Drop eksfoliering

‘Av’, skreg han. ‘Tag det af. Jeg brænder op’. Ordene kom fra hjemmefronten, hvor jeg for flere år siden afprøvede en C-vitamin-peeling med høje procenter på en anden end mig selv. Eksfoliering og peeling med enten frugtsyrer eller skrubbekorn frigør huden for sløve hudceller og kan fungere fint. Men. Du risikerer også at gøre mere skade end gavn. Flere kosmetologer og hudlæger, lige fra dermatolog Jørgen Esmann til ditto Leslie Baumann er enige om, at eksfoliering ikke er for alle. For langt de fleste rækker det at vaske sig i ansigtet med en almindelig gammeldags vaskeklud sammen med ens foretrukne renseprodukt. ‘Drop eksfoliering, hvis du har tør og sensitiv hud. Jeg ser mange grumme eksempler på overeksfoliering, der forårsager rødme, små knopper og koks i pigmenterne’, gentog Baumann, da jeg talte med hende i aftes i anden anledning.

SNUP TIPPET: Hvis du ikke har tør og sensitiv hud, kan eksfoliering fungere med kontrolleret hyppighed, og hvor du prøver dig frem og evt. opbygger tolerance. Du må ikke få rød, brændende irriteret hud…og slet ikke pigmentpletter. Det, der gør det svært er, at huden er en halvdoven fætter, der lejlighedsvis har brug for et fornyelsesskub. Og blandt de mest veldokumenterede løsninger er A-vitaminsyre, glykol- og mælkesyre og salicylsyre. Men altså: tjek om du kan tåle det! Sidder du med den her, så handlerne siderne 26, 27, 28 og 29 plus 132, 133, 134 og 135 om eksfoliering.

Din erfaring?

Foto: www.helloanne.com

@Beautyspace på Instagram

26/02/2013
Testpersoner søges
28/02/2013
Noget med iTunes og Kiehl’s anmeldere

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Henrik B – mange tak for dine engagerede input.

    @ Mette G – jeg vil anbefale dig at få fat i et lille spejl med forstørrelseseffekt og på den måde nærstudere huden og følge den. På den måde er det nemmere at mærke/se, hvor balancen skal være. Men ja, man kan klart ‘over do’ it, men det kan jo være vanskeligt at afgøre. God fornøjelse.

    Stor hilsen Anette

    03/03/2013
  • Mette Guldberg

    Tak for svar:-) Nu har jeg lige læst de første sider i din (forøvrigt geniale) bog om exfoliering og har fået en lille aha-oplevelse.

    Jeg har det sidste halve års tid haft væsentlig dårligere hud end jeg plejer (dybe og store urenheder, der danner ar) og kommer til at tænke på, at det faltisk er sammenfaldende med at jeg er begyndt at gøre noget mere ud af hudplejen m.v. forstået på den måde, at jeg ikke længere bare renser og cremer men er begyndt at bruge øjencreme, serum, masker m. frugtsyre m.v. Måske er det simpelthen for meget for huden? De mange urenheder skyldes måske, at jeg simpelthen ødelægger barrieren med alt den rens og pleje? Hmm, hvem ved, men det er da en overvejelse værd.

    Og så er jeg helt enig i, at det er svært at finde en person, der uafhængigt af mærker m.v. kan hjælpe med pleje til huden. Min hudlæge synes nærmest det er pjat når jeg taler om cremer m.v. og er mest interesseret i lægemidler og min kosmetolog svæger til nogle bestemte mærker, som måske ikke er guf for min hud. Jeg savner en, der objektivt kan gå ind og sige hvad jeg skal gå efter. Jeg synes det er svært at vurdere om min hud mangler fugt eller fedt – og så er det jo svært at målrette anskaffelserne.

    01/03/2013
  • Mette Guldberg

    Tak for svar:-) Nu har jeg lige læst de første sider i din (forøvrigt geniale) bog om exfoliering og har fået en lille aha-oplevelse.

    Jeg har det sidste halve års tid haft væsentlig dårligere hud end jeg plejer (dybe og store urenheder, der danner ar) og kommer til at tænke på, at det faltisk er sammenfaldende med at jeg er begyndt at gøre noget mere ud af hudplejen m.v. forstået på den måde, at jeg ikke længere bare renser og cremer men er begyndt at bruge øjencreme, serum, masker m. frugtsyre m.v. Måske er det simpelthen for meget for huden? De mange urenheder skyldes måske, at jeg simpelthen ødelægger barrieren med alt den rens og pleje? Hmm, hvem ved, men det er da en overvejelse værd.

    Og så er jeg helt enig i, at det er svært at finde en person, der uafhængigt af mærker m.v. kan hjælpe med pleje til huden. Min hudlæge synes nærmest det er pjat når jeg taler om cremer m.v. og er mest interesseret i lægemidler og min kosmetolog svæger til nogle bestemte mærker, som måske ikke er guf for min hud. Jeg savner en, der objektivt kan gå ind og sige hvad jeg skal gå efter. Jeg synes det er svært at vurdere om min hud mangler fugt eller fedt – og så er det jo svært at målrette anskaffelserne.

    01/03/2013
  • Henrik boysen

    Ideen med eksfoliering, er jo at få huden til at arbejde så normalt så muligt. Derfor er det vigtigt at forstå hver hud eksfoliere forskelligt, nogle kan eksempelvis have brug for at eksfoliere 2 gange dagligt med et BHA produkt på 2 % mens andre har en hud der er bedre til at fjerne de døde hudceller af sig selv, så de behøves kun at bruge en mild fiber vaskeklud, eller et produkt med 0,5% BHA ( eller anden form for kemisk peeling ) nogle gange om ugen.

    Jeg syntes klart Anette har en pointe i at sige at vi skal slappe lidt af, det er jo fint nok at spise en vitaminpille eller drikke lidt fiske olie en gang imellem. men hvis man spiser 5 vitamin piller eller drikker en halv flaske fiske olie hver dag så bliver man ihvertfald ikke sundere.

    Det er vigtigt at forstå at A vitamin, C vitamin og kemisk peeling som AHA/BHA, kan have en fantastik effekt på huden og dens udstråling, men overdriver man brugen brugen af disse ingredienser kan det hurtigt give en helt anden effekt.

    Et andet problem der er med mange af de produkter som indeholder kemisk peeling er at, de er af så lav standart, at man bliver helt ked af det. Det er helt uroligt så få gode produkter der er på markedet. Især gode produkter der indeholder BHA er en mangel vare på de danske hylder.
    Enten har produktet en for høj PH værdi som gør at produktet simpelhen ikke kan eksfoliere eller også indeholder produktet alkohol i så store mængder at det med stor sikkerhed vil irritere huden. Der er bestemt nogle gode produkter derude men der er bare alt for mange dårlige iblandt.

    Lige en sidste ting. Til alle jer der bruger skrubbe cremer pas nu for guds skyld på ikke at trykke for hårdt på huden, jeg ved det kan føles himmelsk når man lige har skuret huden, hvad man bare skal være opmærksom på er at de fleste skrubbe cremer indeholder alt for skrappe korn, som uden man ved det, går ind og laver små riser i huden, som huden så skal bruge tid på at reparere.
    Så hvis du skrubber så skrub mildere end mildt, for din huds skyld.

    PS i Bilka kan man få 10 fiberklude for 50 kr, de er super bløde og din hud vil elske dem.

    Tak til Anette for endnu et super relevant indlæg.

    28/02/2013
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak fordi I deler jeres erfaringer og gør mig klogere. Det er fabelagtig læsning…vil kun lige gentage, at jeg mener erfaring med peeling/eksfoliering afhænger af hudtype.

    Konkrete svar:

    @ Mette G – det afhænger af din hudtype, og fungerer Jurliques bud uden rødme og irritation, så er det perfekt.

    @ Louise E – Big smile…jeg synes du skal vaske ansigtet hver dag og ikke bare en gang om ugen (nej, sorry…). Jeg er vild med Daily Microliant og de fleste kan bruge den dagligt. Igen Elipse erfaring desværre.

    @ Anja – det afhænger af din hudtype (tør og sensitiv hud mener jeg har bedst bare af kluden).

    Stor hilsen Anette

    28/02/2013
  • Tina Irene Povlsen

    Jeg bruger en skrub 1 gang ugl. ellers er jeg tilhænger af mine ansigtssvampe under bruseren eller gode vatrondeller ved håndvasken. Jeg tror også klart på at man kan gøre for meget ift. eksfoliering. Slibekorn og peeling sætter sine spor, især hvis man er for skrap med disse, eller ikke tåler. Alt med måde som der sikkert er sagt helt fra gammel tid. 🙂

    27/02/2013
  • Anette Waaben

    Jeg har en typisk fin skandinavisk hud på nu 60 år. Er begyndt at anvende Origins Clear Improvement Mask med kul. Den fungerer fint for mig i stedet for scrub og huden tager ikke skade

    27/02/2013
  • Caroline

    Jeg bruger kun skrubbecreme i ansigtet ved særlige lejligheder hvor jeg gerne vil gøre lidt ekstra ud af mig selv. Et par dage efter er det stensikkert at jeg får bumser….

    27/02/2013
  • Karin Pihl Rasmussen

    Jeg har tør og reaktiv hud.
    Bruger Murad AHA/BHA Exfoliating Cleanser 5 – 7 gange ugentligt, og har en fantastisk ens, blød og ikke rødmende hud.
    det virker rigtig godt og mildt for mig frem for en peeling med mere skrappe korn.
    i en periode har har også haft god erfaring med Dermalogicas daily microfoliant:-)

    27/02/2013
  • Kira Bjørnestad

    Jeg skal bare have købt den vaskeklud (tænk at noget så simpelt kan være så svært), for da jeg læste din bog, var det præcis som om at det var min hud du beskrev!!!
    Jeg har nok ikke over-exfolieret, men tæt på, for rødme, svie og små knopper var obligatoriske selv efter en mild exfoliering. Så nu exfolierer jeg med riskorn (den fra dermalogica) en gang om ugen og det har allerede gjort underværker for min hud!!!
    Elsker din bog!!!! Er spændt på at se hvor min hud er om et halvt år (efter graviditet)!!! Har haft glæde af suki skin care concentrated balancing toner, hvis nogle skulle være interesserede i at prøve et produkt med salicylsyre (15%) og en høj koncentration vitamin C.

    27/02/2013
  • Sanna

    Uha ja, ind imellem har jeg også været mere grundig med skrubben end godt er… Knofedt er godt til mange ting, men ikke i ansigtet… Husker Oles råd om, at mætte huden med olie inden.

    27/02/2013
  • Julia Kim

    Jeg smør mit ansigt ind i fed olie med rensende, astringerende planteessenser om morgenen og vasker herlighederne af med lækker blød vaskeklud.

    Min hud og sanser elsker det og den er silkeblød og lige til at spraye blomstervand og indsmøre min i øjeblikket absolut foretrukkende hudplejeprodukt: Repair Creme fra Purely Professional.
    Hvis jeg har haft lidt mere make up på end sædvanlig om aftnen, bruger jeg Facial Cleanser – også fra dem…med dejlig vaskeklud.
    Så vaskekludene er en stor del af mit hudrenselsritual – inspireret af en af dine blogindlæg Anette 🙂
    Resultat: silkeblød hud.

    27/02/2013
  • Sommer

    Vaskeklud virker.

    HOV!: Fredrikke kl.13:40 – problemer efter nærkontakt med selvbruner?

    Uha,vil du dele mere info om det?

    27/02/2013
  • Jeg bryder mig ikke om eksfoliering, bare ordet syre – det lyder dælme da ikke godt! Jeg er mere til peeling, blid skrub med små fine korn en gang om ugen, det virker fint for mig. 🙂

    27/02/2013
  • Tanya

    Jeg kan ikke undvære min (milde!) skurbbepeeling fra Philosophy. Den holder mine forstørrede porer nede og hjælper mig også hurtigere af med urenheder. Men jeg har skåret ned på brugen af den, fra hver dag til en-to gange om ugen efter at have læst dine gode råd. Min hud er lidt sart for tiden, og jeg ved ikke om det er aldersbetinget eller det kolde vejr, men jeg holder øje og justerer muligvis endnu med ned i brugen af skrub 🙂

    27/02/2013
  • Frederikke

    Forfriskende at læse dette. Jeg har nøjagtig den samme erfaring; små irritationsknopper, pletter, rødme og øvfølelse. Så peeler man lidt mere for at blive skidtet kvit og så er den onde mølle kørende.Er pt. i gang med at rydde op i min hud med A-vitamin på recept efter nærkontakt med selvbruner.. Suk – det virker dog. Godt at kombinere med en lækker olie fra det blide mærke Pai.Venter på at balancen indfinder sig igen…

    27/02/2013
  • Jeg vil helst bruge “modern friction” fra Origins til huden. Synes ikke den er helt så skrap som den gægnse skrubbecreme til ansigtet. Og så bruger jeg den max. en gang om ugen. Men jeg vil da også gerne vide – om jeg helst skal lade være??

    27/02/2013
  • Metteline

    Jeg bruger også kluden hver morgen i ansigtet – en let og dejlig måde at friske ansigtet op på! Ind imellem bruger jeg også YSLs ‘scrub’ som er en slags oliegele, som smørres i det tørre ansigt, og derefter af sig selv omdannes til en slags mild oliepeeling uden nogen form for ‘korn’.

    27/02/2013
  • Heidi

    Jeg har sart hud. Bruger vaskeklud som Anette har anbefalet 🙂 Men bruger også ind imellem scrub fra Nuxe til sart hud, der er rigtig meget olie i og ikke så meget “scrub” jeg er rigtig glad for den og den er ikke for meget for min hud. Kan også bruge Suki.

    27/02/2013
  • Marie Rasmussen

    Jeg er blevet fan af frotté vakseklude på opfordring fra dig Anette. Men jeg indrømmer gerne at jeg også engang imellem tager DEN HELT STORE skrub … Følesen af at været helt ren og ha fjernet død hud er så lækker. Men huden svarer igen og reagere ved at den skriger efter fugt … 🙁

    27/02/2013
  • Anne Mette K

    Frotte vaskekludden (eller endnu bedre en af min svigermors hjemmdstrikkede bomulds) er løsningen for mig, min hud vil ikke acceptere andet. Jeg har været vidt omkring mærkemæssigt, men uden held og valgte derfor vaskekluden. Rart at høre her at det faktisk er en ok løsning.

    27/02/2013
  • Jeg har kombineret hud, som svinger fra tør til bumset. Skal virkelig passe på hvad, jeg bruger af produkter for at bibeholde balancen. Og så er den sart… I mange år har jeg egentlig ikke haft nogen problemer med eksfoliering. Men det sidste års tid er min hud begyndt at blive stresset, når jeg bruger eksfolierende produkter. Rødmen, bumser og kløe er noget af det jeg oplever. Derfor har jeg droppet det. Nøjes med en eksfolierende toner fra Clarins en gang eller to om måneden. Det fungerer for mig, og min hud er langt mindre stresset.

    27/02/2013
  • Jeg har såden lidt blandet hud. Til tider tør, men også fedtet T-zone. Og fregner. Jeg bruger den ultra-milde ansigtsscrub fra Body Shops Aloe Vera linje. Og kun 1 gang om ugen. Har også haft brugt Plaisir til sentitiv hud med godt resultat.

    27/02/2013
  • Ih, hvor er jeg godt nok lettet, for jeg har bare aldrig foelt, at min hud havde spor gavn af eksfoliering:-) Troede lige indtil nu, at det var mig, som var helt galt paa den, men det er rigtigt skoent at vide, at det er ok ikke at pine sin hud…

    27/02/2013
  • Louise Eriksen

    Jeg har meget sart og tør hud. Jeg bruger dermalogicas Daily microfoliant dog kun 1 gang om ugen. Er det bedre at jeg helt undværer den og vasker mit ansigt 1 gang om ugen med vaskeklud i stedet for?
    Kender du noget til fjernelse af karsprænger med elipse? Jeg har så mange men jeg ved ikke om det er noget jeg tør springe ud i. Er nervøs for at min hud bliver mere sart og tynd?

    27/02/2013
  • Pia Randlev Poulsen

    Bogen er købt. Nu skal jeg bare lige være færdig med at støvsuge …. 🙂

    27/02/2013
  • susanne B

    Er ved at læse din bog. Super god bog med gode input i til at afprøve og blive klogere på. Har lige i går læst omkring eksfoliering. jeg havde for 10 år siden store problemer med min tørre og sarte hud og fandt ud af at bla. daily microfoliant fra dermalogica er god at bruge nogle gange om ugen. Når jeg ikke bruger den på ferie m.m. – kan jeg mærke en klar forskel..Jeg har prøvet både dermalogigaca skrappere eksfoliering, samt Julique frugtsyre – men det er for hårdt til min hud.

    27/02/2013
  • Mette Guldberg

    Interessant med problemerne med eksfoliering. Har du en idé om, hvorvidt problemerne er lige hyppige om det er et produkt med korn som giver en mere fysisk slibning eller om det er et produkt med fx. frugtsyre? Jeg kunne godt mærke, at min peelingmaske med korn var ludt hård ved huden så jeg skiftede til en fra Jurlique med frugtsyre og det virker umiddelbart bedre, men jeg vil da ikke fortsætte hvis den gør lige så meget skade.

    27/02/2013