fbpx

Der er principper. Og der er undtagelser

For beauty-fanatisme er uskønt. Så i to af dagens tre godter er der henholdsvis mineralsk olie og silikone. Men på kontrolleret vis:

#Carmex til læberne har eksisteret siden 30’erne og har i øjeblikket en plads i min lomme. Den indeholder kakaosmør, E-vitamin og fornyende salicylsyre og altså petrolatum (= mineralsk olie). Det er okay, fordi læberne ikke som huden har porer, der kan tilstoppe. Skal du eksempelvis have virkelig bløde hænder og fødder, vil selv hard core mineraloliefornægtere også her ty til den ekstremt blødgørende petrolatum i såkaldte ’oil soaks’.

#Kiehl’s Creme de Corps nyder fortjent status som kultklassiker. Den fugtmætter ud over det sædvanlige takket være virkelige kongeingredienser, som står højt oppe på ingredienslisten: squalane, glycerin, sesamfrøolie og sødmandelolie. Alle ekstremt gode sager. Men der er også en sjat silikone i, som jo ikke er farligt, men heller ikke blandt mine favoritter. Til ansigtet. Det her er kroppen.

#Sukis Healthy Aging Serum er et hit (alene pga. navnet som ikke indeholder det evindelige antiage-ord).   Med Q10, E-vitamin, hyaluronsyre, glycerin, C-vitamin og peptider er det en guf-undertrøje under enhver favoritdagcreme.  

SNUP TIPPET: Pladsen her bliver til de korte nyheder i dag, for om få dage kan du blive rekrutteret som testperson for Kiehl’s. Her på bloggen. Du kan også møde en fabelagtig hudnørd fra London, få et kig på Mille Dinesens toilethylde, nappe plusser og minusser ved Dermaroller og meget meget mere.

NB: Nogen deler ud herovre i dag. Og husk tabletversionen af Beautyspace her…hvis du har tid og lyst.

 

09/02/2013
Godt men billigt
13/02/2013
Havde aldrig troet, jeg ville skrive det her

Kommentarer

  • Henrik boysen

    il nu hellere bruge decubal lip balm, den indeholder også E-vitamin, salicylsyre og petrolatum (= mineralsk olie). bare uden de hud irriterende ingredienser som Camphor, Menthol og parfume.
    Men som jeg plejer at sige til folk, If it work, don´t fix it

    Med hensyn til healthy aging serum, så ville jeg passe på med at bruge det da 3 ingrediens er udtørrene og hud irriterende alkohol, mens 4 ingrediens er lavendel som er dejligt at dufte til men super irriterende for huden.
    Det er faktisk synd, fordi serumet indeholer rigtig mange fine ingredienser, uden at være fyldt med æteriske olier som firmaet Sukis normalt putter i deres produkter.

    Ps fed bog du har skrevet, sidst i bogen skriver du at man på din hjemme side kan finde de produkter som du finder bedst, hvor kan jeg finde dem tak.

    16/02/2013
  • Kommentar til spørgsmål om afhængighed af mineralske olier på tørre læber. Petrolatum er ikke vandblandbart og kan ikke optages af huden. Derfor kan huden heller ikke blive afhængig af den, lige på nær den eneste gavlige effekt på overfladen: Blødgøren. Derfor er jeg enig med LisaLise om at anvende andre ingredienser som f.eks det animalske Lanolin (det eneste fedtstof som ligefrem binder fugten til sig)og de fleste andre fede planteolier, som både kan blødgøre og dybdepleje 🙂

    13/02/2013
  • Helle V

    Jeg har tit overvejet at prøve Suki’s produkter, for jeg har ofte hørt godt om dem. Og hvem vil ikke gerne være tester for Kiehls? Jeg vil ihvertfald gerne! 🙂

    13/02/2013
  • Linda Juul Petersen

    Spændt på at høre om Dermaroller – min kosmetolog anbefaler igen og igen – synes nu den er dyr…..

    13/02/2013
  • Lis Marker

    Kiehl’s det skulle være godt .. Det vil jeg gerne teste , min hud ikke helt ung længere! Det kunne værre lækkert

    13/02/2013
  • Ann-Marie

    Jeg vil elske at teste :O) Har aldrig prøvet disse produkter. Har lige prøvet din anbefaling af A-Derma, fik en prøve på apoteket. Den virker god :O) Jeg tænker i forhold til alt det andet, er det ikke alt med måde….

    13/02/2013
  • Jeg har altid hørt at man skal undgå petrolatum i læbepomader, da det gør huden afhængig, så ens læber faktisk bliver værre. Men det er måske en gammel skrøne?

    13/02/2013
  • Åh Carmex! En af de bedste og billigste slags guf til læberne, men den får mig (ligesom med alle andre produkter, som indeholder mineralske olier) til at slå ud med bumser omkring læberne :/

    12/02/2013
  • Tina Irene Povlsen

    Der vil altid være principper, men heldigvis også undtagelser. Ingen regel uden undtagelse. 🙂 Lyder rigtig spændende med mulighed for rekrutteringen som testperson for Kiehls, ligeså mødet med hudnørden fra London,kigget på MD’s toilethylde, samt napning af plusser og minusser ved Dermaroller – Jo Jo, masser af skønt stof venter igen igen. 🙂

    12/02/2013
  • Marie Rasmussen

    Oh yes … lækkert indlæg!
    LOVE LOVE LOVE KIEHLS og de har bare de dygtigste folk i Magasin ever!
    Magasin Kbh. holder noget Kiehls tam tam i denne uge. Håber SÅ meget de kommer til at gøre det samme i Århus. Cause I LOVE KIEHLS 🙂

    12/02/2013
  • Winnie

    Jeg bruger også vaselinen, den er nemlig det eneste “over night-kur til tørre læber. Bare et tykt lag på og næste morgen kan al den tørre, sprukne læbehud nuldres af med en lunken klud.

    12/02/2013
  • Sommer

    Oh, jeg tester gerne – kan INTET finde, der dækker mit behov for MAX fugt kombineret med FLUKS-indtrængning.
    Da jeg synes det er en ret væmmelig fornemmelse at tage tøj på kort efter indsmøring…. og har det svært med fedtede fingre på min kontaktlinser.

    (Er ved nærmere eftertanke sikker på at Maren U. ville kunne indfange dette scenarie i en stærkt underholdende streg…)

    12/02/2013
  • Lovisen

    Test!!! hvem, hvor, hvordan??? Uha det lyder spændende 🙂

    12/02/2013
  • Mette

    Glæder mig SÅ meget til at teste ( forhåbentlig).

    12/02/2013
  • @Anette – ja, hvis du spørger de professionelle er jeg vist knap så god til dans – nok bedre til test 😉

    12/02/2013
  • Ulla

    elsker også at teste – har opdaget på vej ud i skønhedens jungle at hvad der virker på den ene ikke altid virker på den anden – så jeg tror man skal finde sine egne små skønhedsmirakler 🙂

    12/02/2013
  • Pia Randlev Poulsen

    Det er her er en ganske ny og spændende verden og jeg glæder mig til den daglige hjernegymnastik. Og hold nu op, hvor er jeg ked af, at jeg ikke ønskede mig en “klæbehjerne” i julegave. Jeg har post-it gemt alle mulige steder, hvor jeg har noteret mærker og deres kvaliteter samt ingredienser som jeg ikke vil undvære. Jeg kan bare ikke huske, hvor jeg har gemt alle de vigtig beskeder. Må moderniserer med min mobil 🙂

    12/02/2013
  • @ Walkinrunrout – den er også HELT ny.

    @ Frederikke – det er præcis de spørgsmål, der vil blive besvaret.

    @ Birgitte L – Godt!

    @ LisaLise – jeg både jubler og det modsatte mht. din kommentar. For du ved, også fra min bog, at mineralske olier absolut ikke hører til på min juhuliste over ingredienser. Men. Det er et sejlivet rygte, at mineralske olier skaber et afhængighedsforhold. Det er aldrig bevist. Derfor kan man jo sagtens have sine egne holdbare, men erfaringsbaserede, oplevelser. Tusind tak fordi du minder om de gode sager: lanolin og kakaosmør som også begge optræder i Carmex.

    Stor hilsen Anette

    12/02/2013
  • Sorry, men jeg har aldrig nogensinde – ever ever – haft held med mineralske olie på læberne.

    Man påfører hele tiden pomade fordi læberne føles (og bliver) tørre. Jo mere man påfører – jo tørrere bliver læberne. It’s a vicious circle der ender i konstant tørre læber og panik hvis ikke man har sin pomade liiiige ved hånden hele tiden.

    Jeg vil vove den påstand at petrolatum slet ikke hører ikke til i læbepomade – ever ever never.. ever!

    Jeg ved ikke hvor mange jeg kender der har fortalt (gladestrålende) at de først lagde mærke til hvor dårligt det egentligt havde været at bruge petrolatum på læberne da de skiftet til at bruge noget der faktisk fugter læberne.

    Lanolin, cocoa butter, planteolier og bivoks til mig, tak 🙂

    12/02/2013
  • birgitte linstow

    Er frisk på at teste ….. 🙂

    12/02/2013
  • Frederikke

    Ja hvad er det med den der Dermaroller? Hvad med bakterier? Bliver den ikke sløv? Og kan den mon anvendes på strækmærker?? Og Helt ærligt, så kan jeg ikke se nogen forskel på mine veninder, der har brugt den… Hvad er op og ned på det grej? Nogen erfaringer?

    12/02/2013
  • Stor fan af SUki…. men lige den der har jeg ikke prøvet… endnu 🙂

    12/02/2013
  • @ Dorthe – Det er samtidig overkommeligt prismæssigt at hoppe ombord i en Carmex-test (42 kr.). Er også genial til neglebånd.

    @ Heidi – Jeg er også spændt på Mille-hylden…og meget ambivalent når det gælder rulleriet.

    Stor hilsen Anette

    12/02/2013
  • Heidi

    Spændende med Milles toilethylde… men hun er jo nok smuk uanset… Glæder mig til at høre om dermarulle! Og om man bliver trukket ud til test!

    12/02/2013
  • Dorthe

    Hvor det dog lyder lækkert, har flere gange overvejet om jeg skulle prøve Carmex, og nu tror jeg da, at det skal til at være. Glæder mig i øvrigt ualmindelig meget til at “møde” hudnørden fra London. 🙂

    12/02/2013
  • Ditte H

    Uha, glæder mig såå meget til at se Mille Dinesens toilethylde!!!! Wuhuu!!

    12/02/2013
  • Yeah, vil glæde mig til de næste par dage – er vild med at teste 🙂

    12/02/2013