod akne) er ikke det samme som den receptpligtige A-vitaminsyrecreme. Er du på lavdosis? Og har du bivirkninger? Selvom det ER skrap medicin, så er det positive, at når behandlingen stopper, så er medicinen ude af kroppen. Lad mig høre fra dig.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Helle Rick – Rask gang bliver stadig betegnet som verdens bedste sportsgren.
@ Anne Mette – Det lyder godt!
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Christina H – Du har ret. Silikoner er altid lette at spotte – og nej, der er ikke silikone i nogle af de 4 på billedet (det får jeg lige præciseret) – mange tak.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Lone – Tak for dit indspark. Du havde et spørgsmål vedr. fiskeolie ? Eller er det mig, der husker forkert?
@ Birgitte B – Så du til meditations musik eller ?
Stor hilsen Anette
lone
Hej Anette vil lige gi mit besyv med; Jeg har igennem flere år brugt Clinical´s Super 3 Booster og kan kun sige, jeg er stor fan!
Christina hansen
Hej Anette
Jeg må indrømme, at jeg ligesom @Mette Bj er ret forundret. Altså over det med silikone i A-vitamin cremer. Som i ét stort ?
Og når du skriver, at der ikke er silikone i den fra Glo Therapeutics, så betyder det forhåbentligt ikke, at der er det i de andre på billedet, vel?
For jeg har kørt med hele serien fra Verso, der er ved at være brugt op og ville da blive ked af at finde ud af det nu. Også ret nyttig viden, da jeg snart skal have nye forsyninger!?
Og hvad med BP’s Super 3 og Environ?
Jeg fik ellers nørdet lidt på betegnelsen for silikone forleden efter mit spørgsmål til dig om Elizabeth Arden’s Superstart toner.
Og er ret glad for, at jeg nu selv kan gennemskue det nemmere, hvis læsebrillerne ellers rækker til de miniature bogstaver, der ofte bliver brugt.
Og mht ‘Superstart’, så står der jo tydeligt ‘Dimethicone’ flere steder på ingrediens listen. Hvilket der gør at jeg virkelig studser over damernes uvidenhed i EA standen i Magasin du Nord. Jeg er ikke imponeret!
Så vigtig en oplysning om et nyt produkt, som de oven i købet lige var blevet ‘oplært’ i! Det burde ikke være muligt at fejlinformere kunderne på den måde, hvis du spørger mig.
Jeg er SÅ glad og taknemmelig over at have dig at kunne spørge til råds.
❤❤❤
Helle Rick
Jeg er blevet rigtig glad for Beauté Pacifique Super 3 boosteren. Den har arbejde flot på min hud.
Jeg kan og gider ikke løbe. Tager hellere en meget rask gang hvor pulsen kommer i vejret. Det giver det samme som løb, og er ikke hårdt ved knæ og fodled.
Når jeg kommer træt hjem fra arbejde, tager jeg remote-controleren løst i hånden og ud over armlænet på min lænestole. Sidder og lukker mine øjne og når lige at slappe helt af, hvor RC tabes på gulvet og jeg føler mig frisk igen. Det er en virkelig god power nap for mig.
Anette S
Århhh ja, det vil jeg gerne vinde!
Anne Mette K
Jeg er ret blæst bagover af AVST Gel’en fra din sidste bogpakke. Jeg startede meget laaaaaangsomt op fordi min hud kan reagere lidt på nye produkter, men hurra ikke denne. Og hold da op som den virker, nu glæder jeg mig ret meget til at teste masken. Jeg er fan – og tak Anette!
Gabs
Hej Anette
Når du skriver at man med nogle måneders tålmodighed kan opnå samme effekt som med den skrappe receptvariant… Mener du så receptvariant som i isotretinoin? Er pt. på min 3 omgang inden for 3 år, og tvivler på at resultatet vil holde mere end 1-2 måneder efter endt behandling denne gang også. Og vil jo rigtig gerne finde en holdbar løsning, som ikke er så hård for kroppen.. Er lidt på bar bund, føler jeg har prøvet “alt”… Senest (ml. 2 og 3 behandling) prøvede jeg Danish Skincare’s treatment i 2 mdr uden forbedring.
Tak for den bedste blog.
Pia B. Hansen
Hej
Jeg bliver lige nødt til at spørge vedr. den her BF Super Booster 3 – bruger man den bare alene, eller skal der påføres en anden fugtgivende creme over?
Mvh. Pia (som stadig er meget forvirret)
Kristine
Jeg må i gang med A-vitaminen, MEN jeg kan ind imellem have tendens til at slå ud, særlig midt på måneden, er der en af de nævnte cremer, du i dette tilfælde særlig vil anbefale ?
Kh. K
Anette Kristine Poulsen
@ HeLene – du ser da også alt. Og jeg er helt enig med BP-damen ;o) Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Mette BJ – Jeg er FULDSTÆNDIG enig og er helt på dit hold. Det er også derfor, jeg anbefaler den på billedet. Om natten har vi ikke brug for silikone. Om der er en specifik grund i det præcise produkt, som der er et link til, er jeg ved at undersøge. Der kan være en forklaring, så hæng på.
Stor hilsen Anette
Mette BJ
Kære Annette,
Tak for altid god og brugbar info uden omsvøb. Vedr. silikone så har jeg mange tænkt, at jeg håber de firmaer, der bruger det i deres produkter, hvor det absolut ikke giver mening fx i en natcreme/A-vitamincreme, får lidt modspil. Hvorfor tænker jeg? Hvad er begrundelsen for at smække det i en A-vitamincreme man skal anvende om natten, som Glo Therapeutics fx gør? Det giver ingen mening. For mig. Og så gider jeg simpelthen ikke købe det. Spørger du dem nogensinde om det?
Bedste hilsner
Mette
P.s. Jeg ved godt, at der ikke er noget som en rigtig bog, men alligevel spørger jeg: kommer din bog som e-bog?
Kirsti
Skal til kursus med Environ på fredag. Glæder mig helt vilt, det er et fantastisk produkt 🙂
susb
Jeg ville ønske jeg kunne sove midt på dagen – men jeg bliver så morgensur – så familien har frabedt det 🙂
Tillykke med din nye skønne bog..den blev slugt over et par dage og er nu gået videre til teenageren – hvis værelse dufter af lavendel, når hun skal sove..
Omkring A-vitamin creme og frugtsyre. Jeg bruger BP booster efter mist og Pai hypenkerneolie – men er i tvivl om det er en god ide at bruge Ole Henriksen Invigorating Night Treatment sammen med BP cremen.
zarah D
Hej Anette
Har du nogen mening om a-cremen fra Sverige – har netop købt den og ville prøve den op mod den fra PB superbooster3
http://www.helsebixen.dk/shop/a-creme-836c1.html
KH Zarah
Rie Dyrnes
Hejsa.
Har brugt BP booster 3 i længere tid om natten, men kan ikke føle se eller mærke nogen forskel. Er environ lidt skarpere end denne, eller er der andet du kan anbefale??
Kh Rie :O)
Lene Jespersen
Kære A – Det lyder som total afslapning, FACELIFTING er da vist noget som skal prøves 🙂
CharlotteK
Det er ren luksus med en middagslur – god pleje af sjælen i en ellers stresset hverdag. Pleje af sjælen (og huden:-)) er også at modtage sin bogpakke fra Beautyspace med overraskelser. Så bliver man så glad!
HeLene
Ja, jeg har også nemmere for en løbetur, men man kan også praktisere gående meditation, som jeg en gang fået instruktion i. Det passer måske en energisk sjæl som dig, så giv ikke op (også sagt lidt til mig selv-jeg får jo kun mediteret hvis det er bygget ind i en yogaklasse)!
Jeg er så sur på mig selv for jeg gik glip af månedens bogpakke, jeg kom til at blande den sammen med et blogindlæg og kom forsent til siden når jeg senere klikkede på linken-udsolgt.
Så for mig bliver det nok at hoppe op på BP hesten igen, først med booster3 og så måske med den clinical variant, jeg endnu ikke testet, men som har stået på listen længe. Det er virkelig en god natcreme for mig om vinteren, så hvis det behøves bruger jeg en feder olie ovenpå når cremen har gået ind i huden, det har BP damen sagt var okay, når jeg var til scanning =) Er du enig?
Forresten også, smukt indlæg i matas bladet Skøn, det var dejlig læsning og fine billeder! Og tip til jer andre om at gå ind og få bladet i jeres matas eller læs det online!
Birgitte B
Jeg ville ønske, at jeg kunne sove midt på dagen. For jeg har mulighed for at gøre det, især når ungerne ikke er hjemme. Men jeg kan ikke! Jeg har efter min tid som alene-mor ikke kunne falde i dyb/ordentlig søvn midt på dagen. For mig virker det at jeg hører en meditation om aftenen (omkring kl. 20). Det får mig til at slappe helt af…
Kh. Birgitte