fbpx

Derfor lander hybenfrø-olie lunt på hudens hitliste

Måske så du min artikel i ELLE om life changing skønhedsfavoritter, hvor Ole Henriksen havde en særlig oliefavorit: ‘Jeg har brugt hybenfrøolie i årtier til at behandle alle typer for skadet hud – lige fra ar, rynker, udslæt og sprængte blodkar. Da jeg for nogle måneder siden fik en dyb flænge i panden, helt ned i underhuden (hamrede bagsmækken af min bil ned i panden på mig selv), brugte jeg udelukkende hybenfrøolie til at få huden helet. Min læge var overvældet – ikke alene over hvor hurtigt det helede i min alder af 62 år, men også helt uden ar.’

Fakta er, at hybenfrøolie er et power-hus med beboere som A- og C-vitamin, der har beskyttende antioxidant-virkning OG er hudfornyende. Takket været A-vitaminet. At hybenfrøolie er en hurra-olie kom frem allerede i 1983, og der er siden lavet en række undersøgelser med svingende  videnskabelig tyngde. Blandt dem, der klapper i hænderne er professor og læge dr. Bertha Pareja og dr. Horst Kehl som i studier peger på, at styrken og klassifikationen af hypenfrø-oliens A-vitamin måler sig med den  receptpligtige udgave af vitaminet.  Det kunne være en oplagt test at prøve A-vitaminsyrecreme på den ene kind og hybenfrøolie på en anden i en måned, når sommeren er ovre.

SNUP TIPPET: Mine favoritter tæller fem varianter, som veksler en anelse i både indhold, pris og duft:

# Virgin Cold Pressed Rose Hip Oil fra The Organic Pharmacy indeholder udover hypenfrøolien også neroli-olie og E-vitamin.

# Pure Truth Youth Activating Oil fra Ole Henriksen indeholder også citrongræs og E-vitamin.

# Certified Organic Rosehip Oil fra Triology indeholder udelukkende hypenfrøolie.

# Rosehip BioRegenerate fra Pai er tilsat E-vitamin.

Firming Face Oil fra Pukka indeholder en cocktail af flere hudkærlige olier fra kæmpenatlysolie til hybenfrø- og arnicaolie.

De to olier fra Pai og Trilogy er så godt som uden duft, sådan lidt dybe, øko-agtige. De tre andre er friskere på grund af citrusindholdet. Fælles er, at de bør opbevares køligt og mørkt. Prøv med to dråber på fugtig hud under dagcremen og ellers alene om natten.

@Beautyspace på INSTAGRAM

24/07/2013
Mød Danmarks første beauty-blogger
27/07/2013
Hvor svært kan det være?

Kommentarer

  • DorteD

    Man kan også købe Trilogys produkter på http://www.naturtro.nu og jeg kan jo se her på banneret på din blog, at der netop nu er 20% rabat.

    05/08/2013
  • Stine

    Jeg har været i behandling med diverse cremer og piller (inkl. isotretinoin) siden marts 2012. Der er helt sikkert sket en fremgang, men væk er den urene desværre langt fra. Tak for dit råd – jeg vil give Jurliquge, ‘Balancing Oil’ en chance.

    Mange hilsner
    Stine.

    02/08/2013
  • Stine

    Kære Anette,

    Jeg håber, du kan gøre mig klogere. Jeg har de seneste par år kæmpet imod akne ved hjælp af medicinsk behandling, som til dels har haft en okay effekt. Jeg ønsker nu at være færdig med at fylde min krop med og påføre min ansigtshud alle de mystiske kemikalier, hvorfor jeg vil forsøge mig ud i de naturlige oliers verden.
    Du slår herinde både et slag for hybenfrøolie og (tidligere) arganolie. Hvilken vil du anbefale, hvis målsætningen er at bekæmpe uren hud i ansigtet?

    TAK!

    01/08/2013
  • Liselotte

    Man kan købe hele Triology serien inkl. den omtalte olie i Magasin på Kgs. Nytorv.

    Jeg købte den tilfældigvis aftenen inden den her artikel, så den kan jo være revet af hylderne nu…

    30/07/2013
  • Når jeg er hjemme på Vejle kanten kan jeg ikke få vildlaks hos fiskemanden. Hvor køber du din laks? Er den vild eller opdrættet ?

    28/07/2013
  • Obs obs obs….Trilogy findes på http://www.NaturTro.nu, hvor der er lager! Stor hilsen Anette

    @ Sanne – den er i hvert fald dyr til anklerne. Men hvad pokker, de skal jo også være pæne.

    @ Stinna – det er ikke med vilje ;o)

    @ Charlotte – Dét gør jeg. Men fordi jeg har hjemmekontor, er det jo også lidt nemmere. At stege et stykke laks tager ca. 4 minutter, og jeg køber dem hos fiskehandleren, fryser ned og citronmarinerer dem.

    Stor hilsen Anette

    27/07/2013
  • Charlotte

    Hej Anette. Du skriver at det er godt at spise laks hver dag. Men ikke røget… Betyder det – at du står og tilbereder fersk laks næsten hver dag ? Og hvis ikke.. Er der nogle mærker du kan anbefale ?

    27/07/2013
  • Tak for tip. Hvor bliver jeg dog fattig af at læse herinde… 🙂

    27/07/2013
  • Herligt at høre for jeg har lige investeret i Oles udgave, efter varm anbefaling fra en kollega. Håber den kan mindske blodkarrene som sprang på min ankel da jeg brækkede den for et par år siden, men nu ryger den sikkert også i ansigtet. 🙂

    27/07/2013
  • @ Tille – der sker ikke noget i køleskabet, men et mørkt skab rækker. Der er to lejre mht. hybenfrø-olie og uren hud. På den ene side er der A-vitamin i, som dokumenteret hjælper på netop den hudtype. På den anden side vil mange med fedtet/kombineret hud føle at olien er for ‘rig’ og for fedtet. Men det må også bero på dosering. På Instagram @Beautyspace er der en, der bruger den som bedste pleje omkring øjnene.

    @ Lina K – tak, hvis du vil se svaret til Tille.

    @ Rose – alle producenterne kalder deres olier for ROSE HIP OIL, og de danske oversættelser varierer mellem frø og kerner, så jeg tror det er et tomato/tomAto spørgsmål, men jeg dobbelttjekker.

    @ Henrik B – præcis og 1000 tak.

    @ Line L – tak fordi du deler din erfaring. Herligt med tried&testet kommentarer.

    @ Pia & Marie R – Heldigvis bestemmer I selv (selvom jeg jo gerne blander og kloger mig på bloggen).

    @ Mette F – Tak, hvis du vil se svaret til Rose. Der dobbelttjekkes pt.

    @ Faten – hos greenskin.dk blandt andet, selvom jeg kan se, de har udsolgt pt: http://www.greenskin.dk/product/organic-rosehip-oil-20-ml_4529/?mid=100

    Stor hilsen Anette

    27/07/2013
  • Vibeke

    Hej Anette.

    Jeg bruger den fra Pai og er meget begejstret. Kan du give et budgetvenligt tip til hvilken dagcreme jeg skal bruge henover den til min 38 årige hud? Her om sommeren bruger jeg vitazing tinted fra Origins og/eller solcreme og det er nok, men resten af året har jeg brug for mere. Jeg har tør og sart hud og har tidligere været meget glad for beauty pacific til tør hud men den indeholder vist mineralsk olie som jeg jo gerne vil undgå…

    27/07/2013
  • Faten

    Kan man købe triology roseship Oil fra DK??

    27/07/2013
  • Mette F

    Er også ret interesseret i at høre om forskellen på hybenkerne og – frø ??? 🙂 🙂

    26/07/2013
  • Marie Rasmussen

    Endnu en ting der er værd at prøve. Tak for anbefalingerne og det yderst brugbare blogindlæg 🙂

    26/07/2013
  • Pia

    Hej Anette
    Tak for endnu et dejligt indlæg som dog gør mig fattigere

    26/07/2013
  • Line L.

    På din foranledning (Anette anbefaler) har jeg købt pai rosen hip oli som jeg synes mætter min meget tørre hud, har også lidt karspræninger på kinder så håber de falmer lidt over tid……

    26/07/2013
  • henrik boysen

    Det er det der er så skønt ved at blogge, at vi alle kan hente ærfaringer fra hinanden. Udover det så er jeg jo enig i rigtig mange ting, som du skriver om i din super dejlige bog. Jeg er meget imponeret over hvor let forståelig og levende du skriver, samt udvalget af billeder du har valgt, er virkelig flotte og lækre.

    M.V.H http://theangrybeautynerd.bloggersdelight.dk

    26/07/2013
  • rose

    Nu spørger jeg lige dumt, men forskellen på hybenkerne og hybenfrø? Jeg bruger selv hybenkerne, og synes de der helt fantastiske resultater udebliver lidt. Men er det så fordi det burde have været hybenfrø? Eller er jeg bare “uheldig”?

    26/07/2013
  • Lina K

    Hvordan fungerer olien på problemhud med tendens til tilstoppede porer?? Jeg plejer normalt at holde mig laaangt væk fra olier…

    26/07/2013
  • Er den en god idé at opbevare olien i køleskabet? Når nu du skriver mørkt og koldt 🙂 Tror der bliver rimelig ophedet ude på mit badeværelse for tiden og jeg har den fra pai som jeg gerne vil forsøge mig med.
    Og hvordan er den i kombi med en lille smule fedtet hud/bumser?

    26/07/2013
  • Anette J

    Hybenfrøolie har også hjulpet mig. Jeg havde nogle ar, som jeg gerne ville have skulle være lidt mere usynlige. Og det har jeg fået. Olien giver også god fugt.
    Jeg fandt en ren olie fra mærket “Fushi”, der er økologisk og til en rimelig pris. Og okay den dufter meget naturligt, men det er kun et kort øjeblik.

    26/07/2013
  • henrik boysen

    Hybenkerneolie 50 ml fra Naturdrogeriet 89 kr.
    så slipper man både for parfume og den urimlig høje pris, som andre producenter tager for deres olie, som jo er den samme olie 🙂

    26/07/2013
  • Pure Truth Youth Activating Oil fra Ole Henriksen nyder min hud stor-godt af lige nu… og skønneste duft : )

    26/07/2013