Derfor sætter jeg strøm til

Jeg tror på hudforbedrende strøm – endda ad flere veje. To af dem kommer her:

1. I professionelle hænder er TMTmesoterapi effektivt. Og selvom de selv har meget længere forklaringer, så er den korte historie, at lavfrekvente strømimpulser påvirker hudens fornyelse – inkl. kollagenmængden og altså den underliggende springmadras, der gør os friskere i betrækket. Jeg har prøvet tre gange i rap hos hende her, hvor indslusning af gode stoffer sker samtidigt. Med gode stoffer mener jeg hyaluron, en wondercocktail af forskellige peptider plus hvede og b-vitamin. Hvad jeg er usikker på, er, om strømmen vitterlig også får ingredienserne presset dybere ned. Jeg tillader mig at tvivle. Men hvad der er sikkert er, at de her ingredienser har dokumentationen i orden. Ligesom strømmen virker. Og det er nok for mig – især fordi de tre behandlinger fordelt over fire uger gav min hud et boost, der kastede komplimenter af sig.

2. Hvis du vil sætte strøm til derhjemme er Nuface stadig min favorit.

SNUP TIPPET: Både dr. Perricone (ham, der har begået stakkevis af hudgode bøger) og vores egen professor og hudlæge, Peter Bjerring, understreger, at strøm (electronic face fitness) skam virker. ”Du skal bare kunne mærke den”, som Bjerring siger. Og den kan mærkes både i TMT mesoterapien og via NuFace. Ikke sådan av av, men bare en snurrende summen sammen med en fornemmelse af at have munden fyldt med sølv.

NB: Hvis du nu ikke lige bor i nærheden af Silkeborg, så tippes der om andre klinikker her.

09/05/2014
Held i held hudpleje
12/05/2014
Når service tænder os af

Kommentarer

  • @ Sanne – Det kan være du også synes, det nu er pinligt for mig. Men jeg har ikke prøvet den og kender ikke systemet ud over fra dig. So you tell me.

    @ Mia- Den ER nemlig bare super god.

    @ Lene – Vi lader den stå til Sanne.

    @ Charlotte – Dét gør det bestemt. Bekostelig jo, men med en øjeblikkelig effekt. Lidt askepotagtigt. Spændt på at høre mere om din erfaring.

    @ Pia Ø – Meget interessant. Jeg havde drikbar hyaluron med på bloggen for nogle måneder siden. Der er dog ikke rigtig beviser for at vi vitterlig KAN drikke os til hyaluroneffekt. Cool at du mærker en forskel.

    @ CM – Fra de dygtige folk på Mølholms hudklinik lyder det, at din hud efter 3 måneder (altså efter endt behandling) reagere normalt i forhold til helingsprocesser. De anbefaler – afhængig af din hudfarve (man må nemlig ikke være solbrændt – at du lægger ud med mild IPL laser for at gøre kål på ar.

    @ Kirsten V – Du er bloggens service-læser extraordinaire. Jeg bruger med Nuface-gelen, som vaskes af igen. Mht. behandlingen er det svært at sige noget om hvor længe generelt, for det afhænger af, hvad man ellers udsætter sin hud for.

    @ Mariannegylding – Siger du det?

    Stor hilsen Anette

    13/05/2014
  • 1000 tak for jeres kommentarer. Jeg vender tilbage i eftermiddag. Og @CM hæng på – jeg er på Mølholm hudklinik i dag og vi tager din case op. Stor hilsen Anette

    13/05/2014
  • Altså selvom jeg er gift med en elektriker, så hader jeg strøm- på højde med edderkopper og hvepse- så jeg skal virkelig se resultater før jeg tør 😉

    12/05/2014
  • lene

    Hej Sanne, tak for svar, hvor finder jeg en sådan en så? (gummirulle)
    Ville gerne prøve, jeg er lidt for kylling for needletypen nemlig =)

    12/05/2014
  • Mange tak Anette. 🙂

    Som du ved er jeg Nuface fan. Bruger du Nuface med serum istedet for gel ?

    Det lyder også spændende med Mesoestetic. Hvor længe holder sådan 3 behandlinger ca ? Har du kendskab til Mesoeclat lift off behandlingen, afskalningsperiode 14 dage….?

    Som sagt giver I alle endelig besked hvis I mangler gel til Nuface eller andre beauty produkter fra USA. Er I DK igen i Juli. :-)viuffk@gmail.com

    12/05/2014
  • @Lene, det er sådan en lille rulle med halvhårde gummidutter, som man ruller hen over huden. Det virker som en go’ idé, men ind imellem tænker jeg om det er spild af tid, når det kommer til stykket.

    12/05/2014
  • CM

    Kære Anette.
    Tak for en spændende og professionel blog!
    Jeg er på en Accutinkur mod acne på 3. måned. Acnen er helt forsvundet, men jeg har mange røde/lilla overfladiske ar, som min hudlæge påstår vil forsvinde med tiden, hvilket jeg forhåbningsfuldt jubler over hver gang jeg ser hende.
    Hun overvejer at give mig en a-vitamin kur/laserbehandling efterfølgende, da jeg har enkelte dybe ar i tindingerne og pande. Hun siger at hud under behandling ikke kan tåle det store.
    Jeg har en hjemme dermaroller som jeg overvejer at bruge og ellers bruger jeg en hudplejeserie fra Avene specielt velegnet til denne slags medicinsk behandling. Har du nogle anbefalinger om der er andet jeg kan gøre for at fremskynde helingsprocessen? Jeg formoder der er meget forskel på, hvad hudlæger anbefaler og det lader til du har snakket med en del 🙂 Hilsen CM

    12/05/2014
  • Pia Ø.

    Tror du man kan bruge hyaluronen fra Mesoestetic sammen med Nuface, som jeg iøvrigt er rigtig glad for ?
    Jeg har også lige købt Hyaluron fra Nutrigea som skal blandes i et glas vand og drikkes 1-3 gange om dagen, kender du det? Synes allerede efter nu 6 dages brug at jeg kan se en positiv forskel og vil da gerne tippe andre om det.

    12/05/2014
  • Charlotte

    Handler det ikke bare om at få the goodies indsluset på den ene eller anden måde i huden?
    Har lige bestilt forløb med oxygenbehandlinger – håber det stadig holder 🙂

    12/05/2014
  • lene

    Hvad er en gummirulle?
    🙂

    12/05/2014
  • Mia

    Elsker nuface!!! Købte den da du anbefalede den i go´morgen Danmark. Føler virkelig der kommer gang i blodcirkulationen når man har brugt den. Jeg bruger den med min serum så den trænger bedre ind. De bedste anbefalinger herfra :o) KH. Mia

    12/05/2014
  • Jeg har jo (piiinligt!) investeret i DermaWand fra TV Shop, og kan da mærke en snurrende fornemmelse og har let rødmende hud bagefter, men ingen “sølv i munden”. Tænker nogen gang om det er spild af tid, men ser det som en investering. Bortset fra det er jeg begyndt at bruge en gummirulle hver anden dag, hvor jeg ikke sætter strøm til. Hvad siger du til sådan een, er det spild af tid? Det er jo hurtigt nemt. 🙂

    12/05/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.