Din hud er veltrænet, sagde hun
Under en Elizabeth Arden Pro-behandling fik jeg i sidste uge at vide, at min hud var meget veltrænet. Veltrænet! Hvor sjovt er det lige? Jamen, hvad bruger du? ville den gode behandler vide. Noget, der altid er enkelt at svare på, for om dagen fugtmætter og beskytter jeg, og om natten veksler jeg mellem A-vitamin, frugtsyrer og vækstfaktorproteinet EGF. Kort fortalt er A-vitamin en stor familie med kradse tanter (receptudgaverne) og blidere, fine søstre som retinol og A-vitamin-estere. Uanset hvilken form for A-vitamin, du bruger, så vil den i huden udvikle sig til det, receptudgaven kan. Bare langsommere. De blidere former fungerer altså som et pre-drug under forudsætning af, at producenten er dygtig til at håndtere det lysfølsomme og skrøbelige vitamin.
SNUP DE GODE EKSEMPLER PÅ A-VITAMIN: Blandt mine A-vitaminfavoritter hører Environ, Verso, Beauté Pacifique og så gør Elizabeth Arden Pro det virkelig smarte, at de blander frugtsyrer og A-vitamin; En meget effektiv tilgang med dygtige Joseph Lewis som bagmand (han er en af mine helte-kemikere). Mit eneste ønske er, at de gerne må holde lidt igen med silikonen. Ikke at den er farlig. Bare gammeldags.
NB: A-vitamin får mig altid til at tænke på skønhedsredaktøren fra græsk ELLE, som på en rejse fortalte mig om en friskhudet 70-årig veninde, der hele livet konsekvent havde haft huden i strygejernsvitaminet A. Vi andre er jo nødt til at prøve lidt af det hele, som hun sagde.
HeLene
Med risiko for at fortsætte at vælte nettet… så fik jeg en tanke.
Ville det være muligt at lave noget af en oversigt over de forskellige a-vitamin cremer, med lidt af hvad de indholder sammenlignet med hinanden og hvilken styrke de har,
faktisk mere det senere.
Det ville være så godt at få forståelse for når man skal vælge og især også når man skifter mellem cremer af forskellige mærker.
Ved ikke om det er muligt eller giver mening, men man må ønske, ik?
Jeg er selv begyndt så småt at nørde ud i det, men jeg tror du har knækket koden allerede, om man så siger?
Anette Kristine Poulsen
@HeLene – Superboosteren er faktisk ikke så ‘skrap’ som den i markedsføringen kan lyde til – der er tale om A-vitamin estre, så i princippet kan du sagtens have BHA eller AHA under.
@Sagi – Ja, jeg ‘ruller’ et par gange om ugen.
@HeleneR – Du har ret, hvis du prøver så byg tolerance meget meget langsomt op.
@LiseLotte – Elizabeth Arden Pro er den nærste erstatning (samme kemiker bag som med MD Formulations)
@Eva Bacher – Jeg vil anbefale dig Enrirons retinol produkter (som du allerede ved, kan jeg se, kommer de i forskellige grader).
@Helle M – Det har nok været Balance Me SPF25.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Signe – Nej, det må du endelig ikke blande. Din hudlæge kan fortælle dig, hvordan du plejer huden sammen med Isotretinoin, som du er på.
Stor hilsen Anette
Signe
Hvad hedder de forskellige produkter du bruger morgen og aften?
Hvis jeg tager rocuttan(stærk a-vitamin mod akne) er det så stadig nødvendigt at bruge a-vitamin syre
Anette Kristine Poulsen
Igen – 1000 tak for dejlige kommentarer. Jeg svarer (dem jeg mangler) torsdag morgen. Tak for tålmodighed. KH Anette
HeLene
Tak for svar, det vil jeg gerne prøve (bha under a-vit) men jeg kan ikke lade være at spørge om jeg så også kunne bruge noget AHA under Super 3 boosteren (altså AHA gel som jeg i modsætning til BHA allerede har herhjemme) eller bliver det for meget? Tror den er på 4-5% aha syre. Førhen har jeg brugt den ene på dagen og den anden på natten.
Stort tak for indput!
Anette Kristine Poulsen
@ Tina – Håber du har set svar fra Mette med en kontakt.
@ Celestine – Lad mig vide, hvad du synes.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@HeLene – Det kan du nemlig sagtens.
@Vibe – prøv at se a-creme.se og ellers er der hybenkerneolie med A-vitamin
@Kirstine – Ikke rigtig..Environ ligger på ca. 400 kr. – spørg dem om de evt. kører særtilbud. Så er der også det her rigtig fine bud, men igen taler vi 500 kr. :http://www.houseofstars.dk/shop/vitamin-a-0-2097p.html. Og DOG: Rønsbøl har en ansigtscreme med A-vitamin. God jagt.
Stor hilsen Anette
Betina Berg Holm Andersen
Hej Anette
Har fået svar fra Vita Liberata ang rabatkode der drillede. Skrev forår15 med småt, nu virker det… glæder mig så meget til min trystal minerals kommer hjem til mig… tusind tak for hjælpen.
Helle Melgaard Gregersen
Jeg er ved at få styr på min hudpleje, men jeg synes at jeg mangler en dagcreme med SPF, jeg mener at kunne huske at du tidligere anbefalede en med creme indeholdende antioxidanter og SPF, men jeg kan ikke huske hvilken.
Eva Bacher
Anette eller Mette Bang Hansen; jeg ved ikke om i vender tilbage til indlægget her i morgen igen – men jeg har fightet i flere år for at finde den rigtige a-vitamin. Jeg har nemlig not at all sart hud. Pt. bruger jeg BP super booster 3 ( mindst hver dag gennem et halvt år ) og kan bare ikke se nogen forskel overhovedet. Startede oprindeligt m Akademiklinikkens, som dengang gav en mere klar hud, men jeg skal åbenbart op i noget stærkere nu. Vil gerne starte på Environ, men såvidt jeres FB side, Mette Bang Hansen, starter alle med retinol 1, og der tror jeg bare, jeg spilder pengene. Og det er jo ikke fedt….jeg vil gerne derhen igen, hvor folk roser min hud og siger den ligesom ‘er klaret op’
Liselotte F. Andersen
Kære Anette Kristine Poulsen
Jeg er relativt ny i dette forum, men værdsætter dine gode og informative råd.
Jeg har som voksen haft lidt problemhud og har i en periode fået Tetracyklin. Men efter jeg begyndte at bruge MD Formulations, så har min hud været så pæn (uden medicin) Men nu kan cremen ikke fås i Europa mere. Har du et godt råd til et alternativ til MD Formulations?
Mange hilsener Liselotte
Mette Bang Hansen
@ Cecilia – Hvis jeg må anbefale et andet Environ produkt til dig, er det Antioxidant Gel fra Environs Intensive serie. Du vil få meget mere fugt og så har den også anti-inflammatoriske egenskaber – og meget velegnet til en stresset eller problemhud. Den anvendes under din AVST 1 creme. Alpha Hydroxy Cream/Gel er gode supplerende frugtsyre produkter, ønsker du at fortsætte indenfor Environ verdenen 😉
Mange hilsner, Mette
(MBH Derma Supply)
Mette Bang Hansen
@ Tina – du er velkommen til at sende mig en mail på
info@mbh-dermasupply.com og jeg vil glædeligt henvende dig til en Environ forhandler tæt på dig.
Mange hilsner, Mette
(MBH Derma Supply)
HeleneR
Jeg formoder at A-vitamin og frugtsyre ikke harmonere godt med en sart og sensitiv hud ? Jeg har ihverfald ikke turde kaste mig ud i et forsøg….
Celestine
Jeg har NETOP (læs: i dette sekund) fået min BP Clinical Super3 Booster ind ad døren og jeg har glædet mig som et lille barn til at få snitterne i den creme:-D Den skrappe tante fra hudlægen fungerede ikke vildt godt for mig – jeg er vist lidt mere til de blidere long-term løsninger.. Tak for deling og A-vitamin nørderi. Jeg er vild med det!
Tina
Hej Anette. Hvor kan jeg købe environ a-vitamin i Kbh.
Sagi
Lige da jeg læste overskriften troede jeg det skulle handle om din strøm-massage-maskine (hvad sådan én nu hedder), for det er da en slags motion for huden. Bruger du nålerulle? Jeg har købt en via et af dine fantastiske tilbud, men skal blive bedre til at få den brugt regelmæssigt (tænker to gange om ugen), synes bare der kommer mere og mere på programmet, og er jo træt om aftenen. Rigtig go’ dag, smukke. 🙂
Kirstine
Kære Anette
Kan du anbefale nogle budgetvenlige cremer med a-vitamin?
Vibe
Kære Anette
Har du nogle øko/økoagtige favoritter mht især A vit, men også frugtsyrer?
HeLene
Godt indlæg, og tillykke med at have veltrænet hud =)
Så, med hensyn til forrige indlæg, kunne jeg bruge BHA under min BP super 3 booster også? Eller ville det blive for meget. Jeg er vant til både a-vit og AHA syre og har ikke følsom hud…
Tager gerne dit indput, da jeg lige er i gang at opgradere min rutine lidt. Det er jo knap så meget sommer ude som jeg havde regnet med når jeg lagde plan sidst…
Anette Kristine Poulsen
@ Cecilia – jeg vil varmt anbefale dig SKIN SMOOTHING TREATMENT (BHA-syre) fra Danish Skincare under din Environ, og mht. fugt, så læg evt. Rønsbøls tonic og Nilens Jords serum lagvis under din solcreme om dagen. Stor hilsen Anette
Cecilia
Dejligt indlæg Anette.Jeg er nemlig selv gået i gang med at bruge A-vitamin (Environ step 1), og har ikke ville bruge den hårde receptpligtige, selvom jeg døjer med uren hud.
Har også længe gået og tænkt på hvad forskellen er mellem retinol og A-vitamin, men det fik jeg jo svaret på her 😉
Min hud mangler dog meget fugt, som jeg ikke får lige nu og jeg vil også gerne prøve frugtsyre. Kan du anbefale et produkt der giver meget fugt og en god frugtsyrer til en tør hud med en smule hormonel acne?
Tak på forhånd.
Anette Kristine Poulsen
@ Mia T – GOD pointe, og jo, det huskede jeg. Dejligt at få din erfaring fra New Nordic. Stor hilsen Anette
Mia T.
Huskede du også at fortælle du tager Imedeen ;o) Jeg tager selv skin care collagen filler fra new Nordic og syntes det er vildt hvad sådanne kosttilskud kan gøre sammen med den korrekte ydre hudpleje :o) God dag til alle :o)