Skål og drik din hudpleje

Det var fabelagtig læsning at se alle kommertar-budene på face food. Og det stopper ikke her, for nogen foreslår, at vi også drikker vores hudpleje. På fancy vis. Blandt andet er britiske Fountain aktuel med både resveratrol- og hyaluronsyre-bud. Og smarte beauty drinks er en mikro-trend (til London Fashion Week var de all over), og flaskerne er jo ikke ligefrem grimme. Lavpraktisk er det lettere (og billigere) at få den gavnlige resveratrol via rødvin – så længe der ikke er tale om for sjove mængder. Hyaluronsyre har vi i forvejen i kroppen, men niveauet daler voldsomt jo ældre,  vi bliver – og især for huden er det skidt, da hyaluronsyre bl.a. er ansvarlig for spændstig fylde. Det er ikke så tit, man hører om hyaluronsyre-rig mad, men den findes især i lever, kød, hønsekødsuppe (hvis den er lavet med skind og skrog), bananer og kartofler. Og så er magnesium og C-vitamin vigtigt, for at få kroppen til at producere hyaluronsyre.

SNUP TIPPET: Jeg har ikke glemt året andet dilemma, som lander på bloggen sidst på dagen. I mellemtiden kan vi måske Instagrammes på @Beautyspace, eller det kan være du mangler opkvikkende tips efter en søvnfattig nat.

13/01/2014
Så pænt at det gør ondt
14/01/2014
Årets andet dilemma: tyndt hår

Kommentarer

  • christina

    Hej jeg er også i tvivl ang A vitamin booster fra bp der står den kun må bruges hver anden dag ? Og hvordan bruger jeg den når jeg gerne vil bruge andre cremer feks efg bio serum for der står der den ikke må bruges med andre produkter ? ?..ps kommer der nogen foredrag i odense evt ♥

    16/01/2014
  • Christina Hansen

    Godmorgen. Mærket “this works” sleep -serien forhandles med fri fragt verden over på “bathandunwind.com.
    God dag til alle, der der elsker beautyspace.dk. ♡

    15/01/2014
  • @ Rikke B – Arj hvor godt at høre. Hvor du fat i det? Herhjemme eller i udlandet?

    Stor hilsen Anette

    15/01/2014
  • Christina Hansen

    Mange tak for dit hurtige og forklarende svar. Hos dig er man altid i trygge hænder. 🙂

    14/01/2014
  • Rikke Bisgård Sørensen

    Anette: Lige en lille sidebemærkning herfra: Du fik mig til at falde for mærket “This Works” og deres “sleep” serie. Jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Tværtimod! Det er blevet mit nye musthavemærke 😀

    14/01/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Frederikke – det er jo ALTID det vanvittig gode spørgsmål, du der stiller og netop det rigtig mange forskere er uenige om. SÅ tvivlen er der. MEN. Huden er kroppens største organ, så jeg vælger at tro dem, der hævder at ALT, hvad vi indtager/eller ikke indtager også – i mere eller mindre omfang – har betydning for huden. Det er squalanen, der transporterer A-vit-esterne ned i huden – og jo, du har ret.

    @ Pernille S – Uha, besnærende.

    @ Ninia – Der er et link til Fountain ;o)

    @ C – Ja, selvfølgelig. Til det sidste ;o)

    Stor hilsen Anette

    14/01/2014
  • C

    Oj, her var ellers et godt argument for at drikke sig ud af problemerne. Men jeg tror nu også det giver større gevinst på den lange bane at få de sunde ting igennem kosten. Og så kan man jo altid skylle ned med et enkelt glas rødvin i ny og næ.. for sundhedens skyld, selvfølgelig! 😉

    14/01/2014
  • ninia johannesen

    hej annette
    hvor kan jeg købe de skøøne flasker til at drikke i danmark ????

    14/01/2014
  • Pernille Sparsø

    Drikke Aloe Vera kan afhjælpe fordøjelsen i mave-tarmsystemet og øge vitaminoptagelsen af vitamin C, E og B12… og så siges den at have holdt Kleopatra ung;-)

    14/01/2014
  • Frederikke

    Jamen det er da fortryllende med drikbar skønhed, men virker det efter passage i mave-tarmkanalens kradse miljø?

    A vitaminerne i BP er såkaldte “a vit estere” å vidt jeg ved. Opfører de sig anderledes end naturligt vit A? Jeg ved, at esterne er helt anderledes skånsomme mod huden sammenlignet med den A-vitamin creme, jeg har fået på recept.Der skal man fare med lempe 😉

    14/01/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Jette V – Du har ret. Det er mere lir end sand værdi. Stor hilsen Anette

    14/01/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Christina – Herligt du kommer den 30/1 til foredraget. Det er jeg glad for. Du kan sagtens blande mærker – og i tilfældet du nævner. Beauté Pacique bruger et transportsystem (med squalane), der fører deres A-vitaminer ned i huden og derfor kan cremen du nævner sagtens bruges om dagen.

    Stor hilsen Anette

    14/01/2014
  • Jette V

    Umiddelbart lyder det som noget der er rasende dyrt, men det er det jo ikke, relativt set (25-28 £), hvis man kun skal tage 2 teskefulde om dagen 🙂

    14/01/2014
  • Christina Hansen

    Hej Anette.
    Jeg er lidt i tvivl. Jeg bruger Creme Paradoxe fra BP, som er baseret på Procyanidin og Reservatrol, men den tilfører også 3 former for Vitamin A om dagen. ( bekymrer mig lidt, da du siger, A er lysfølsomt). Jeg har været så super priviligeret at vinde Ole Henriksen i kalendergave og nu melder spørgsmålet sig: Må jeg bruge Thruth serum med C vitamin under Paradoxe med A vitamin? Kan man det? Altså to forskellige mærker og vitaminer?
    P.s. Jeg kan bare ikke få nok af dig og glæder mig som et lille barn til den 30/1. ♥

    14/01/2014

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.