fbpx

Det startede egentlig med…

..at jeg for nogle måneder siden, alligevel skulle ind og bestille min all-time yndlingsmascara (det er Mirenesse, hvis du skulle spørge fra nogen. Har Anette allerede fortalt jer om min besættelse af Mirenesse? Okay, men hvis Anette fastansætter mig, skal jeg nok fortælle meget mere om dén. Hørte du hvad jeg sagde, Anette? Hvor er du egentlig henne i verden? Hvor højt skal jeg råbe? Jeg sagde: HVIS DU FASTANSÆTTER MIG, SÅ…nå…jaja, så god ferie da).

Nå, men inde på det der site, så jeg helt tilfældigt noget om en ansigtssvamp de kaldte for konjac-sponge. Der stod den var helt naturlig og god ved huden. Så jeg var sådan: Okay, så prøver jeg da sådan en fætter – og klikkede den hjem. Og det kan jeg godt sige dig, jeg græd nærmest da jeg havde brugt den første gang. Jamen, det er det bedste jeg nogensinde har købt. Min hud har aldrig været så fin som efter jeg fik min konjac-svamp. Præcis hvad det er den gør eller hvorfor den gør som den gør, ved jeg faktisk ikke, men noget kan den. Hvad? Er det meningen jeg også skal researche? Okaaaaayyyy.

Der står at det er en rodfrugt af en art. En slags kartoffeltype. Fra Japan. Det lyder godt nok cray, gør det ikk’? Men det er altså hvad der står. Der står også noget med, at den er så bio-naturlig, at man kan proppe den ned i en potteplante og så bliver potteplanten glad, fordi…tadaaaah!!? Okay, research er ikke lige min stærke side. Og nu har jeg googlet længe. Sværger! Og jeg har stadig ikke fundet ud af HVORFOR den er så god og kan heller ingen steder se, hvordan den bliver forvandlet fra en kartoffel til en lækker svamp, men der er nok også tryllekunstnere i Japan!?

Ihvertfald er den helt fænomenal som ansigtssvamp. Den eksfolierer huden perfekt. Helt uden man behøver bruge kemikalier og skrappe produkter. Huden bliver slet ikke rød, blot fuldstændig glat og frisk at se på. Jeg bruger den både morgen og aften og jeg føler mig simpelthen så ren og blød bagefter. Der findes forskellige slags svampe. Jeg har den hvide. Som kan bruges af alle. Men der findes også en rød til moden hud. Og en sort, som er god til folk med uren hud (og husker jo, at jeg har fået nogle kommentarer om netop uren hud, så det var måske en idé at prøve en sort svamp?). Guuuuud, jeg ser lige at der også findes en svamp til hunde! No shit!! Nam…hunde vil nok også gerne have flot babyhud!!? Æh. Men som sagt, findes der en masse forskellige, alt efter hvilken slags hu(n)d man lige har.

Efter et par måneder er det på tide at udskifte den, siger de (og her er det så du kan introducere den for din potteplante, istedet for bare at kyle den i skralderen). Jeg gav vist lige under 100 kr. for min svamp, men jeg har hørt rygter om, at man kan få dem til en 10’er på eBay. Og om lidt går jeg ind og køber en røvfuld af dem dér, for jeg kan og vil ikke undvære min konjac. Skål!

15/07/2014
For et par år siden…
17/07/2014
Jeg er én af dem som…

Kommentarer

  • Jessivessi

    Vil gerne deltage i konkurrencen om Jurliqueprodukter. For jeg har aldrig prøvet dem, kunne være en god start :o)

    31/07/2014
  • Dorte Daugaard

    Hmm…den frister også 🙂 Det kan da gå hen ig blive et dyrt bekendtskab med alle de relativt billige og smadder gide tips, du kommer med 🙂

    26/07/2014
  • Ellen

    Jeg har lige købt den meget omtalte svamp 🙂 skal bare lige høre, om jeg skal bruge skintonic efter svampen og så dag/ natcreme?

    24/07/2014
  • lise

    Aj, blogsitter Marie ser først nu, at du nævner min blog. Stort, når det er dig (og Anette!). Tak, af hjertet tak. Glad for, at du er enig i barrierebeskyttelse.
    PS: Jeg håber, Anette fastansætter dig…(;

    22/07/2014
  • Dorte

    Blogsitter Marie du er simpelthen for underholdende! Jeg er allerede vild med dig!

    17/07/2014
  • Sanna

    Marie, du er en både beautifull og sjaaaaw beautysitter! Lååååve it! Keep up the good work!

    16/07/2014
  • Åh ja den svamp.. Jeg er også glad for min fra Ebay. Grøn og rundet. (Hvid og aflang var ingen succes. Så ved I det, hvis I falder over den på Ebay.) Men jeg begynder at tænke, om den nu også overhovedet er bedre end en vaskeklud…? Hmm.. I dunno..

    Jeg smider min en tur i vaskemaskinen ca. en gang i ugen. Selvom den nok har bedre af kogende vand, når den skal af-bakterieres…

    Last but not least: Elsker at du er blogsitter for Anette Marie!! Men det ved du jo 🙂

    16/07/2014
  • Ditte

    Omg! Tak for fantastisk og genial blogging! 😀 Og for godt tip til fin hud!

    16/07/2014
  • iben

    Jeg har den grå/sorte konjac svamp. Først købte jeg en herhjemme på apoteket til 99,- men efter følgende købte jeg på ebay til 8,- og en til ca. 30,- for at kunne sammenligne dem alle tre. Vil vove at påstå at den fra apoteket og den til 30,- er af samme kvalitet. Men den helt billige er grovere i det. Den er ikke ligeså blød, men den gør det den skal. Dog vil jeg hellere ofre de 20,- ekstra og få en lækker blød svamp.
    Jeg renser først min makeup af og vasker derefter med mit renseprodukt på svampen. Man skal bruge en meget lille klat produkt – win win 🙂 om morgenen bruger jeg den i badet uden rens (jeg er stoppet med at rense om morgenen – med seriøse resultater for min ellers lidt urene og fedtede hud)
    Jeg køber via ebay. Den gode kvalitet er fra det sydkoreanske mærke Missha. Det er et velrenommeret brand. Men vær obs på om sælgeren er fra korea for at være på den sikre side.

    16/07/2014
  • Frederikke

    Prøv også Karmamejus fantastiske Konjak svampe! De rykker på den blide måde altså.

    16/07/2014
  • Mikala

    Er også lidt lun på en svamp – Dorthe, hvilken farve bruger du til din sarte hud?

    16/07/2014
  • Lene

    Nanna, Google eBay – skriv konjac i søgefeltet! Vupti!

    /Lene

    16/07/2014
  • Nanna Hansen

    Er der nogen der gider at give et link til dem på ebay? 😀

    16/07/2014
  • Lene

    Marie, jeg er allerede ret vild med din pen efter dine tre dage som vikar her. Må jeg også venne dig på facebook – hvis ja, hvordan?!

    Kh Lene

    16/07/2014
  • Dorthe

    Ih så herligt at høre det ikke kun er mig som er vild fan af Konjac.
    Den er virkelig perfekt til min lidt sarte hudtype og peeler perfekt og blidt. Jeg er sørme også fan – så velkommen i Konjac-klubben! 😉

    16/07/2014
  • Åhhhh marienade…

    Jeg er anti-skønhed og kommenterer aldrig her normalt…
    Jeg har savnet dig. Pludselig var du helt væk? Kommer du tilbage til egen blog engang? Pleeeease?

    16/07/2014
  • Lene

    Det skal prøves!

    Har lige købt 3 stk på eBay – til mine to døtre og mig selv. 30 kr. i alt!

    1 stk koster med fragt på netspiren 125 kr.

    16/07/2014
  • christina

    Nå ja og man behøver først udskifte den når den begynder at revne ellers er det en go ide at hælde kogende vand over den en gang om ugen 😉 den til kroppen holder ik så længe ca 1 mån hos mig så går den i stykker men det måske pga min hudsygdom der giver forhornet hud .

    16/07/2014
  • christina

    Jeg har givet line teenagere en hver af de grå og skidtet virker 😉 jeg har selv været ret vild med den røde til moden hud …hmm moden jeg er i min bedste alder HA den røde er også til tør hud 🙂 og den røde fås i stor til kroppen og den er for vild ! Den lysegrønne til fedtet hud og ja den hvide til babyer og meget sart hud …den grå/sorte til udbrud altså bumset hud 😉 og ps apoteket og div klinikker føre den”originale” til 129 kr for den lille og ca 149 kr for den til kroppen HVEM SAGDE FAST ANSAT !!!! HA HA fynske kram ♥

    16/07/2014
  • Jette V

    Matas har dem også 🙂

    16/07/2014
  • Den fås i Magasin til 69 kr. – også på hjemmesiden, for dem der ikke bor i nærheden af Magasin 😉 har hørt meget godt om dem og overvejer en… Men den kan vist ikke opbevares på badeværelset og det er lidt nitten, synes jeg.

    16/07/2014
  • Rikke

    Jeg har en lyserød en, og jeg har bare været afhængig af den længe 😀

    16/07/2014
  • Helle

    Godmorgen Marie jeg har også købt sådan en konjak spoonge, i rød. Og den er helt fantastisk, bruger den dog lidt sjældnere nu. Det er fordi jeg også lytter meget til min anden skønhedsguru Lise fra BEAUTYBLOG, som ikke er udelt begejstret for al den skrubben i vores sarte ansigtshud. Knus og hav en fantastisk dag

    16/07/2014
  • Den fås i Magasin til 69 kr. – også på hjemmesiden, for dem der ikke bor i nærheden af Magasin 😉 har hørt meget godt om dem og overvejer en… Men den kan vist ikke opbevares på badeværelset og det er lidt nitten, synes jeg.
    http://www.magasin.dk/soegning?q=konjac#http://www.magasin.dk/soegning?prefn1=brand&q=konjac&prefv1=The%20Konjac%20Sponge

    16/07/2014
  • Pernille Sparsø

    Har godt luret på de små fætre på apoteket! Skal svampen anvendes i afrensningsprosessen på lige fod med den berømte vaskeklud? Tak for et interessant og sjovt indlæg 😉

    16/07/2014
  • Marie-Louise Posgaard Larsen

    Jeg har en i hvid. Den har jeg været glad for, men nu er den begyndt at blive hullet og smuldret, så får den ikke brugt. Har flere gange overvejet de billige fra Ebay, nu hapser jeg én i sort for lige at tjekke kvaliteten ud. 😉

    16/07/2014
  • Maria

    Hvordan har du plads til alle de ting altså…du køber jo for vildt ind, altså ! Nok lidt som mig og mine mumi-ting…

    P.S.: tænk sig at den osse er go’ ved både hunde og potteplanter ! Det er jo ren kinderæg !

    16/07/2014