fbpx

Det virker, men det koster…

 

Når blogsnakken falder på bryn – brede bryn – så er der altid ekstra kø i kommentarfeltet, for hvad nu hvis man (uanset alder) er tyndhåret netop der eller har været på  rovpluk? Jooohh, så findes der kunstigt fiberhår, hundedyre vækstserummer og almindelig farvelade. Og en af jer har været så sød at teste og lægge bryn til en af de dyrere løsninger. Nemlig Frederikke, som har skrevet under på, at hun vil være 320 procent ærlig. Hun meldte tilbage af to omgange:

Først skrev hun: Har nu i 12 dage, morgen og aften, smurt bryn ind i vidunderproduktet, som skulle give kraftigere bryn. Jeg fandt ingen brugervejledning i pakken, så jeg har bare penslet og smurt! Og hurra, for jeg kan se en forskel. HAR fået bredere bryn med kraftigere hår – og de står flottere frem som efter en farvning. Som sidegevinst smurte jeg også serummet på kanten af de øverste vipper, est voila! Jeg har d*lme også fået tættere og liiiiidt længere koste på øjnene. Produktet svider ikke og fungerer godt so far. Næste update kommer, når beholderen er slikket tom. Så skrev hun efter endnu flere dage: Neuveau Brow har virkelig gjort jobbet for mig. Jeg har efter godt tre ugers brug nu tætte bryn med kraftigere hår. Serummet virker dog ikke på længdevæksten af hårene, så ingen buskede øjenbryn her. Jeg kan varmt anbefale produktet til alle, der ønsker kraftigere, tættere og mere markante bryn. Wow det virker!

SNUP TIPPET: Prisen er hele 825 kroner og det aktive indhold? Lang forklaring men kort konklusion: stamceller fra æbler. Og jojojojo, jeg har skam også været der, hvor jeg lettere overbærende trak på skuldrene af stamceller. Men ikke mere. Ikke siden min research og mit møde med ham her. Just wait. Hvis du vil have brynene i Neuveau Brow, kommer du til kasse 1 hos Complete ME i København, som sender til hele landet eller ring på 30692487.

NB: HVIS du læser (landets bedste) weekend-avis …Børsen om fredagen, så tjek artiklen ‘Virker antirynker-cremer?’ ud. Reklame-indslag slut.

15/09/2011
Go natural
18/09/2011
Testingtestingtesting

Kommentarer

  • @Maria – dejligt du læser med fra det store udland. Jeg lægger Børsen-artiklen på i dag som link til dagens blog-post. Brygger på et indlæg, der handler om det andet du tager op, så stay tuned. Kh Anette

    19/09/2011
  • Det lyder GENIALT ! 🙂

    18/09/2011
  • susanne

    Det er jo super fantastisk – her er jo julegaven til mig … jeg har jo gået og været helt bekymret for at mine bryn jo slet ikke slog til i den nye trent. Så jeg og mine bryn er redet …TAK

    17/09/2011
  • Maria

    Hej Anette.

    Vil du lægge din artikel i Børsen om antirynke-cremer op som en pdf, som du har gjort før? Jeg bor i udlandet og kan derfor ikke lige skaffe avisen. Men jeg vil jo gerne læse, hvad du har af vise ord 🙂

    Jeg tænkte også på, om du vil lave et indlæg om hudpleje til ung hud i starten af 20’erne. Jeg synes, det er svært at finde rundt i junglen, selvom jeg læser en del om produkter og holder mig opdateret på nyeste udvikling (særligt takket være dig!). Har du nogle gode hudplejeserier til unge, der har normal/kombineret hud? Jeg er ikke som sådan øko-freak, men jeg vil da helst gerne undvære mineralske olier og den (måske) skadelige slags af parabenerne… Og en sidste ting er sådan noget med rynke-cremer – hvornår skal man begynde at bruge dem og øjencreme?

    Jeg håber, du på et tidspunkt får tid til at svare. Jeg nyder rigtig meget at læse din blog 🙂

    Hilsen Maria

    17/09/2011
  • @Pernille – der er nu ikke noget at sige til, at du ikke kender produktet, for nyheden er ikke blevet blæst ud. Dog vandt vippe-søsteren i Danish Beauty Award sidste år.
    @Anne-Sophie – herligt. Er det gode sager?
    @Denise – jeg synes, du skal prøve at ringe til Complete Me. Måske (men kun måske) findes der prøver af Neuvou Brow. Jeg krydser fingre.
    @Pia & Joan – det er jo relativt og ja, absolut i forhold til virkning og den enkeltes pengepung.
    @Anne-Marie – du skal selvfølgelig være velkommen.
    @Regitze – du var da til en bryns-session hos Daniela, ikke?
    kh Anette

    17/09/2011
  • Hurra for mine bryn 🙂 Og ligesom nedenstående kommentar, vil jeg også gerne bare sig TAK til dig og Kiehl’s for de lækre produkter der nu venter på at komme i brug!

    16/09/2011
  • Anne-Sophie

    Vil bare sige TAK for en fin gave fra Kiehl’s jeg lige har hentet i dag! 🙂

    16/09/2011
  • Gid man dog lige havde de penge 🙂 Men det har jeg desværre ikke 🙁
    Kunne ellers helt vildt godt tænke mig at prøve den på mine vipper, da jeg har nogle usle små korte, tynde, skandinaviske vipper (fik jeg nævnt at de også er lidt blege)
    Men fedt at se noget der endelig virker 😀

    Vh. Denise

    http://www.passionsforpolish.blogspot.com

    16/09/2011
  • Pia

    Hvor sjovt at det stammer fra æbler! Vil anbefale min veninde produktet (har selv for store bryn) Tak for tippet.

    16/09/2011
  • Joan

    Altså 800 kr er da ingenting set i forhold til hvilken fantastisk virkning dette produkt har. Jeg tænker på alle de behandlinger jeg har prøvet med underlige ingredienser. VIL fluks prøve dette! (håber så bare det virker på mig!)

    16/09/2011
  • Jeg synes det er en fantastisk god og spændende side – BEAUTY SPACE – og glæder mig altid til at få nyhedsbrev. Jeg har tilføjet et link på min Website/Blog. Hvis du ikke ønsker det vil jeg selvfølgelig fjerne den igen. Hilsen Anne-Marie Bruun – “Stil med fru Bruun”

    16/09/2011
  • pernille Bølkov

    Jeg kender desværre ikke dette produkt, meeen det lyder som noget for mig, med mine “hvide” bryn, nu er det jo snart jul, så det var vel et godt jule ønske 🙂

    16/09/2011
  • @Charlotte K – ring til Complete Me og bestil. Hun har det.
    @Rikke – dejligt. Tak.
    @Eva-Maria – du kan jo selv dokumentere effekten i blogland. Og det vil vi holde øje med.
    @Lise – jeg tror generelt, du skal til at holde øje med stamceller.
    @JK – Aveda har min favoritbørste (til langt hår)…prøver lige at se om den har et navn.
    @Anja – ja, dyrt er jo altid relativt. Brugeren her var i hvert fald glad.
    kh Anette

    16/09/2011
  • CharlotteK

    Hej Anette,
    Lyder helt fantastisk. Jeg har været inde på Complete Me’s hjemmeside, men jeg kan ikke finde produktet derinde. Der er dog også et andet produkt, som hun forhandler: Blinc Long Lash som vist er lidt det samme princip, eller? Kan man bruge den istedet måske?
    KH Charlotte

    16/09/2011
  • Rikke

    🙂 fantastisk artikel i Børsen.. Tak Anette. Min weekend er i farver nu. Mange hilsner Rikke

    16/09/2011
  • Haps – det skal jeg prøve!!! TAK for godt tip. Glæder mig til kæmpe skovsnegle som bryn!!

    16/09/2011
  • Interessant.. jeg ved at Sisley har brugt ‘nano-dele’ af æbler i deres produkter også … måske skulle man se at få undersøgt æblerne mere til bunds! Tak Anette – og god weekend 🙂

    16/09/2011
  • JK

    Hej Anette og beautyspace læsere :o)

    Er der nogen der kan anbefale en god hårbørste til langt hår?

    Jeg har fået at vide at plastikbørster slider meget på håret…er det rigtigt?…hvad skal jeg vælge i stedet for?…er der nogen der har gode erfaringer med noget bestemt?

    16/09/2011
  • Lyder spændende med et serum 🙂 Og jo, det er da dyrt, men jeg synes a at jeg har mødt dyrere ting rundt om i skønhedens verden.. så det må være en ting man må spare op til. Men virker det, ja så er det jo alle pengene værd. 😉

    16/09/2011
  • A

    Øh.. 12 dage er da ikke knap 3 uger (der er 7 dage i mine uger…) og hvordan kan et SÅ dyrt produkt sælges uden en brugsanvisning?

    16/09/2011