Derfor skal resten af tærten i ansigtet

Jeg var engang til fest med en fyr, der tabte hovedet ned i natmads-suppen…sikkert på grund af træthed. Havde suppen været en græskartærte, ville der være tale om en beauty treat af de helt hotte. For jo, der er halloween i dag, og som var der tale om jul, har amerikanerne varmet op til begivenheden i månedsvis. Samtidig er græskar blandt de varmeste skønhedsanbefalinger. Den orange sag bliver kategoriseret som superfood, er rig på antioxidanter, protein og essentielle fedtsyrer – og som om det ikke er nok, indeholder den også E og C vitamin, magnesium, zink og jern. 

SNUP TENDENDENSEN: I en af oktober måneds søndagsudgaver af LA TIMES læste jeg, at ingen må smide resten af en pumpkin pie ud. Smurt ind i tærte-rester vil ansigtshuden nemlig juble. No kidding. Mere elegant (og lidt dyrere) foregår det på det hippe Mondrian Hotel i Miami Beach. Her hedder signatur-ansigtsbehandlingen EARTH, og sørme om ikke masken er af rent græskar. ”God som blid eksfoliering og godt for din glød”, lovede hudterapeuten. Se, den effekt har jeg ikke kunne opstøve bevis for. Til gengæld er jeg faldet for de rå, spiselige og billige ’live pumpkin’ barer fra Whole Foods og jagter nu bare et dansk alternativ.

Hvis du har græskar-tips, så kom, kom, kom…. 

VINDERNE trækkes her i morgen!

30/10/2011
Gæt hvem der har savnet den her legeplads?
31/10/2011
Noget om hippe ældre fyre og single tasking

Kommentarer

  • @Charlotte – glem vitaminer og andet usjovt. Den slags kager der er ren zen, har jeg læst i en klog bog.
    @Nipuni – sådant et arbejde vil jeg også have.
    @Kirsten – det tyder jo i hvert fald på aktivitet. Masken jeg skriver om fra Aqua Spa (Mondrian, Miami) var baseret på græskar, men lidt mere heldigt doseret end den rene vare.
    @Kira B – dem skal jeg ha’ fat i. Tak for top tip!
    @Jette – nemlig.
    Mange hilsner Anette

    01/11/2011
  • Jette

    Det overrasker mig egentlig ikke at græskar er godt til flere ting – den må have lidt mere opmærksomhed :o).

    31/10/2011
  • Kira B

    Uh har ikke den store græskar erfaring, men faldt over en anden sund snack i dag som jeg kan anbefale- 6x fruit-minies, smager så syndigt at man næsten ikke kan tro at det bare er tørret frugt, der er presset sammen til små vingummi , 0,5% fedt, ingen sukker, ingen tilsætningssstoffer og åbenbart helt ny i Danmark, så kan pt. Kun finde den på nettet i helseshops til 15 kr. pr. pose!! Ja jeg satser på at de kan stille min vinter-slik-sult, og dermed skåne lårbasserne for noget af den unødige ekstra vinterpolstring!

    31/10/2011
  • Rist grønne græskarkerner på panden, som drys over salaten. Uhmmm 🙂

    31/10/2011
  • Jeg har prøvet at udhule en græskar med hjælp fra hænderne. Mine hænder blev meget påvirket af syren fra græskaren,som en meget voldsom skin peeling. Irriteret og sensitive. Er der nogen der har fortyndet eller tilsat ….. og lavet en maske af græskar kødet, saften ?

    31/10/2011
  • Nipuni Julie

    På mit arbejde har vi lavede en masse græskarhoveder, som nu står i hele byen med levende lys. Men men men, kernerne har vi ristet med salt – og det er guf!

    31/10/2011
  • CharlotteK

    Græskarkage med icing er mums – altså til indvortes brug!

    31/10/2011
  • Anette Kristine Poulsen

    @Karina og Birgitte, jeg har også skovlet græskarsuppe ind i store mængder de sidste par uger og er seriøs fan.
    @Pernille, åh…jeg skulle også have arrangeret dem udenfor.
    @Frederikke – haha, ser det for mig. Tung, men skøn, i ansigtet og vel klistret i håret?
    @Lise – jeg tror, vi skal følge det organgegrove hoved nøje. Min fornemmelse derovre var, at vi har passeret modedille-stadiet.
    Mange hilsner Anette

    31/10/2011
  • Karina

    Græskarsuppe er simpelthen så fantastisk lækkert. Især hvis det serveres med ristede solsikkekerner og groft brød. Uhm!

    31/10/2011
  • pernille Bølkov

    Bare det virker, så skal de da prøves 🙂 har smagt græskar en gang, for maaaaange år siden, og det var ingen succes 🙁 måske vi skal prøve smage…altså græskar hovederne, de er på plads, uden for 🙂

    31/10/2011
  • Frederikke

    Der er jo allerede beviser for vitaminerne og antioxidanternes virkning, så græskar eller ej, så er det jo blot et saftigt “køretøj” for de gavnlige stoffer :o)Måske skulle man stikke helle hovedet i et udhulet et og tage ud at rasle i skønhedens tegn?

    31/10/2011
  • Lavede græskarsuppe i går og det er vist det tætteste jeg kommer på noget med græskar (men godt smagte det) 😉

    31/10/2011
  • Der er heller ingen beviser for det.. endnu. Det er en mode-dille som har taget fart i USA.
    Personligt foretrækker jeg at spise græskar som suppe eller pie, men kunne blive fristet til at se om der er noget magi at hente ved at påføre det i ansigtet (ja, man bliver lidt grebet alligevel)
    🙂

    31/10/2011