fbpx

Der gik kage i den

Hvad dagens to billeder har med i hinanden at gøre, skal jeg fortælle dig. Det øverste er en foundation, jeg ved, kendere har ventet på den. Det er nemlig seneste nyt fra Kjær Weis (danskeren, som magasinet Wall Paper kaster priser efter): En cremet foundation i fast form. Faktisk en lille designskat, som vejer tungt (for tungt, mener nogen. Men ikke mig). Lukkemekanismen føles som en Mercedes-dør, der stille glider op og indholdet er så diskret, at det er umuligt at komme galt af sted. Et andet plejende hurra-dække, der har premiere netop nu er fra Balance Me: En BB-creme der virkelig fungerer, og det vil sige er let at fordele plus giver et naturtro resultat og har en hæderlig dækkeevne.  OG er fri for silikone, hvilket ellers er svært i makeup. Tjek den ud her.

Så altså. To hudglade nyheder, der ikke kager til.

Det gør billedet herunder imidlertid. De kager (eller cookies) var for mit vedkommende instant love – og da jeg klikkede videre ind i Dittes univers (den kloge kvinde bag The Food Club) røg hun direkte på min blog roll. For alt derinde får man lyst til at kaste sig over – senest et inspirationsfyrværkeri af en morgenmadsmission. Derfor er jeg også virkelig glad for, at damen er en del af vores lille trio bag landets måske labreste julepakkekalender.

SNUP DAGENS KALENDERGAVE: I dag foregår gavefesten hos The Food Club, og du kan deltage lige her.

NB: En anden skattet blog-kollega er Linda, som også deler ud i dag. Det sker her.

01/12/2013
Så er vi i gang. Fra alle os til alle jer
03/12/2013
VIND dagens kalendergave fra Tromborg

Kommentarer

  • Anja Kis Svendsen

    Så svarene fra i går igennem og kan se at mit indlæg er kommet med trods alt og der ser ud til der også er andre som har haft samme problem, da der er et par dobbeltindlæg.
    Måske der har været mange indlæg på samme tid? Eller hvad ved jeg.
    Tak.

    03/12/2013
  • @ Tanya – Den kommer lige her den lækre opskrift: http://www.thefoodclub.dk/de-bedste-cookies/

    @ Sissel – ja, det ER altså fine ting.

    @ Bente M – du har fuldstændig ret i, at den ikke skal bruges om natten. Det ville jeg aldrig gøre – uanset hvad de skrev. UV-filter og farve hører til dagtimerne.

    @ Anette J – Tror ikke du bliver skuffet.

    @ byMelchiors – Ja, og DEN vil vi holde øje med.

    @ Anja Kis – Vil du prøve igen i morgen og give mig besked om det fortsat driller?

    Stor hilsen Anette

    03/12/2013
  • De ser da seriøst syndige ud, de kager. Må prøves snarest. 🙂

    03/12/2013
  • Tanya

    Kan du mon linke til opskriften på det der voldsomt mundvandsfremkaldende småkager? Jeg kan ikke finde dem hos Ditte (eller kan måske bare ikke finde rundt på hendes side?) 🙂

    02/12/2013
  • Anja Kis Hansen

    Jeg kunne hverken i går eller i dag komme til at skrive kommentar på de andre blogs. Bliver dirigeret videre til et billede hvor der står at jeg allerede har sagt det, men kan ikke bagefter finde mit indlæg.
    ? ? ? nogen forslag til hvad jeg gør galt?
    Ville så gerne være med igen i år, der er så hyggeligt.

    02/12/2013
  • Den er SÅ fin, den kalender I har fået op at køre.
    Jeg var så heldig at “opdage” Dittes blog, da den var helt ny og har fulgt troligt med siden, og det bliver bedre og bedre.

    Fyi – der er også en anden blogkalender, hvor der deles godter ud, you know 🙂

    02/12/2013
  • Anette j

    Må snart eje sådan en æske med Mercedes-luk! En blush skulle stå øverst på listen, hvis jeg skulle skrive en ønskeliste.

    02/12/2013
  • Frederikke

    Mmmm

    02/12/2013
  • Louise T.

    Åh du frister på flere planer i dag <3

    02/12/2013
  • Bente M.

    Har lige læst om den nye BB-creme fra Balance Me. Det lyder helt fint, men jeg blev noget overrasket, da jeg nåede til “anvendelse”. Kan det virkelig være rigtigt, at en creme med farve og UV-filter skal bruges om natten, evt. gentaget om morgenen(!?) For mig – som hører til dem, der ikke kunne drømme om at gå i seng uden at rense ansigtet, efterfulgt af en plejende natcreme – lyder det meget mærkeligt. Så jeg holder mig nok til min favorit gennem de sidste 2 somre, Estée Lauder’s BB-creme, som jeg bruger som en let foundation med solbeskyttelse, efter den sædvanlige fugtpleje.

    02/12/2013
  • Sissel

    Åh, hendes ting er så lækre, og hypen er bestemt fortjent; min favorit er Kjær Weis cremeblush 🙂

    02/12/2013